Spring hovednavigationen over

Standardtilsyn

Advokatrådets standardtilsyn skal sikre, at alle advokater og advokatfirmaer overholder de grundlæggende regler om advokatvirksomhed og god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Hvem kan blive udvalgt til et standardtilsyn

Alle advokater og advokatfirmaer udtages som udgangspunkt til standardtilsyn i løbet af en 10 års periode.

Standardtilsynet er det grundlæggende tilsyn, der føres med alle advokater og advokatfirmaer, uanset risikoprofil. Samtidig skal standardtilsynet sikre, at alle advokater og advokatfirmaer overholder de grundlæggende regler om advokatvirksomhed og god advokatskik.

Hvilke områder føres der tilsyn med

Indholdet af standardtilsynet opdeles på henholdsvis advokat og advokatfirma og omfatter for advokaters vedkommende typisk kontrol af forsikring og garantistillelse samt obligatorisk efteruddannelse. Tilsynet med advokatfirmaer omfatter blandt andet kontrol af almene oplysningspligter, retningslinjer for håndtering af interessekonflikt og selskabsreglerne.