Den første rapport om retssikkerhed i Europa blev udgivet i oktober 2020 af EU-Kommissionen. Den måler både de positive og negative udsving i retssikkerheden i Europa ud fra fire kriterier: De nationale retssamfunds tilstand, antikorruptions-tiltag, mediefrihed og pluralisme samt generel demokratisk balance i institutioner og regeringer. 

På det seneste CCBE-møde blev der konstateret bred tilslutning til rapportens analyse, samt især tilfredshed med at der er tale om en tilbagevendende årlig begivenhed. CCBEs delegationer var dog også enige om, at man med fordel kan inddrage flere informationskilder fremadrettet, herunder advokater, nationale advokatsamfund og CCBE.

”Rapporten mangler en anerkendelse af advokaters vigtige rolle i at opretholde retssikkerheden på trods af, at det er påpeget sammen med et øget fokus på advokaters uafhængighed, og det er bekymrende,” konkluderer CCBEs rådgiver til kommissionens rapport, Attracta O’Reagan, i et notat fra CCBE.

CCBE har også foreslået, at man gør rapportens rækkevidde bredere og inkluderer elementer fra EU-charteret om grundlæggende rettigheder, herunder retten til juridisk rådgivning, retten til forsvar og muligheden for retshjælp. I mere konkret advokatregi har rapporten fremhævet behovet for øget digitalisering af retterne, særligt i lyset af den verserende covid-19-pandemi. Rapporten konstaterer, at enkelte lande er langt fremme med digitalisering af retssystemet (den konkrete afvikling af retssager), blandt andre Estland, Letland, Slovenien og Ungarn, mens andre lande halter bagud, herunder Danmark, som var nødsaget til at lukke retterne i den første del af nedlukningen.

Danmark ligger imidlertid højt på skalaen for retssikkerhed hvad angår de fire overordnede kriterier, rapporten lægger vægt på.

En stresstest for retssikkerhedens robusthed
Hele Europa er underlagt restriktioner og begrænsninger af borgernes frihed som følge af covid-19-pandemien, og det har selvsagt påvirket retssikkerheden i negativ retning. Rapporten kalder covid-19-pandemien for ”en stresstest for retssikkerhedens robusthed”. Men der er ifølge rapporten endnu ikke et alarmerende behov for indgriben, da de europæiske lande vurderes at være opmærksomme på problemet, og da regel- og lovændringer i EU-landene ofte ses indført med solnedgangsklausuler, som forventes at blive ophævet, når pandemien er overstået. Samtidig understreger landene, at man nøje overvåger udviklingen.

De problemer, der er med retssikkerheden i de enkelte lande, er stort set de samme under som før covid-19-pandemien, men det gør dem ikke mindre alvorlige, konkluderer rapporten. Det er især lande som Ungarn, Polen, Bulgarien og Rumænien, der får en løftet pegefinger i spørgsmål om de enkelte landes retssikkerhed, og den er blevet skærpet under pandemien. Ungarns regering har i længere tid sat retssikkerheden under pres ved at sanktionere dommere og medier, mens Polen har benyttet restriktioner såsom forsamlingsforbud ved demonstrationer til at sluse kontroversielle love igennem, herunder en anti-abortlov, der nu forbyder abort i Polen, og som bliver stærkt kritiseret. Begge lande er også under skarp kritik for at underminere LGBTQ-rettigheder.

Med rapporten i hånden har de andre EU-medlemmer i december lagt økonomisk pres på både Ungarn og Polen. Begge lande havde truet med at nedlægge veto mod budgetaftalen for de næste syv år, herunder en fælles genopretningsfond med coronastøtte, der skal yde hjælp til EU-landene på betingelse af, at landene respekterer retssikkerheden. Med udsigt til at blive forbigået denne støtte har begge lande nu tilsluttet sig aftalen, efter man har indgået en kompromisløsning. Kritikere påpeger dog, at EU har strakt sig langt for at indgå dette kompromis, og at landene fortsat kan sno sig uden om retsstatsprincipperne.

Fremover vil EU-rapporten om retssikkerhed udkomme hvert år.

Læs rapporten