Martin Lavesen kom for et par år siden til at sige noget til sin complianceafdeling i DLA Piper Denmark, som gjorde medarbejderne lidt knotne. Han sammenlignede arbejdet med at efterleve hvidvaskreglerne med at beskytte sit hus mod skybrud:

”Det er lidt som at grave dræn om sit hus. Det er nødvendigt, men du føler ikke umiddelbart, at det skaber værdi.”

Trods den lidt skæve formulering og den lunkne modtagelse, der krævede en præcisering, står han ved rationalet for bemærkningen.

”Pointen er, at du er nødt til at have styr på hvidvaskforpligtelserne, hvis du skal drive en advokatvirksomhed i dag, og du er nødt til at have nogle klare processer for, hvordan du efterlever de regler, som eksisterer. Det er selvfølgelig administrativt tungere end ”de gode gamle dage”, men det er bare et nødvendigt rammevilkår for at drive forretning,” siger Martin Lavesen, der ud over at være formand for Advokatrådet også er managing partner i DLA Piper Denmark.

Mens den finansielle sektor den seneste årrække har oprustet markant i kampen mod hvidvask, er risikoen vokset i andre brancher, som måske ikke traditionelt har set sig selv som en del af hvidvaskindsatsen.

“Hvidvaskreglerne kan i den enkelte situation godt føles mærkelige, lidt virkelighedsfjerne og unødvendige, men reelt tjener de det helt legitime formål at modvirke alvorlig kriminalitet. Risikoen er i dag til stede på alle de områder, hvor man behandler andre folks penge, og hvor man dermed – bevidst eller ubevidst – kan blive et redskab til kriminalitet. Det er jo netop det, som reglerne søger at imødegå,” siger Martin Lavesen.

Siden EU’s andet hvidvaskdirektiv, som kom i starten af 00’erne, har advokater været omfattet af EU’s hvidvaskregler. Nu er vi ved det sjette hvidvaskdirektiv, som indgår i en ny hvidvaskpakke med markante oprustningstiltag i forhold til hvidvask. 

Ud over direktivet indeholder pakken en hvidvaskforordning, som betyder, at reglerne gælder direkte i alle lande og dermed bliver ens for alle. Med pakken har EU også fået den nye tilsynsmyndighed AMLA (Anti-Money Laundering Authority), som blandt andet får en central rolle i at udarbejde fælles standarder og vejledninger.

”Det er på ingen måde nyt, at advokater skal forholde sig til hvidvaskreglerne, men de har udviklet sig over tid og kræver i dag mere af advokater. Min oplevelse er, at der blandt advokater er kommet en erkendelse af, at efterlevelsen af reglerne er afgørende for advokatstandens license to operate. Der er kommet en bevidsthed om, at man ikke kan være non-compliant på hvidvaskområdet,” siger Martin Lavesen.

Med det afsæt mener han, at standen er på rette vej.

”Men vi skal ikke stoppe op – og der kan stadig være advokater, som tænker, at reglerne ikke gælder eller er irrelevante for dem ud fra den opfattelse, at de intet – hverken direkte eller indirekte - har med hvidvask at gøre. Ud over at loven kræver, at advokater, hvis relevant, efterlever reglerne, så overser nogle advokater simpelthen den risiko, de faktisk er udsat for. Som stand har vi et ansvar i forhold til samfundets forebyggelsesindsats. Vi står i forreste række og har som advokater en vigtig gatekeeperfunktion, som vi skal leve op til.”

Martin Lavesen er bevidst om, at der også kan være advokater, som har svært ved at overskue den administrative byrde, og at reglerne på visse punkter er komplekse, når man eksempelvis er et enmands- kontor eller driver en mindre advokatvirksomhed uden egen compliance-afdeling.

”Vi ved godt, at de her regler medfører administration og pligter, som fylder meget ude i hverdagen. Reglerne er dog kommet for at blive, og hvidvaskindsatsen vil kræve yderligere regulering, så vi må alle komme med på vognen – og en advokatvirksomhed må indrette sig på en sådan måde, at der leves op til hvidvaskforpligtelserne. Ligesom hvidvaskreglerne gælder for den allermindste sparekasse, så gælder de for mindre advokatvirksomheder og for den enkelte advokat,” siger han og uddyber:

”Man er nødt til at anerkende, at reglerne skal overholdes, uanset om man har en ny sag for en klient, der kommer ind fra gaden, eller om det er en sag for en klient, man har kendt i 30 år. Når du som advokat påtager dig en sag, der er omfattet af hvidvaskreglerne, skal der for eksempel foretages en risikovurdering, hvor advokaten reelt overvejer, hvad den konkrete hvidvaskrisiko er. Det er egentlig ikke så meget anderledes, end at du fra start af også skal overveje, hvad du skal tage i honorar for en sag, og om du har de faglige kompetencer til opgaven. Advokater skal være på forkant med disse forhold.”

Intensiverer indsats

Som tilsynsmyndighed skal Advokatrådet håndhæve mange af reglerne, og derfor er tilsynet og indsatsen skærpet gennem de seneste år. Advokater kan i de kommende år forvente en skærpet kurs for at sikre, at hvidvaskforpligtelserne bliver efterlevet.

”Hvidvask finder sted i Danmark, og vi ser også store hvidvasksager, som involverer Danmark. Som tilsynsmyndighed vil vi gerne hjælpe alt, hvad vi kan, men det kræver også, at advokaterne tager deres rolle og ansvar alvorligt. I Advokatrådet prioriterer vi vores vejledningsopgave højt, og det fortsætter vi selvfølgelig med at gøre, også når vi intensiverer vores indsats for at sikre efterlevelse af reglerne,” siger Martin Lavesen.

Ud over at EU løbende skærper hvidvaskreglerne, er den internationale anti-hvidvaskorganisation FATF’s øjne lige nu rettet mod Danmark. Organisationen skal evaluere Danmarks hvidvaskindsats på tværs af sektorer og myndigheder i 2027 på baggrund af en evalueringsperiode, som strækker sig over en årrække. Da FATF evaluerede Danmark i 2017, var organisationen tæt på at vende tommelfingeren nedad til den aktuelle indsats, men det lykkedes lige akkurat at undgå en katastrofal evaluering, der kunne have haft alvorlige konsekvenser.

”FATF’s gennemgang af Danmarks hvidvaskindsats er en ekstra motivator for at skærpe opmærksomheden på, hvordan advokater kan være med til at forebygge hvidvask.”

Han påpeger, at sanktionsniveauet på hvidvaskområdet generelt er hævet markant de seneste år. For nylig fik Saxo Bank eksempelvis et bødeforlæg på 313 mio. kroner af Finanstilsynet. Det handlede ikke om, at banken havde medvirket til hvidvask, men derimod om, at Saxo Bank ikke havde varetaget forebyggelse og risikohåndtering tilfredsstillende. Det er et nyligt eksempel på, at flere myndigheder, herunder Finanstilsynet, slår betydeligt hårdere ned end tidligere. Domstolene har tilsvarende løftet sanktionsniveauet, og Advokatnævnet har ligeledes meldt ud, at der kan ske et løft i bødestørrelserne for alvorlige overtrædelser af god advokatskik – og at overtrædelser i forhold til hvidvaskforpligtelserne kan udgøre grove overtrædelser af god advokatskik.

Advokatnævnets linje hilses velkomment af Advokatrådet.

”Vi mener, at der er behov for tydelige reaktioner på hvidvaskovertrædelser. Nævnet har allerede skærpet sin praksis og givet større bøder i sager, hvor advokater har anvendt klientkontoen som driftskonto,” siger Martin Lavesen. Han henviser til en faglig artikel, hvor Advokatnævnets formand, Ole Hasselgaard, bemærker, at man ikke skal blive overrasket, hvis nævnet ”i sin kommende praksis i mere grove tilfælde vil yderligere differentiere bødestørrelserne i opadgående retning.”

EU’s seneste hvidvaskpakke kan også få betydning for de bøder, som advokater med sager omfattet af hvidvaskloven får for hvidvaskovertrædelser. Som Rikke-Louise Ørum Petersen, executive board member i EU’s nye tilsynsmyndighed AMLA, tidligere har fortalt, vil AMLA på baggrund af det sjette hvidvaskdirektiv udarbejde en standard blandt andet om proportionelle håndhævelsesreaktioner samt en vejledning om grundbeløb for sanktioner.

Med det sjette hvidvaskdirektiv følger også, at der vil komme et offentligt oversight med selvregulerende enheder som eksempelvis Advokatsamfundet. Hvilken offentlig myndighed, der i fremtiden skal holde øje med Advokatsamfundet, og hvad et sådant tilsyn kommer til at indebære, står endnu hen i det uvisse.

”Vi er meget opmærksomme på, hvordan denne oversight bliver etableret, og værner om advokaternes uafhængighed, således at der eksempelvis ikke bliver gået på kompromis med klient-/advokatfortroligheden. Det er en grundpille i vores retssamfund, så det er afgørende, at uafhængigheden ikke undergraves – hverken gennem politisk pres eller ved, at en offentlig myndighed får nogen indsigt i fortrolig korrespondance mellem advokater og deres klienter,” siger Martin Lavesen.

Han fortæller, at Advokatsamfundet deltager i arbejdsgrupper under AMLA for at arbejde for, at hvidvaskreglerne generelt bliver målrettet advokater mest muligt. Samtidig anerkender han, at tavshedspligten ikke altid kan være absolut – som for eksempel i dag, hvor advokater i visse tilfælde skal underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de støder på mistænkelige forhold.

Når tavshedspligten må vige

For Martin Lavesen, som gennem mange år har beskæftiget sig med advokatetik og blandt andet er medforfatter til bogen ”De advokatetiske regler – kommenteret”, har det taget noget tid selv at acceptere, at der kan være vigtigere samfundshensyn, som i visse situationer trumfer advokaters tavshedspligt:

”Det har også været en proces for mig selv at erkende, at det faktisk giver mening, at en af de helt grundlæggende rettigheder og pligter, vi som advokater har, må vige, når der står alvorlig kriminalitet på den anden side. Jeg tænker ikke på situationer, hvor advokaten er forsvarer i en straffesag, men i visse situationer kan en advokat sidde med en viden, som det er nødvendigt at orientere Hvidvasksekretariatet om.”

Hvidvasksekretariatet, som er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), modtager underretninger fra advokater og andre underretningspligtige for derefter at analysere dem og videreformidle dem til andre myndigheder. Statistisk set har advokaterne ligget lavere end andre brancher, når det gælder antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet. I 2021 såvel som 2022 kom der under ti underretninger fra advokater, men de seneste år er antallet vokset. I 2023 stod advokater bag 160 underretninger, og det tal steg til 220 i 2024.

”Mit bud er, at vi kommer til at se flere underretninger fra advokater i de kommende år. Hvidvask er kommet betydeligt mere på radaren hos advokater. Ikke mindst har tv-dokumentaren Den sorte svane haft indflydelse, men vi har også fra Advokatrådets side gjort en indsats ved at omlægge vores tilsyn, så fokus er skærpet på hvidvask og klientkonto,” siger Martin Lavesen og uddyber:

”Det er ikke et mål i sig selv at indgive et vist antal underretninger, men som advokater har vi en forpligtelse til at bidrage til, at der bliver underrettet om de tilfælde, hvor der reelt er grundlag for mistanke.”

Han understreger, at det er helt naturligt, at vi har set færre underretninger fra advokater end fra eksempelvis bankerne, fordi advokater i mange tilfælde er undtaget fra underretningspligten. Samtidig siger han:

”Advokaterne har ikke været det oplagte førstevalg for personer, der vil hvidvaske penge. Nu hvor bankerne i stor stil har evnet at lukke ned for hvidvask ved stram regelefterlevelse, betyder det, at kriminelle søger andre steder hen.”