Af Peter Fogh, formand for Advokatrådet og Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær for Advokatsamfundet

Lad os slå fast med det samme: Der er behov for klare regler og en fælles indsats, for at kæmpe mod skattely overalt i Europa, som på ingen måde gavner det fællesskab, som samfundet er, og det støtter advokatbranchen selvfølgelig bredt op om. 

Advokaterne er ikke omfattet af oplysningspligten i lovforslaget, og det er der en god grund til. Det er der dog andre skatterådgivere, der ikke har forstået årsagen til og derfor har besluttet at gå i offensiv for, at de nye kommende EU-regler om oplysningspligt også skal gælde for advokater.

Grunden til, at advokater ikke er omfattet, har et principielt udspring. Advokater har nemlig en helt speciel rolle i retssamfundet. Vi er garanter for den retssikkerhed der ligger i, at borgere og virksomheder har ret til en advokat, der kan tale deres sag. I modsætning til for eksempel revisorer, der fungerer som det offentliges tillidsrepræsentant, skal advokater være fuldstændig uafhængige af alle andre interesser, herunder også myndighedernes. Som advokater arbejder vi kun for klienten i enhver sag, vi påtager os, og vi er klientens fortrolige, uanset hvem parterne i en sag er – og det er en vigtig præmis i et retssamfund. Det har enhver borger, som har haft en sag mod staten – det kunne være en skattesag eller en anklage for overtrædelse af straffeloven - haft helt tæt på. Det giver borgeren fuldstændig tryghed ved, at staten ikke har nogen som helst mulighed for at kunne lægge pres på advokaten.

Den særlige rolle gør tavshedspligten helt central. Det er et århundrede gammelt princip, som hænger uløseligt sammen med borgerens retssikkerhed og som er bredt anerkendt internationalt. Hvis klienten ikke kan anse sin advokat som sin fortrolige partner, der alene rådgiver klienten ud fra dennes interesser og også overholder sin tavshedspligt, er et af de helt grundlæggende principper i retsstaten ved at forsvinde. 

Det princip værner regeringen om og har derfor understreget i lovudkastet, at advokater ikke skal omfattes af de nye regler om oplysningspligt. EU-Kommissionen har også af respekt for selvsamme princip netop indarbejdet muligheden i direktivet fra deres side.

Selvom advokater ikke bliver omfattet af oplysningspligten, har de selvfølgelig fortsat et ansvar for deres rådgivning. Først og fremmest betyder det, at advokaten aldrig må medvirke til strafbare handlinger. Det betyder også, at advokaten har en pligt til at oplyse sin klient om selv at indberette de skatteforhold, som ifølge loven falder ind under oplysningspligten.

Hertil kommer, at de advokatetiske regler for nylig er blevet yderligere skærpet, specielt når det gælder skatterådgivning. Det betyder, at der er et solidt regelsæt, der forhindrer, at klienter udnytter advokaterne til skatteunddragelse. Der er ingen andre rådgivere på skatteområdet, der er underlagt tilsvarende skrappe regler for deres rådgivning.

Skatteministeriet har i bemærkningerne til lovudkastet formuleret det på denne måde: ”Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke er andre faggrupper, der har en tavshedspligt, som svarer til advokaternes tavshedspligt”.

Når vi som advokater er underlagt etiske regler for vores virke, betyder det altså, at der findes en række regler, som kan få meget alvorlige konsekvenser for den enkelte advokat, hvis de ikke bliver overholdt. Regler som altid gælder fuldt og helt for advokatarbejdet og som ikke kan fraviges. I praksis betyder det, at advokaten ikke kan vælge de advokatetiske regler fra, når han rådgiver om skatteforhold.

Når det gælder revisorer er situationen helt anderledes. Revisorer er nemlig ikke underlagt tilsvarende regler. Alligevel peger revisorerne på, at advokater skal være omfattet af de kommende nye regler om oplysningspligt på skatteområdet uanset, at det bryder med det vigtige princip om advokaters tavshedspligt. De mener, at det er konkurrenceforvridende at gøre forskel. Men der er allerede i dag store forskelle mellem regelsættet for revisorer og advokater.

Spørgsmålet er så bare, hvem det er der egentligt drager fordel af de forskelle.