Advokatundersøgelser bruges i mange typer sager, og i de seneste ugers debat har det vist sig, at der er stor usikkerhed og flere misforståelser om, hvad de egentlig er og kan. Formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, finder det problematisk med de mange fejlfortolkninger af advokatundersøgelser.

”Der er generel mangel på viden om, hvad advokatundersøgelser er. Det må vi til dels tage på os som faggruppe, men medier og andre aktører har også en rolle her. En gennemgående misforståelse er, at advokatundersøgelser sammenlignes med en (straffe)retslig proces, og der skydes på ”manglerne” på de punkter, hvor den ikke ligner retssagen. Men det er to forskellige discipliner,” forklarer Martin Lavesen.

Klienten bestemmer

Både i metoo- og andre typer sager er det som oftest ledelsen i organisationerne, der ønsker, at et advokatfirma foretager en undersøgelse, når der er mistanke eller anklager om, at der er sket krænkelser eller foregået noget uønsket. Det er altid opdragsgiveren, der bestemmer, hvor dybdegående undersøgelsen skal være, og hvilke ressourcer den kan kræve, og det afhænger desuden af hvor mange implicerede, der medvirker til undersøgelsen. Denne medvirken vil altid være frivillig.

Der er derfor stor forskel på, hvordan advokatundersøgelser bliver udført. Det varierer mellem advokatfirmaerne og afhænger af situationen og sagen en undersøgelse omhandler. Det eneste formelle krav er, at de advokater, der udfører undersøgelsen, skal efterleve reglerne om god advokatskik, som er bundet op på retsplejelovens bestemmelser. Det betyder, at advokater er underlagt faste spilleregler, og at man for eksempel kan klage til Advokatnævnet over advokaten. Det ville man ikke kunne over andre faggrupper.

En konsekvens er ikke det samme som en strafferetlig dom

Det er alene op til opdragsgiveren at afgøre, hvilken konsekvens oplysningerne i en advokatundersøgelse skal have for den person, der er mistænkt for at have begået krænkelser, men der er en grænse for, hvad opdragsgiveren kan beslutte. Her er det vigtigt at understrege, at en advokatundersøgelse ikke i sig selv har retlige virkninger for den, der undersøges. En fyring eller eksklusion af den pågældende er ikke det samme som en dom i en retssal. Kravene for bevisførelse er heller ikke de samme.

Martin Lavesen uddyber:

”En advokatundersøgelse er, når en klient beder om et notat, og advokaten undersøger og oplyser en sag og giver en juridisk vurdering af en række forhold. Det er vigtigt at forstå, at en advokatundersøgelse er en opgave bestilt af klienten og altså ikke er ”uvildig” eller ”en dom”. Det er ene og alene en vurdering, som klienten efterfølgende kan vælge at handle på ved for eksempel at rejse en sag, foretage politianmeldelse, tage ansættelsesretlige skridt etc. Hvis der rejses en sag, så først der gælder retslige principper for parterne. Det er også først, når sagen kommer for retten, at der kan fældes en dom i strafferetlig forstand – det sker aldrig i en advokatundersøgelse.”

Advokatrådet på vej med klarere kriterier

Formanden peger på, at advokater ofte er godt klædt på til at udføre den slags undersøgelser.

”Når det handler om at undersøge og få oplyst en sag – og få en juridisk vurdering af forløbet, giver advokatundersøgelser god mening. Advokater kender lovgivningen og er velegnede til at udføre opgaven med at afdække fakta og give en juridisk vurdering. De er vant til at finde ind til en sags kerne, samt sikre tilstrækkelig oplysning og substans, og advokater kender til strafferetlige- og ansættelsesretlige regler og vil kunne rådgive klienten, når denne har fået resultatet af undersøgelsen.

De seneste måneders dækning af metoo-sager og brugen af advokatundersøgelser har dog samtidig vist, at der er behov for tydeligere spilleregler for alle, der indgår i advokatundersøgelser. Derfor har Advokatrådet inden sommerferien besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal lave en vejledning og ”best practice” for, hvordan advokater udarbejder advokatundersøgelser.

”Vi kan se, at der er tvivl og misforståelser, og at der kan være behov for at beskytte de personer, som indgår. Derfor vil vi også gå i gang med at se, om vi kan lave nogle klarere kriterier for, hvordan en advokatundersøgelse bliver udført, og hvornår den er fuldført, og om man kan højne beskyttelsen for de involverede,” siger Martin Lavesen.