Spring hovednavigationen over

Sådan stiller du op som kandidat

Hvis du vil stille op til valget som formand for Advokatrådet eller som medlem af Advokatrådet, skal du senest den 3. marts 2025 skriftlig meddele Advokatsamfundets sekretariat, at du opstiller, samt give en række oplysninger om stedfortrædere, stillere, valgbarhedserklæringer, mm..

Hvis du som advokat ønsker at stille op som kandidat, skal du følge disse trin:

Meddele om opstilling (obligatorisk). Senest den 3. marts 2025 skal du skriftlig meddele Advokatsamfundets sekretariat, at du opstiller, samt hvem din 1. og 2. stedfortræder er (navn og firma), på e-mailadressen: advokatvalg@advokatsamfundet.dk

Indsende stillerliste (obligatorisk). Senest 3. marts 2025 skal du indsende en stillerliste på mailadressen: advokatvalg@advokatsamfundet.dk

Stillerlisten skal indeholde forslaget til medlem samt 1. og 2. stedfortræder underskrevet af enten 10 advokater (ved valg til Advokatrådet i 2.-5. advokatkreds), 30 advokater (ved valg til Advokatrådet i 1. advokatkreds) eller 50 advokater (ved valg til formand for Advokatrådet). Kravet om stillerliste gælder ikke ved genvalg, når både medlemmet og stedfortræderne er på genvalg. (Se om stillerlister i vedtægtens § 13, stk. 4, og § 15, stk. 2.) 

En skabelon til stillerliste findes her

Indsende en valgbarhedserklæring (obligatorisk). Senest 3. marts 2025 skal du indsende en valgbarhedserklæring på e-mailadressen: advokatvalg@advokatsamfundet.dk

Der skal laves valgbarhedserklæringer for både dig samt din 1. og 2. stedfortræder. Erklæringen skal indeholde oplysninger om eventuelle kendelser fra Advokatnævnet og endelige domme, som indholdsmæssigt og tidsmæssigt er omfattet af vedtægtens § 17, stk. 3, nr. 1-6, eller kendelser, hvor der inden for de seneste 5 år er pålagt dig eller dine stedfortrædere en sanktion på over 20.000 kr., men under 60.000 kr., jf. § 17, stk. 3, nr. 7.

En skabelon til valgbarhedserklæring findes her

Præsentation og foto (frivilligt). Du har som kandidat også mulighed for at sende et foto og skrive en tekst om dig selv og din motivation for at stille op. Tekst kan sendes som word-fil - max 1.000 anslag inkl. mellemrum.
Dit foto vil fremgå ved din præsentation samt på de digitale stemmesedler. Foto skal sendes i formatet .jpg, .jpeg eller .png og skal være mellem 300 kb - 2mb.
Ønsker du som kandidat at præsentere dig med foto og en tekst-præsentation, skal det sendes til Advokatsamfundets sekretariatet senest 3. marts 2025 på e-mailadressen: advokatvalg@advokatsamfundet.dk Hvis du som kommende kandidat er i tvivl om krav eller proces, er du velkommen til at tage fat i Advokatsamfundets sekretariat på 33 96 97 98 eller skrive på advokatvalg@advokatsamfundet.dk 

Du kan læse mere om reglerne for valget i Advokatsamfundets vedtægt her