29.05.2020
Advokatrådet: Handicappede borgeres retssikkerhed skal forbedres
En ny rapport fra Advokatrådet peger på, at der mangler retssikkerhed for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller...
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2022. Her fremgår det, at regeringen ønsker at prioritere 140 millioner kroner til at forbedre retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet. Samtidig vil man igangsætte udviklings- og investeringsaktiviteter til gavn for borgere med handicap.
I Advokatrådet glæder Karen Wung-Sung sig over de afsatte midler, så retssikkerheden for udsatte borgere kan blive styrket.
”Det har for længe været et område med problemer, hvilket blandt andet afspejles i de høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen. Det er glædeligt, at der nu skal ses på bedre sagsbehandling, så vi kan få styrket borgernes retssikkerhed,” siger Karen Wung-Sung fra Advokatrådet.
Advokatrådet satte blandt andet øget fokus på området i foråret 2020 med rapporten Retssikkerhed for socialt udsatte, som siden er blevet brugt som reference i adskillige politiske debatter siden.