Kriminologer og sociologer med ekspertise i straffesager tager godt imod flere elementer i den kommende strafreform – men advarer mod strafskærpelserne og peger på, at de gode intentioner om resocialisering halter, når fængselssystemet er i krise.

Vi har de seneste dage fulgt med i nyhedsstrømmen om amerikanske udmeldinger i forhold til Grønland. Det er både opsigtsvækkende, absurd og foruroligende at lægge ører til så aggressiv en fremfærd fra en nation, som Danmark og Grønland fortsat ønsker og gennem mange år har betragtet som en nær allieret. Det må i særdeleshed også være svært for det Grønlandske folk.

Med den nye strafreform har regeringen med bred opbakning fra Folketinget sat nye mål og rammer for afsonere i de danske fængsler over de næste fem år. Nogle skal fængsles i længere tid, andre i kortere. Flere fængsler skal bygges, nye tiltag er på vej med alternativer til fængsel for nogle afsonere, og fokus er øget på sårbare indsatte, forebyggelse og resocialisering. Men ifølge både advokater og eksperter er der lang vej til et forbedret straffe- og fængselssystem.

Forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen oplever formålsløse afsoningsregler, som virker kontraproduktivt i forhold til resocialisering. Hun mener, at der burde være øget fokus på individet som indsat i et fængsel.

En ny rapport fra Justitia og Advokatsamfundet afslører en markant udvikling i brugen af varetægtsfængsling. Mens antallet af varetægtsfængslinger er faldet, sidder flere sigtede nu i måneder – og i stigende grad år – før dom.

’Kafkask’ og et ’forældet regime’ er nogle af de ord, forsvarsadvokat Thomas Brædder anvender, når han skal beskrive forholdene for varetægtsfængslede klienter. Han mener, at det alt for ofte er ubegrundet, at indsatte skal sidde på ringere vilkår, når de ikke er dømt, end afsonere, der er dømt. 

Flersprogede advokater har stået i sager, hvor tolkningen var så mangelfuld, at de selv måtte gribe ind og afbryde retsmødet. For dem er der ingen tvivl: Havde de ikke forstået sproget, kunne det have ført til en dom på et fejlagtigt grundlag. Og hvis det sker i deres egne sager – hvor ofte sker det så, uden at nogen opdager det?

For første gang har forsvarsadvokat Anders Schønnemann oplevet at få medhold i en klage til Menneskerettighedsdomstolen over en klients udvisningsdom. Oprindeligt dømte byretten ikke udvisning, men det gjorde landsretten med et indrejseforbud i 12 år. Selve fængselsdommen på et år og tre måneder blev afsonet. Men derfra gik flugten. Klienten er nu frifundet for udvisning og kan vende tilbage til Danmark.