Det mener advokat Mads Pramming, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i starten af året fastslog, at en kvindelig tigger i Schweiz havde fået krænket sine menneskerettigheder ved at blive idømt en bøde på 500 euro for at tigge på gaden. Da kvinden ikke kunne betale bøden, blev hun sendt fem dage i fængsel. Justitsministeriet vil nærlæse dommen og vurdere, hvad den måtte give anledning til.

”Den danske tiggerlov er strengere end den schweiziske, og jeg er derfor ikke et sekund i tvivl om, at den danske tiggerlov er i strid med menneskerettighederne. Når en rumænsk kvinde ikke kan idømmes bøde eller fængsel for at tigge på gaden i Schweiz, så er det lysende klart, at vi har et problem i Danmark, hvor tiggeri automatisk giver 14 dages ubetinget fængsel,” siger Mads Pramming.

Det er ikke per definition i strid med menneskerettighederne at forbyde tiggeri, men dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at der skal foretages en individuel vurdering af tiggeriet.

”Der skal foretages et menneskeretligt skøn. Hvilken nødsituation befinder tiggeren sig i, hvor aggressiv er vedkommende, hvor generende er tiggeriet for omgivelserne. I den schweiziske sag vurderede domstolen, at tiggeren var så fattig, at hun havde ret til at bede om hjælp for at sikre sin overlevelse,” fortæller Mads Pramming, som fremhæver, at vi i Danmark har en tilsvarende automatisk lovgivning, hvor der ikke foretages individuelle skøn.

”I Danmark straffer vi både aktivt og passivt tiggeri. Det er eksempelvis tiggeri at sidde på Nørreport Station med et skilt, hvorpå der står hjælp, og det er tiggeri at være gademusikant.”

Mads Pramming er advokat for en kvinde, der blev idømt 14 dages ubetinget fængsel for at sidde på Strøget i København med en kop og sælge gademagasinet Stradă. Flere forbipasserende lagde penge i koppen uden at tage imod bladet. Det betød, at kvinden blev anset som tigger.

”Vi har anket dommen til landsretten, men i mellemtiden er der sket det uventede, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har bestemt, at der altid skal foretages et individuelt skøn – det betyder, at dommen er uproportional, uanset om der er tale om tiggeri eller ej.”

Loven bør ændres
Ifølge Mads Pramming kan der potentielt være hundredvis af mennesker, der er blevet dømt i Danmark og er blevet krænket på deres menneskerettigheder.

”Danmark har krænket i årevis, og det skal der ryddes op i. Politiet er derfor nødt til at genoptage sagerne og finde de personer, der er blevet ramt – også dem, der er blevet udvist. Det er svært at sige, hvordan problemet skal løses, men en mulighed er, at anklagemyndigheden anker sagerne og anmoder om frifindelse,” siger han og fortsætter:

”Dernæst skal loven selvfølgelig laves om. Vi kan ikke have en lov, der er i strid med menneskerettighederne.”

Tiggerloven blev hastebehandlet i Folketinget i sommeren 2017, hvor udenlandske hjemløse generede borgere i blandt andet København. Flere organisationer protesterede imod loven, fordi de mente, at den var i strid med menneskerettighederne. Folketinget indførte derfor en solnedgangsklausul, som sagde, at loven udløb i juli 2020.

”I juli 2020 lavede folketinget en lovændring, hvor det eneste, man gjorde, var at fjerne solnedgangsklausulen,” siger Mads Pramming.

Justitsministeriet bekræfter, at de er bekendt med dommen, som dog først bliver endelig den 19. april 2021, idet Schweiz kan anmode om at få sagen indbragt for Storkammeret inden for tre måneder.

”Ministeriet vil dog under alle omstændigheder nærlæse dommen og vurdere, hvad den måtte give anledning til. Det kan desuden oplyses, at Rigsadvokaten har besluttet at berostille igangværende straffesager om betleri indtil videre. Det bemærkes, at Rigsadvokatens beslutning ikke indebærer en stillingtagen til rækkevidden af dommen,” skriver ministeriet i et skriftligt svar.