Advokatselskaber:
Når et advokatselskab ophører, omdannes eller ændrer formål, og når en advokat deponerer beskikkelsen, må selskabet/advokaten ikke længere have betroede midler for klienter. Selskabet/advokaten skal over for Advokatsamfundet erklære, at midlerne er afviklet, hvilket skal attesteres af revisor. Reglen fremgår af klientkontovedtægtens § 15.
Fristen for afgivelse af sluterklæring er en måned fra ophørsdatoen.
Når Advokatsamfundet bliver bekendt med, at en advokat har deponeret sin beskikkelse eller bliver bekendt med, at et advokatselskab ophører, omdannes eller ændrer formål, opretter Advokatsamfundet muligheden for at indberette sluterklæringen via Advokatsamfundets indberetningsportal på mit.advokatsamfundet.dk.
Hvis selskabet er registreret ophørt i CVR, er det pt. ikke muligt at benytte indberetningsportalen. I det tilfælde bedes du kontakte Advokatsamfundet på tilsyn@advokatsamfundet.dk.
Læs mere om indberetning af sluterklæring her
Advokater:
Når en advokat deponerer sin beskikkelse, må advokaten ikke længere have betroede midler for klienter. Advokaten skal over for Advokatsamfundet erklære, at midlerne er afviklet, hvilket skal attesteres af revisor. Dette fremgår af klientkontovedtægtens § 15.
Fristen for afgivelse af sluterklæring er en måned fra deponeringsdatoen.
Advokatsamfundet muligheden for at indberette sluterklæringen via Advokatsamfundets indberetningsportal på mit.advokatsamfundet.dk, når Advokatsamfundet modtager besked om deponeringen fra Civilstyrelsen.