Alle advokater har mulighed for at stemme ved det kommende valg.
Som advokat i Danmark og rigsfællesskabet er du en del af Advokatsamfundet, og dermed er du automatisk stemmeberettiget og kan stemme ved det kommende valg.
Som advokat har du ved valget i 2025 mulighed for at afgive to stemmer:
Én stemme på en formandskandidat til Advokatrådet
Én stemme på en opstillet kandidat til Advokatrådet i den af de fem advokatkredse, du hører til.
Inden afstemningsperioden begynder, vil du få tilsendt en e-mail med et unikt link til afstemningssystemet. Via dette link kan du afgive din stemme til formandsvalget samt valget i din advokatkreds. Du er stemmeberettiget i den kreds, hvor du hører hjemme ifølge Advokatsamfundets medlemssystem 10 dage før afstemningsperioden begyndelse. I vedtægtens § 39 kan du se, hvilke områder de forskellige advokatkredse dækker.
I forbindelse med udsendelsen af link vil du få yderligere vejledning om selve afstemningsprocessen.
Senest syv dage inden afstemningsperiodens begyndelse, oplyses det på Advokatsamfundets hjemmeside og ved e-mail til advokaterne i de relevante advokatkredse, hvilke advokater, der stiller op til de forskellige valg.
Du kan læse mere om reglerne for valget i Advokatsamfundets vedtægt her