Reglerne om obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige blev indført i 2008. Efteruddannelsen skal være af betydning for advokaterhvervet. De nærmere regler om krav til advokater og advokatfuldmægtiges efteruddannelse er fastsat i efteruddannelsesbekendtgørelsen. Til fortolkning af reglerne i efteruddannelsesbekendtgørelsen har Advokatsamfundet udgivet vejledninger. Den seneste vejledning er fra september 2019.

Advokatbranchen har gennemgået en stor udvikling siden 2008, og tilsvarende har de kompetencer, som er af betydning for advokaterhvervet, også ændret sig. Advokatsamfundet har på den baggrund justeret praksis for, hvilke kurser der kan godkendes som efteruddannelse.

Nedenstående justering erstatter den praksis, der er i beskrevet i vejledning om obligatorisk efteruddannelse fra september 2019 for så vidt angår afsnit 5.2.1.-5.2.2., 5.2.2.3 og 5.2.2.6. De øvrige afsnit om, hvad der kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse, f.eks. om deltagelse i grunduddannelsen, sprogkurser mv. ændres der ikke ved.

Nedenstående ændringer finder anvendelse på efteruddannelse i den for den enkelte advokats igangværende efteruddannelsesperiode på tidspunktet for ændringen, som er maj 2023. Ændringerne finder således anvendelse på efteruddannelsesperioder, der endnu ikke er afsluttet i april 2023 og for fremtidige perioder.

Krav til obligatorisk efteruddannelse

En advokats eller advokatfuldmægtigs efteruddannelse består af deltagelse i kurser mv. af generel betydning for advokaterhvervet eller kurser mv., der konkret har betydning for den enkeltes varetagelse af sine opgaver.

Nedenfor er beskrevet den ændrede praksis med en række vejledende kriterier til brug for den enkelte advokat eller advokatfuldmægtiges vurdering af sine kurser mv.

 Vil advokatens eller advokatfuldmægtigens deltagelse i et givent kursus have en positiv virkning på dennes udøvelse af advokaterhvervet og/eller advokatens eller advokatfuldmægtigens generelle rolle i retssamfundet - herunder om kurset har en positiv virkning på varetagelsen af klienternes sager?

Kan dette spørgsmål besvares bekræftende, vil der være en formodning for, at deltagelse i det pågældende kursus opfylder kravet om at være af betydning for advokaterhvervet.

Kurser af generel betydning for udøvelse af advokaterhvervet

Efteruddannelse af generel betydning for udøvelse af advokaterhvervet vil som udgangspunkt omfatte alle traditionelle juridiske efteruddannelseskurser målrettet mod uddannede jurister. Det vil dog også kunne omfatte deltagelse i juridiske kursusfag på universiteternes tompladsordning, længerevarende uddannelser såsom uddannelserne til voldgiftsdommer, mediator eller bestyrelsesmedlem samt juridiske sprogkurser, kurser inden for corporate social responsibility, advokatret, advokatetik m.fl.

Det vil også omfatte deltagelse i kurser, der ikke primært har et juridisk sigte og indhold, men som dog alligevel kan have betydning for advokaterhvervet. Som eksempel herpå kan nævnes kurser inden for ledelse, projektledelse, forretningsforståelse og kommunikation.

Ved vurderingen af om et ledelseskursus kan godkendes som efteruddannelse, er det afgørende, at kurset enten gør advokaten til en bedre leder inden for advokaterhvervet, eller at formålet med undervisningen er, at det skal bruges mere generelt i den rådgivning, som advokaten eller advokatfuldmægtigen yder klienterne.

Således vil kurser, der giver advokaten ledelsesværktøjer internt i en advokatvirksomhed, eller som gør advokaten i stand til bedre at lede eksempelvis advokatfuldmægtige i virksomheden, kunne tælle med under den generelle vurdering. Som eksempler herpå kan nævnes ”Bliv bedre til at drive personligt lederskab som advokat”, ”JTI, ledelse og team”, ”Strategiseminar for partnerledelse og individuel ledelse” samt ”Djøf advokatdagen 2018 - ledelse i advokatbranchen”.

Tilsvarende er det i forhold til kurser om forretningsforståelse eller kommunikation afgørende for godkendelse som efteruddannelse, at kurset enten gør advokaten til en bedre rådgiver inden for advokaterhvervet, eller at formålet med undervisningen er, at det skal bruges mere generelt i den rådgivning, som advokaten eller advokatfuldmægtigen yder til klienterne. Som eksempel herpå kan nævnes kurser som ”Forretningsforståelse og kommunikation for advokater og advokatfuldmægtige”. Kommunikation er ikke begrænset til ekstern kommunikation i varetagelsen af klientens interesser, men kan også omfatte kurser, hvor fokus er på, hvordan advokaten igennem den gode dialog med klienten kan nå ind til kernen af det, som klienten har af ønsker og forventninger til advokatens bistand. Forretningsforståelse, som er koncentreret om forståelsen af en bestemt branche, eller dele heraf, eksempelvis den finansielle sektor eller energibranchen, vil kunne godkendes som efteruddannelse af konkret betydning for den enkelte advokats udøvelse af advokaterhvervet. Se nedenfor.

Længerevarende helhedsuddannelser såsom en HD, hvor organisation og ledelse er en del af emnerne, kan efter Advokatrådets opfattelse medregnes for alle advokater, på grund af den positive virkning det har på advokatstanden, at advokater bruger ressourcer på at gennemføre en lang videregående efteruddannelse.

Kurser af konkret betydning for udøvelse af advokaterhvervet

Er der ikke tale om et kursus, som kan betragtes som værende af generel betydning for advokathvervet, vil det dog alligevel kunne godkendes som obligatorisk efteruddannelse, hvis det pågældende kursus har konkret betydning for den pågældende advokatfuldmægtiges eller advokats varetagelse af sine arbejdsopgaver.

For at sådanne kurser skal kunne godkendes som efteruddannelse, skal der være tale om kurser, som ud fra den konkrete advokats eller advokatfuldmægtigs arbejdsopgaver og personlige forudsætninger kan anses for at bidrage til at højne den pågældende advokats eller advokatfuldmægtiges varetagelse af opgaver. Advokaten skal således spørge sig selv, om vedkommende konkret kan levere bedre rådgivning til sine nuværende klienter, eller til fremtidige potentielle klienter, på baggrund af kurset.

Kendetegnende for efteruddannelse af konkret betydning er således efteruddannelse, der ikke gavner advokatens varetagelse af advokaterhvervet generelt set, men som gavner den enkelte advokats varetagelse af et mere snævert, nichelignende arbejdsområde, og som advokaten kan bruge i sin varetagelse af arbejdsopgaver for klienter, der beskæftiger sig med pågældende arbejdsområde eller niche/branche.

Vurderingen bygger således på et konkret relevanskrav. Det er afgørende, at det pågældende konkrete efteruddannelseskursus hviler på et hensyn til advokatens opgaver, og at den pågældende undervisning kan bruges konkret i den rådgivning, som advokaten eller advokatfuldmægtigen yder klienten.

Efteruddannelse af konkret betydning for varetagelse af arbejdsopgaverne kan f.eks. være patentadvokatens kurser inden for en bestemt teknisk disciplin, familie- eller strafferetsadvokatens kursus i, hvordan man udfører børneinterviews, eller virksomhedsadvokatens kursus i lobbyisme. Tilsvarende kan det i forhold til forretningsforståelse være kurser, som er koncentreret om en bestemt branche.

Rene kurser om salg og markedsføring, som har fokus på, hvordan man oparbejder flere kunder og skaffer nye sager (herunder f.eks. ved hjælp af digital markedsføring), og hvor det ikke er afledt af kompetencer i løsningen af sager, godkendes som udgangspunkt ikke som obligatorisk efteruddannelse.

Det kan dog ikke udelukkes, at et kursus, der har som formål, at advokaten udvikler kompetencer, som har fokus på og konkret gavner klienten, efter omstændighederne vil kunne godkendes som efteruddannelse, også selvom kurset enten helt eller delvist indeholder elementer af mersalg.