Spring hovednavigationen over

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål vedrørende regler for advokater.

Borgerhenvendelser

Se alle
  • Advokaten har opkrævet mere i salær, end vi har aftalt. Hvad gør jeg?

    Advokater skal ligesom alle andre forretningsdrivende tjene penge på det arbejde, de udfører. Du kan derfor som udgangspunkt ikke regne med, at de arbejder gratis for dig.

    Hvis du er forbruger, kan du dog regne med at modtage en beskrivelse af opdraget, dvs. jeres aftale om hvad advokaten skal lave for dig og en prisoplysning.

    Hvis du er erhvervsdrivende, kan du anmode om at få en beskrivelse af opdraget og en prisoplysning af advokaten.

    Du bør først kontakte advokaten og høre, hvorfor han eller hun opkræver det pågældende salær. Hvis dit opkald ikke bliver besvaret, så send en e-mail og skriv, at du regner med at høre fra ham eller hende inden for eksempelvis 14 dage.

    Hvis advokaten ikke svarer eller ikke svarer tilfredsstillende, har du mulighed for at klage til Advokatnævnet, læs mere her. Du skal klage over salæret (salærklage), og hvis du er uenig i omfanget af det arbejde advokaten har udført eller kvaliteten af det, så skal du også indsende en adfærdsklage.

  • Jeg kan ikke komme i kontakt med min advokat

    Din advokat varetager dine interesser og arbejder ud fra en fuldmagt, som du som klient giver advokaten. Den kan være af mere generel karakter, og derfor behøver det ikke at være aftalen, at klienten skal detailstyre sagen.

    Det er i advokatens interesse at opretholde en løbende dialog med klienten. Derfor kan du forvente, at advokaten løbende holder dig orienteret om sagen, og at advokaten besvarer dine opkald. Husk dog på, at advokater behandler flere sager af gangen. Kontakt derfor advokaten indenfor almindelig arbejdstid og giv advokaten tid til at svare.

    Hvis du ikke får svar inden for en uges tid, så skriv en e-mail og giv en rimelig frist, eksempelvis en uge til at bevare opkaldet/e-mailen.

  • Skal/kan jeg skifte advokat?

    Advokaten skal varetage dine interesser, og du kan altid og uden begrundelse skifte advokat.

    Du bør imidlertid være opmærksom på, at advokaten har ret til at opkræve salær svarende til f.eks. det tidsforbrug, han eller hun har haft i sagen – også selvom sagen ikke er slut. Da en eventuelt ny advokat endvidere skal bruge tid på at sætte sig ind i en allerede verserende sag, kan du derfor ende med at komme til at betale mere i advokatbistand, hvis du skifter advokat midt i forløbet.

 

 

 

 

Selskabsstiftelse

Se alle
  • Hvordan stifter jeg et advokatholdingselskab?

    Stiftelse af alle advokatselskaber, både driftsselskaber og holdingselskaber, skal ske ved nystiftelse. Det er ikke tilladt at anvende et selskab, der tidligere har haft andre formål end for holdingselskabers vedkommende at have ejet en advokatvirksomhed og for driftsselskaber at drive advokatvirksomhed.

  • Hvornår skal jeg indsende oplysninger om stiftelse af min nye advokatvirksomhed?

    Der vil typisk være et tidsmæssigt overlab ved stiftelse af ny advokatvirksomhed fra stiftelsen, og til forsikringsforhold og evt. frigivelse af bestalling er klaret. Advokatsamfundet accepterer, at oplysningerne om selskabsstiftelsen indsendes hurtigst muligt, når disse forhold er klaret, typisk inden for 14 dage fra stiftelsen.

 

 

 

 

Regler om beskikkelse

Se alle
  • Hvilke krav er der til at blive advokatfuldmægtig?

    Du skal have bestået en dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen for at blive autoriseret som advokatfuldmægtig.

    Du kan ikke blive autoriseret som advokatfuldmægtig, jf. retsplejelovens § 135, stk. 2, jf. § 121, hvis du

    • er dømt for et kvalificeret strafbart forhold,
    • har udvist en sådan adfærd i en tidligere stilling, at der er grund til at antage, at du ikke vil udøve
      advokatvirksomhed på forsvarlig vis, eller
    • har en forfalden gæld på 50.000 kr. eller mere til det offentlige. 
  • Er SU-gæld, der afdrages, forfalden gæld?

    En SU-gæld, der afdrages efter planen, er ikke forfalden gæld, der bevirker, at man ikke kan blive autoriseret som advokatfuldmægtig eller blive advokat.

  • Hvilke krav er der for at blive advokat?

    For at blive advokat, skal du

    • være myndig,
    • personligt have afgivet samtykke til, at Civilstyrelsen indhenter oplysninger i Kriminalregisteret, jf. retsplejelovens § 121,
    • ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5, eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
    • være betalingsdygtig, dvs. ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
    • have bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen,
    • have været mindst tre år i en praktisk juridisk virksomhed, og
    • (hvis du er juridisk kandidat efter 1. januar 1997) have gennemført advokatuddannelsen og have bestået den skriftlige advokateksamen samt den praktiske prøve i retssagsbehandling.
  • Hvad er praktisk juridisk virksomhed?

    Kravet om erfaring fra en praktisk juridisk virksomhed betyder, at du skal have deltaget i almindelig advokatvirksomhed og have kendskab til behandling af retssager.

    Du kan opnå den praktiske erfaring som autoriseret advokatfuldmægtig hos en advokat (principal), der driver advokatvirksomhed, eller i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet. Andre juridiske stillinger kan også helt eller delvist medregnes

    Du kan se nærmere her.

 

 

GDPR og advokater

Se alle
  • Hvornår skal jeg slette personoplysninger?

    Hvis der er et krav i anden lovgivning om opbevaring af personoplysninger – for eksempel i hvidvaskloven eller bogføringsloven, så skal man opbevare oplysningerne i det krævede tidsrum. Hvis man ikke har anden brug af oplysningerne, så skal de slettes, når der ikke længere er et krav om opbevaring. Hvis oplysningerne også skal bruges til et andet formål, og man har hjemmel til denne behandling, så kan personoplysningerne opbevares, så længe det er nødvendigt til dette formål.

 

 

Obligatorisk efteruddannelse

Se alle
  • Hvornår skal jeg indberette obligatorisk efteruddannelse?

    Du skal indberette efteruddannelse, efter din treårige periode er udløbet.

    Du får tilsendt en mail fra Advokatsamfundet med de oplysninger, du skal bruge for at kunne indberette, cirka 10 dage efter periodeudløb. Fristen for at indberette din efteruddannelse er cirka tre måneder.

    Du får desuden en reminder fra Advokatsamfundet cirka 6 måneder inden udløb af din efteruddannelsesperiode.

  • Hvor skal jeg indberette obligatorisk efteruddannelse?

    Du kan læse mere om indberetning her, hvor du også finder indberetningssiden.

    På siden skal du bruge et brugernavn og kodeord til at logge ind, som du automatisk får tilsendt på mail af Advokatsamfundet cirka 10 dage efter din periode er udløbet.

  • Skal jeg indsende dokumentationen, når jeg indberetter?

    Nej.

    Når du indberetter din efteruddannelse, skal du alene oplyse antallet af lektioners efteruddannelse, du har gennemført.

    Dokumentationen for gennemført efteruddannelse skal du derimod gemme, da den kontrolleres på tilsynsbesøg. Det er dit individuelle ansvar som advokat, at dokumentationen lever op til regler og krav. 

  • Jeg er i tvivl, om et kursus kan godkendes indholdsmæssigt. Hvad gør jeg?

    Kravene til obligatorisk efteruddannelse reguleres af efteruddannelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1474 af 12. december 2007).

    Kriteriet for, om et kursus anses for obligatorisk efteruddannelse, er, om kurset kan siges at hvile på hensynet til klienten. Du skal vurdere, om kurset gør dig til en bedre rådgiver for klienten eller på anden måde giver en positiv indvirkning på varetagelse af klientens sager. Kurser, der primært har et internt sigte på virksomheden – for eksempel salgs-, effektiviserings- eller driftsoptimeringskurser – vil som hovedregel ikke kunne medregnes som efteruddannelse.

    Advokatsamfundet kan give dig generel vejledning om forståelsen af efteruddannelsesreglerne. Hertil er der udgivet en vejledning, som kan give dig svar på blandt andet hvilke typer af efteruddannelse, Advokatrådet anser for relevante. Vejledningen kan downloades her, hvor du også finder link til bekendtgørelsen.

    På tilsynsbesøg bliver det vurderet, om din efteruddannelse lever op til kravene, både de formelle krav og indholdskravet.

    Har du taget et kursus, som gerne vil have taget stilling til, kan du søge om at få det forhåndsgodkendt. En forhåndsgodkendelse betyder, at kurset uden videre er godkendt på et tilsynsbesøg. Ordningen er frivillig, og du kan finde mere information og søge her.

  • Jeg er i tvivl, om mit kursusbevis lever op til kravene. Hvordan finder jeg ud af det?

    Dokumentation for efteruddannelse skal leve op til kravene i efteruddannelsesbekendtgørelsens § 3 for at kunne medregnes som obligatorisk efteruddannelse. Kravene er følgende:

    • hvert undervisningsforløb skal samlet udgøre mindst 3 lektioner af 45 minutters varighed,
    • der skal foreligge et kursusprogram, en målbeskrivelse, en fagbeskrivelse eller lignende beskrivelse af undervisningen,
    • underviserens faglige kompetence inden for det pågældende felt skal kunne dokumenteres af udbyderen, og
    • der skal foreligge dokumentation for advokaten eller advokatfuldmægtigens deltagelse i undervisningsforløbet, eksempelvis i form af et kursusbevis underskrevet af underviseren.
  • Jeg har taget et kursus online. Hvordan sikrer jeg, at det kan medregnes som efteruddannelse?

    Du kan læse retningslinjerne for online efteruddannelse her.

  • Vi overvejer at lave et kursus internt på advokatkontoret. Tæller det med?

    Interne kurser kan også tælle med som obligatorisk efteruddannelse, så længe de lever op til indholds- og formkravene i efteruddannelsesbekendtgørelsen. Der skal bl.a. udstedes dokumentation, ligesom alt andet efteruddannelse.

    For at gøre det nemmere at leve op til formkravene ved udstedelse af kursusbevis, har Advokatsamfundet udarbejdet en blanket, som kan benyttes til det formål. Blanketten kan downloades her.

  • Jeg overvejer at tage en længerevarende uddannelse. Tæller det med?

    Længerevarende uddannelser, såsom et valgfag på universitet, en HD, master, LL.M., MBA og andet kan også tælle med som obligatorisk efteruddannelse, så længe det lever op til indholds- og formkravene i efteruddannelsesbekendtgørelsen.

    Vær opmærksom på, at mange af sådanne uddannelser ikke af sig selv dokumenterer tilstedeværelse ved undervisningen, som er et krav, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.

    Du har selv ansvaret for, at dokumentation for uddannelsen er fyldestgørende. Det kan du sørge for ved at få din underviser/uddannelsessted til at bekræfte, at du har været til stede ved undervisningen. Du kan eventuelt bruge vores blanket til at udfylde og få din underviser til at skrive under på din deltagelse: https://www.advokatsamfundet.dk/regler-for-advokater/obligatorisk-efteruddannelse/blanketter-kursusbevis/

    ECTS-point kan på nuværende tidspunkt ikke omregnes til lektioner, og et eksamensbevis vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt som dokumentation.

    Du kan læse mere om længerevarende uddannelser i vores vejledning, som kan downloades her.

  • Jeg er advokatfuldmægtig. Tæller advokatuddannelsen med i de 54 lektioner?

    Nej. Du skal gennemføre 54 lektioners efteruddannelse udover din deltagelse i advokatuddannelsen.

    Din principal er ansvarlig for, at du gennemfører obligatorisk efteruddannelse, så længe du er advokatfuldmægtig, og skal herunder også betale for din deltagelse i efteruddannelse.

  • Mit kursus er blevet aflyst på grund af corona. Hvad gør jeg?

    Advokatrådet opfordrer til, at du finder alternative kurser. Kan du ikke nå at tilmelde dig et andet kursus, skal du indberette det antal lektioner, du har taget, hvorefter du får mulighed for at redegøre for, at du ikke har nået de 54 lektioner.

    Læs mere her.

  • Jeg har været på barsel/sygemeldt. Er min efteruddannelsesperiode så kortere?

    Nej.

    Din periode er stadig tre år, så længe du fortsat opretholder beskikkelse/autorisation under barslen. Du kan derimod reducere dit 54 lektioners krav forholdsmæssigt.

    Du får 3 lektioners reduktion per 2 måneders sammenhængende fravær. Eventuel ferie i forlængelse af barsel tæller ikke med.

    Du skal selv indberette reduktion samtidig med, at du indberetter efteruddannelse, når din treårige periode udløber.

    Er/har du været syg, men ikke på fuld tid, så det giver reduktion, kan du i stedet ansøge Advokatrådet om dispensation fra kravet om efteruddannelse. Din ansøgning skal indeholde dokumentation, for eksempel i form af en lægeerklæring.

    Læs mere om reduktion og dispensation her.

  • Jeg er advokatfuldmægtig og har fået godkendt merit hos Civilstyrelsen fra en anden juridisk stilling. Er min efteruddannelsesperiode så kortere?

    Nej.

    Din efteruddannelsesperiode er tre år regnet fra én måned efter det tidspunkt, du autoriseres som advokatfuldmægtig.

    Efteruddannelsesperioden løber uafhængigt af din fuldmægtigtid - så selvom din fuldmægtigtid er kortere, fordi du har fået godskrevet tid fra en anden juridisk stilling, er din efteruddannelsesperiode stadig tre år.

    Din treårige efteruddannelsesperiode vil således fortsætte ind i din advokatbeskikkelse. Når du modtager beskikkelse som advokat, overtager du selv ansvaret for at opfylde efteruddannelsesreglerne.

    Det vil samtidig sige, at kurser, du har taget inden du er begyndt som advokatfuldmægtig, ikke kan regnes med som obligatorisk efteruddannelse, da disse falder uden for perioden.

    Du kan kontakte Advokatsamfundet for at få information om din efteruddannelsesperiode. 

 

 

Tilsynserklæring

Se alle

 

 

Tilsyn

Se alle
  • Hvor ofte kommer Advokatrådets sekretariat på tilsynsbesøg?

    Advokatrådets tilsyn er risikobaseret, og det er derfor ikke muligt at oplyse, hvor ofte du vil få tilsynsbesøg. Men Advokatrådet er forpligtet efter retsplejeloven til at føre tilsyn med alle advokater og advokatvirksomheder, så alle advokater vil få tilsynsbesøg.

  • Hvad sker der på tilsynsbesøg?

    Først modtager du et brev fra Advokatrådets sekretariat, hvor det er oplyst, at du er udtrukket til tilsyn, hvilke oplysninger vi skal bruge fra dig, og at du skal kontakte sekretariatet for at aftale en dato for tilsynsbesøget. Tilsynsbesøget forventes at blive gennemført 4-6 uger efter, du har modtaget indkaldelsesbrevet.

  • Hvilke oplysninger skal jeg indsende før et tilsynsbesøg?

    Det afhænger af tilsynsbesøget, men det fremgår af indkaldelsesbrevet. Typisk skal du indsende oplysninger om blandt andet obligatorisk efteruddannelse i senest afsluttede periode og oplysning om forsikring og garanti.

  • Hvilke former for tilsyn anvender Advokatrådet?

    Tilsyn kan tilrettelægges på flere forskellige måder. Der er som sådan ingen regulering af måden tilsynet gennemføres på. Advokatrådet har besluttet at bruge on site tilsynsbesøg, hvor vi møder op i advokatvirksomheden, online tilsynsbesøg samt skriftlige tilsynsbesøg. Det vil fremgå af indkaldelsesbrevet, hvilken type tilsyn du er indkaldt til.

  • Kan jeg risikere at få en bøde, hvis jeg ikke efterlever alle regler, der gælder for advokater?

    Du vil under tilsynsbesøget modtage oplysning om, hvilke forhold du ikke efterlever. Du vil modtage en frist til at ændre de forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne. Hvis du ikke ændrer forholdene, eller hvis det ikke er muligt at ændre forholdene, f.eks. fordi du ved sagens oprettelse for flere måneder siden burde have sendt et brev med opdrags- og prisoplysning, så kan du risikere at blive indbragt for Advokatnævnet.

    Advokatnævnet har mulighed for at pålægge sanktioner i form af advarsel, bøde op til 600.000 kr., betinget frakendelse og ubetinget frakendelse.

 

 

God advokatskik

Se alle
  • Må jeg sætte modparten cc på e-mails?

    Hvis modparten er repræsenteret af en advokat, skal du skrive til denne advokat. Du må sætte din egen klient cc på e-mails.

  • Hvordan efterlever jeg oplysningspligten for advokater?

    Oplysningerne er samlet i et eksempel her og kan lægges på advokatens hjemmeside. Find eksemplet her.

  • Hvad er opdrags- og prisoplysning?

    I sager, hvor advokatens klient er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand.

    Det betyder, at du skal sende en beskrivelse af opdraget, dvs. hvad du har aftalt at lave for klienten og en prisoplysning, hvilket omfatter timepris, overslag eller fast pris inkl. moms. Du skal endvidere medtage oplysninger om øvrige udgifter, såsom broafgift, retsafgift, tinglysningsafgift, porto (hvis det afregnes særskilt) etc.

 

 

Retshjælpsforsikring

Se alle

 

 

Hvidvask

Se alle
  • Hvornår er advokater omfattet af hvidvaskloven?

    Du kan se i § 1, skt. 1, nr. 14, hvornår du er omfattet af hvidvaskloven. Det afhænger af din sagstype. Eksempelvis er køb og salg af fast ejendom omfattet, men ægtepagter er ikke omfattet.

  • Hvornår er virksomhedsadvokater omfattet af hvidvaskloven?

    Advokater, som er ansat i en virksomhed, er ikke omfattet af hvidvaskloven i medfør af § 1, stk. 1, nr. 14. Men det kan være, at den virksomhed, som advokaten er ansat i, er omfattet af hvidvaskloven. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis advokaten er ansat i et pengeinstitut.

  • Hvornår skal jeg udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang?

    Du skal udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang i det øjeblik, hvor du har besluttet, at du vil acceptere en sag omfattet af hvidvaskloven, hvis en person anmodede om det. Hvis du for eksempel ikke har haft en eneste sag omfattet af hvidvaskloven, men har skrevet på din hjemmeside, at du behandler bolighandler, så vil du skulle udarbejde risikovurdering, politik og forretningsgang.

  • Gælder kontantforbuddet i § 5 for advokater?

    Ja, kontantforbuddet gælder for advokater i de sagstyper, som ikke er omfattet af hvidvaskloven. Det vil for eksempel betyde, at en advokat ikke må modtage 20.000 kr. eller derover i forbindelse med inkassovirksomhed.

  • Hvornår skal jeg slette personoplysninger?

    Du skal slette personoplysninger, eksempelvis kopi af pas, sundhedskort og kørekort, efter 5 år fra afslutningen af din sag, som var omfattet af hvidvaskloven.

  • Skal jeg have kopi af ID-oplysninger, hvis jeg har kendt klienten i mange år?

    Du skal altid gennemføre kundekendskabsprocedure. Kundekendskabsproceduren omfatter indhentelse af navn og cpr-nummer eller lignende på en fysisk person og kontrol af oplysningerne ved en uafhængig kilde, for eksempel pas, kørekort eller sundhedskort. Du skal opbevare en kopi af kontroldokumentet. Det gælder i alle sager omfatter af hvidvaskloven, som behandles og registreres på kontoret. Det gælder også for kendte klienter, venner og familie. Du kan læse mere om reglerne om kundekendskabsprocedure i Advokatrådets hvidvaskvejledning og Finanstilsynets hvidvaskvejledning, som du finder her.

  • Hvornår skal en advokat underrette Hvidvasksekretariatet?

    Advokater skal i medfør af § 26 underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de har mistanke om hvidvask i en sag omfattet af hvidvaskloven.

    Advokater er efter § 27, stk. 1 undtaget fra pligten til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagelserne gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under eller efter retssagen eller sagen, eller i forbindelse med at den pågældende klients retsstilling fastslås.

    Der er i § 27, skt. 4 en undtagelse til undtagelsen, hvor det fremgår, at hvis advokaten ved eller burde vide, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller finansiering af terrorisme, så skal der alligevel underrettes.

  • Hvordan underretter jeg Hvidvasksekretariatet, hvis jeg har mistanke om hvidvask?

    Advokater kan underrette direkte til hvidvasksekretariatet her.

  • Må jeg fortsætte et klientforhold, hvis jeg ikke kan gennemføre kundekendskabsprocedure?

    Udgangspunktet i stk. 5 er, at forretningsforbindelser, hvor der ikke kan gennemføres kundekendskabsprocedure, skal afvikles, og det skal undersøges, om der skal foretages underretning.

    Advokater – og de personer i § 1, stk. 1, nr. 14-17, som bistår advokater – skal ikke afvikle et klientforhold, selvom kundekendskabsprocedurerne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, og stk. 3, ikke kan gennemføres, hvis advokaten fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg.

    Advokater kan derfor ikke i for eksempel sager om stiftelse af virksomhed, hvor advokaten ikke fastslår klientens retsstilling, hvilket forstås som at yde juridisk rådgivning, fortsætte et klientforhold, hvor der ikke kan gennemføres kundekendskabsprocedure.

  • Hvor kan jeg finde idéoplæggene til risikovurdering, politik og forretningsgang?
  • Hvor kan jeg finde Advokatrådets hvidvaskvejledning?

    https://www.advokatsamfundet.dk/Advokatregulering/Hvidvask.aspx

  • Skal jeg have en whistleblowerordning?

    Hvis du behandler sager omfattet af hvidvaskloven og har flere end fem ansatte, skal du have en whistleblowerordning.

  • Hvad er lempede kendekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven § 21?

    Advokaten kan efter en risikovurdering anvende lempede kundekendskabsprocedurer i forhold til klienter og sager, der vurderes at udgøre begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terror.

    Man skal altid udføre alle kravene i § 11, men hvad der er tilstrækkeligt i forhold til at opfylde kravene afgøres af sagens og klientens konkrete risiko. Omfanget af kundekendskabsproceduren kan derfor tilpasses, hvis sagen vurderes at udgøre en begrænset risiko.

    Udgangspunktet efter § 11 er blandt andet, at man skal udføre kundekendskabsproceduren før klientforholdet etableres, eller sagen påtages. Når det ud fra en risikovurdering efter § 11 er muligt at udføre kundekendskab under etableringen af et klientforhold ved lavrisiko klienter, er det et udtryk for anvendelse af den lempede kundekendskabsprocedure. Det er altså, hvad man som minimum skal gøre, når der ud fra en risikovurdering er tale om et klientforhold og sag, som udgør en begrænset risiko.

    Det er også lempede kundekendskabsprocedure, hvis det ud fra en risikovurdering f.eks. alene er lovens minimumskrav (navn og cpr-nr. eller lignende) men indhenter som identitetsoplysninger.

    For yderligere vejledning vedrørende lempede kundekendskabsprocedurer, se finanstilsynets vejledning afsnit 16.

  • Hvad er outsourcing efter hvidvasklovens § 24?

    Outsourcing er, når en leverandør udfører en proces, tjenesteydelse eller aktivitet, som virksomheden ellers selv ville udføre.

    Outsourcing efter hvidvaskloven er, når en virksomhed vælger, at lade en forpligtelse i henhold til hvidvaskloven varetages af eksempelvis en IT eller ekstern leverandør.

    Ansvaret for opgaven og kontrollen med leverandørens udførelse påhviler stadig virksomheden, men leverandøren kan i udgangspunktet udføre alle opgaver, som følger af hvidvaskloven.

    Finanstilsynet skriver at opgaver, der outsources, f.eks. kan være

    • Indhentelse af ID til brug for virksomhedens kundekendskabsprocedure
    • Overvågning af transaktioner
    • Opbevaring af oplysninger
    • Underretninger

    Hvis en advokatvirksomhed f.eks. benytter en kyc løsning fra en leverandør, og løsningen bruges til at indhente og opbevare identitetsoplysninger, vil der være tale om en outsourcing af disse forpligtelser, da virksomheden ellers selv ville have udført dette.

 

 

Klientkonto

Se alle