Spring hovednavigationen over

Det hvidvaskspecifikke tilsyn

Er du advokat og har sager omfattet af hvidvaskloven, kan du blive omfattet af Advokatrådets hvidvaskspecifikke tilsyn, der har fokus på forebyggelse af hvidvaskovertrædelser og vejledning om hvidvaskpligter.

Hvem kan blive udtaget til et hvidvaskspecifikt tilsyn?

Alle advokater og advokatfirmaer, der har sager omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, kan blive udtaget til et hvidvaskspecifikt tilsyn.

Det hvidvaskspecifikke tilsyn bliver som udgangspunkt primært gennemført i de større advokathuse hos en række advokater, som antalsmæssigt har flest sager omfattet af hvidvaskreglerne, og typisk også flere sager af internationale og kompleks karakter.

Hvilke områder føres der tilsyn med?

Indholdet af det hvidvaskspecifikke tilsyn omfatter for advokaternes vedkommende typisk kontrol af hvidvaskforpligtelser (kundekendskabsprocedurer), hvor tilsynet med advokatfirmaet som udgangspunkt består af en gennemgang af risikovurdering, politik og forretningsgang, i henhold til hvidvasklovens §§ 7 og 8, herunder øvrige pligter som intern kontrol samt screening og undervisning af medarbejdere

Hvidvask

law-icon