Det sker ganske ofte, at journalister ringer til Advokatsamfundet for at få en kommentar til en sag, hvor advokater er under beskyldning for at være på kant af reglerne. Mange gange vil journalisterne have os til at fælde dom: Er det i orden? Må advokaten det? Har advokaten overtrådt reglerne?
Af Andrew Hjuler Crichton
Vi forstår godt, at journalisterne spørger – det er deres opgave. Og vi vil rigtig gerne svare og gå så langt vi kan, så offentligheden og advokatstanden kan få indsigt i, hvad vi foretager os, og hvordan vores regelsæt virker.
Men der er en række begrænsninger, som vi er nødt til at respektere. Vi kan og må ikke svare om konkrete forhold hos en advokat eller en advokatvirksomhed, da vi er underlagt en skærpet tavshedspligt i vores tilsyn. Derfor kan vi ikke fortælle 1:1 om, hvad vi foretager os i konkrete sager, eller hvad vi mener, er op og ned i forhold til god advokatskik og eventuelle brud på samme.
På den ene side mener vi, at det er et godt princip. Trods mediernes til tider skarpvinklede fremstilling, så er der altid to sider af en sag. I retten kommer tvivlen som bekendt den tiltalte til gode, og man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det princip bør også gælde for advokatvirksomheder under tilsyn, og derfor giver en tavshedspligt mening langt hen ad vejen.
På den anden side, må vi også erkende, at offentligheden faktisk kan have en berettiget forventning om, at kunne få at vide, om vi som tilsynsansvarlig gør noget. Vi kommer som tilsynsansvarlig til at se fodslæbende ud, når en stor sag fylder meget i medierne, og vi ikke kan hverken be- eller afkræfte, om vi er gået ind i den.
Svaret på det dilemma er, at vi arbejder for at løfte lidt af båndene på vores tavshedspligt – så vi kan få lov at indvie offentligheden i, ”om vi er på bolden”. Det gør vi i samarbejde med Justitsministeriet, da det kræver en ændring af lovgivningen.
Med det mener vi, offentligheden er berettiget til, da vi har en samfundsopgave med at føre tilsyn. Vi tror, det vil tjene advokatstanden bedst – når det gøres med respekt for princippet om, at ingen skal hænges ud, så længe sagerne ikke er afgjort af Advokatnævnet eller domstolene.