Oplevelsen af retssikkerheden i Danmark

Konsensus blandt borgere og advokater: ikke alle danskere oplever samme niveau af retssikkerhed

Retssikkerhed rummer som begreb mange aspekter. Borgerne forbinder især retssikkerhed med grundlæggende rettigheder som uskyldsformodningen og lighed for loven.

Langt de fleste borgere vurderer, at der i Danmark er et meget højt eller højt niveau af retssikkerhed. Det svarer 75 procent. Dog oplever borgerne også, at nogle grupper har en ringere grad af retssikkerhed end andre. En oplevelse den danske advokatbestand deler. Desuden har borgerne lav tillid til myndigheder, når det gælder beskyttelse af retssikkerhed og myndighedernes evne til at overholde lovgivningen.

Også blandt virksomhederne vurderer flertallet, at retssikkerheden har et højt eller meget højt niveau (59 procent for at være nøjagtigt).

Advokaterne vurderer både borgernes og virksomhedernes retssikkerhed lavere end de to grupper selv gør.

Oplevelsen af retssikkerheden i Danmark

Virksomhederne og borgerne oplever samme niveau af retssikkerhed, som for tre år siden, mens advokaterne vurderer den er faldende

Cirka halvdelen af borgerne oplever, at deres retssikkerhed er uændret i forhold til situationen for tre år siden og henholdsvis 14 procent og 18 procent mener, at retssikkerheden er forbedret og forringet. Blandt virksomhederne vurderer 57 procent, at deres retssikkerhed er uændret sammenlignet med for tre år siden, mens 13 procent vurderer den bedre og 17 procent mener, den der forringet. Advokaterne ser dog mere kritisk på udviklingen af de to gruppers retssikkerhed, og hele 61 procent af advokaterne mener, at befolkningens retssikkerhed er værre i dag end for tre år siden. Samtidig mener 43 procent af advokaterne, at virksomhedernes retssikkerhed er forringet.

Ifølge borgerne er det særligt hastelovgivning, fejl i sagsbehandlingen samt længere sagsbehandlingstider ved både domstole og myndigheder der har udfordret retssikkerheden i de seneste år. Fra virksomhedernes perspektiv er det lange sagsbehandlingstider ved myndighederne, øget kompleksitet i lovgivningen og de lange berammelses, vente- og sagsbehandlingstider ved domstolene, der udfordrer retssikkerheden. Et generelt billede af udfordringer for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, som advokaterne kan nikke genkendende til.

Sagsbehandlingstider i retssystemet

Danskerne er kritiske overfor for lange sagsbehandlingstider – og flere virksomheder opgiver at føre sager af samme årsag.

De lange sagsbehandlingstider bekymrer borgerne og virksomhederne. Knapt ni ud ti danskere mener, at sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole er for lange, og mere end halvdelen mener, det udgør et decideret problem for borgerne. Det bevirker, at danskerne ikke har tiltro til, at man som borger i Danmark kan få afgjort en sag ved domstolene uden at skulle vente for længe. Kun 11 procent af borgerne har tillid til at man kan det.

64 procent af de danske virksomheder mener, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene udfordrer deres retssikkerhed, og det, at det tager for lang tid at få afsluttet en sag, er en af hovedårsagerne til, at mere end hver femte danske virksomhed har opgivet at føre en sag ved domstolene. At opgive sager fører ofte til, at der aldrig findes en løsning på konflikten, og fører ifølge virksomhederne til økonomiske tab.

Lukkethed i retssystemet

Spørgsmål om dørlukning i grundlovsforhør og retssager deler danskerne

Befolkningen er delt, når det kommer til dørlukning i det danske retssystem. Halvdelen af danskerne mener, at domstolene skal have vide beføjelser til at lukke dørene under grundlovsforhør og straffesager, hvis de finder det nødvendigt. Omvendt mener mere end hver tredje, at det kun skal kunne lade sig gøre i sjældne tilfælde.

Også graden af tiltro til, hvorfor beslutninger træffes om dørlukning i dag, deler danskerne. Halvdelen af danskerne har tillid til, at dørene lukkes af legitime årsager, mens 27 procent kun i nogen grad har tillid til det. 12 procent af danskerne har ikke har tillid til, at dørene til retssalene lukkes af legitime årsager.  Samtidig mener en femtedel, det er et problem for retssikkerheden, hvis hyppigheden, hvorved sager føres for lukkede døre, stiger, da det blandt andet kan føre til online rygtedannelse og at offentligheden ikke får indsigt i, hvilket grundlag borgerne dømmes på samt om retssagerne forløber rimeligt.

Overvågning af borgere

Danskerne er positive over for myndighedernes brug af videoovervågning, men betænkelige ved logning af borgernes telefon- og internetaktivitet

Danskerne bakker overordnet op om myndighedernes brug af overvågning. Knapt halvdelen er for brug af overvågning, og kun 24 procent er imod. En fjerdedel forholder sig neutral.

Borgernes syn på overvågning varierer dog efter, hvorvidt der er tale om overvågning af offentlige steder i form af videoovervågning, eller om overvågning vedrører den enkelte borgeres telefon- og internetaktivitet, såkaldt datalogning. Således mener mere end to tredjedele af danskerne, at det er rimeligt, at offentlige steder videoovervåges af myndighederne. Særligt den ældre del af befolkningen bakker om op videoovervågning af offentlige steder. Blandt de 18-34-årige er væsentligt færre tilhængere.

Til gengæld mener halvdelen af danskerne, at myndighedernes adgang til datalogning om den enkelte borgere er så stort et indgreb i privatlivets fred, at det kun skal kunne lade sig gøre ved konkret og begrundet mistanke om kriminel adfærd. Også her forholder de unge sig mere kritiske end de ældre, og næsten seks ud af ti blandt de 18-34-årige mener, at myndighedernes adgang til datalogning kun skal kunne lade sig gøre ved konkret og begrundet mistanke om kriminel adfærd.

Bag om Retssikkerhedsanalysen

Resultaterne i Retssikkerhedsanalysen 2023 bygger på tre omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt danske borgere, virksomheder og advokater, gennemført af Radius for Advokatsamfundet, der har fået støtte fra Dreyers Fond til at gennemføre undersøgelserne.

Befolkningsundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen i befolkningen er besvaret af 2000 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-75 år. Besvarelserne er indsamlet gennem Norstats online panel i perioden 14. august til 5. september 2023. Besvarelserne er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, så resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.

Virksomhedsundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt danske virksomheder er besvaret af 404 virksomheder med mindst 10 ansatte. Skal besvarelser er gennemført som CATI-interview. Besvarelserne er indsamlet gennem Voxmeter i perioden 23. august til 11. september 2023. Stikprøven af virksomheder er sammensat, så den er repræsentativ for virksomhedsstørrelse og brancher i Danmark. Besvarelserne er efterfølgende vægtet dimensionerne virksomhedsstørrelse og branche, således at resultaterne er repræsentative for den samlede masse af danske virksomheder med 10+ medarbejdere.

Advokat-undersøgelsen

Undersøgelsen blandt advokaterne er besvaret af 1001 advokater i Danmark. Besvarelserne er indsamlet via Advokatsamfundet, der har rundsendt spørgeskemaet til alle advokater i Danmark. Besvarelserne er indsamle i perioden 17. til 29. august 2023.