Der henvises til afsnit 2.7 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2026. Det medfører, at alle advokater, der anvender samleklientbankkonti skal indhente og kontrollere identitetsoplysninger og stille disse til rådighed for pengeinstituttet på de klienter, der fra og med ikrafttrædelsestidspunktet indsætter eller modtager midler på advokatens samleklientbankkonto. 

Der henvises til afsnit 3.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Advokater skal indhente identitetsoplysninger på alle de klienter, der indsætter eller modtager midler via advokatens samleklientbankkonto. Det har således ikke betydning, hvilken type sag, der er tale om, men derimod om advokatens samleklientbankkonto anvendes. Pligten gælder således også, selvom sagen ikke er omfattet af hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 13. 

Der henvises til afsnit 3.6 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

En advokats indhentelse og kontrol af identitetsoplysninger bør så vidt muligt ske forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samleklientbankkonto, for eksempel, hvis klienten eller evt. dennes modpart er blevet givet en frist til at indbetale midlerne. Dette for at sikre, at advokaten kan overholde kravet om, at identitetsoplysninger med tilhørende kontroldokumenter kan stilles til rådighed uden ugrundet ophold, det vil sige senest samme dag, som midlerne indbetales på kontoen. 

En advokat vil således kunne indhente de pågældende identitetsoplysninger og kontroldokumenter allerede ved sagsoprettelsen, hvis advokaten på baggrund af de indledende drøftelser med klienten, eller de øvrige foreliggende oplysninger i sagen, vurderer, at der er en mulighed for, at advokatens samleklientbankkonto kan komme i anvendelse i forbindelse med advokatens behandling af sagen. Det bemærkes, at muligheden ikke må være så fjerntliggende, at advokaten rent faktisk ikke forventer, at samleklientbankkontoen kommer i anvendelse. 

Er oplysningerne indhentet forud for indsættelse af midler på samleklientbankkontoen, skal advokaten sikre sig, at oplysningerne fortsat er aktuelle og gyldige, når disse stilles til rådighed for pengeinstituttet. 

Der henvises til afsnit 3.7 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Udgangspunktet er, at identitetsoplysningerne og kontroldokumentationen skal stilles til rådighed uden ugrundet ophold, det vil sige senest samme dag som midlerne indbetales på kontoen. 

Oplysningerne kan også stilles til rådighed for pengeinstituttet inden midlerne indbetales på kontoen, men der skal være en vis tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen. Det betyder, at en antagelse om, at klienten sandsynligvis på et senere tidspunkt vil indbetale/modtage midler på samlekontoen ikke vil være nok til at statuere en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng, og dermed kan advokaten ikke stille oplysningerne til rådighed for pengeinstituttet lang tid før indbetalingen aktualiseres. 

I særlige tilfælde kan advokaten stille oplysningerne til rådighed inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat, at advokaten giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af de forhold, der ligger til grund for, at advokaten ikke kan stille oplysningerne til rådighedsamme dag som indbetalingen. Der henvises til afsnit 3.7.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Der henvises til afsnit 3.2 og 3.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Nej - alle advokater, der gør brug af samleklientbankkonti er omfattet af reglerne, uanset hvorfor og til hvilket brug, der indsættes midler på samleklientbankkontoen. 

Der henvises til afsnit 3.7.4 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Bestemmelsen i hvidvasklovens § 38 b indeholder ikke krav til, hvordan og efter hvilken metode advokater skal stille klienters identitets- og kontroloplysninger til rådighed for pengeinstitutterne. Det vil derfor være op til parterne, dvs. advokaten og dennes pengeinstitut, at finde en løsning på, hvorledes oplysningerne skal stilles til rådighed. 

Der henvises til afsnit 4.8 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient, for eksempel en modpart som opfølgning på et forlig, en retsafgørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyldforhold, vil advokatens klient være at anse som den reelle ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også i disse tilfælde skulle indhente og kontrollere advokatens klients identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredjemands identitetsoplysninger. 

Der henvises til afsnit 4.2 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens 38 b. 

I privat skiftede dødsboer har arvingerne rådighed over boet, jf. dødsboskiftelovens §§ 26 ff. Det er arvingerne og eventuelle legatarer, der er klienter og dermed reelle ejere af midlerne. Det er således dem, der skal indhentes identitetsoplysninger på, hvis samleklientbankkontoen anvendes i forbindelse med det privat skiftede dødsbo. 

I offentligt skiftede boer, er der derimod krav om, at der etableres separate klientbankkonti, hvorfor pligterne i hvidvasklovens § 38 b ikke umiddelbart udløses. Sker der ved en fejl, eller som følge af, at den separate klientbankkonto endnu ikke er oprettet, indbetaling til samleklientbankkontoen, skal bobestyreren anses om den reelle ejer af dødsboet og dermed skal bobestyreren stille egne identitetsoplysninger til rådighed for pengeinstituttet. 

I konkursboer, hvor kurator er advokat, er der krav om oprettelse af en separat klientbankkonto, hvis der er kontante midler i boet, hvorfor reglen i hvidvasklovens § 38 b ikke umiddelbart finder anvendelse. Sker der ved en fejl, eller som følge, af at den separate klientbankkonto endnu ikke er oprettet, indbetaling til samleklientbankkontoen, skal kurator anses om den reelle ejer af konkursboet, og dermed skal kurator stille egne identitetsoplysninger til rådighed for pengeinstituttet. 

Det forhold, at advokatfirmaet, den enkelte advokat og/ eller bogholderen holder ferie, medfører ikke, at der kan dispenseres fra de tidsmæssige krav i hvidvasklovens § 38 b. Det betyder, at advokater uden ugrundet ophold efter indbetaling af betroede midler på samleklientbankkontoen, skal stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed for deres pengeinstitut. Man kan således ikke vente med at stille dokumentationen til rådighed indtil advokaten/bogholderen er tilbage fra ferie. 

At advokaten/bogholderen holder ferie, udgør ikke et særligt tilfælde som anført i hvidvasklovens § 38 b, stk. 3. 

Der henvises til afsnit 4.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b i relation til spørgsmålet om betydning af, at man har dispensation fra daglig bogføring, jf. klientkontovedtægtens § 4, stk. 3.   

Der henvises til afsnit 3.5.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Advokater skal gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres (klientens) identitet, således, at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere (klienten) af midlerne er, jf. § 38 b, stk. 2. Hvad der kan betragtes som ”rimelige foranstaltninger” afhænger af, om den pågældende sag er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, eller ikke.

Er der tale om sagstyper omfattet af hvidvaskloven, skal advokaten som hidtil foretage en risikovurdering af klienten for at fastlægge, hvad der betragtes som rimelige foranstaltninger. Derudover gælder de almindelige regler i forhold til gennemførsel af kundekendskabsprocedurer. Der henvises til Advokatrådets reviderede hvidvaskvejledning og Finanstilsynets hvidvaskvejledning.

For sager der ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, vil kravet om gennemførelse af ”rimelige foranstaltninger” for at kontrollere en reel ejers (klients) identitetsoplysninger ikke forudsætte, at advokaten gennemfører en risikovurdering af klienten. 

Overholdelse af de nye regler om indhentelse af identitetsoplysninger med tilhørende kontroldokumenter vil for de fleste advokater medføre øgede omkostninger - herunder i form af øget tidsforbrug, og for nogle, også udgifter til eventuel systemmæssig understøttelse. 

Advokatnævnet har tidligere taget stilling til om advokater kan opkræve gebyrer for sagsoprettelse, journaliserings, porto og kopiering. Advokatnævnet har vurderet, at udgifter til almindeligt kontorhold er en del af salæret, medmindre sagens karakter gør det påkrævet at afholde ekstraordinære udgifter til disse poster. Advokatnævnet har også taget stilling til om der kan opkræves et persondatagebyr, et digitaliseringsgebyr eller et gebyr for gennemførelse af kundekendskabsprocedurer jf. reglerne herom i hvidvaskloven. I alle disse situationer har Advokatnævnet vurderet, at disse udgifter er omfattet af udgifter til almindeligt kontorhold, som en klient må kunne forvente er indeholdt i advokatens salær. Advokatnævnet har således afvist, at der kan opkræves et persondatagebyr (udgifter til overholdelse af persondataforordningen) og et ”honorar” for foretagelse af kundekendskabsprocedurer, da disse må anses som en del af det opkrævede salær. 

Det er på den baggrund Advokatrådets vurdering, at der ikke kan opkræves særskilt betaling for udgifter forbundet med iagttagelse af de pligter, der følger af hvidvasklovens § 38 b, medmindre sagens karakter gør det påkrævet at afholde ekstraordinære udgifter hertil, for eksempel i form af faktiske udlæg. 

Der henvises til afsnit 3.4 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Det følger af hvidvasklovens § 38 b, stk. 1, at advokater ved behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal indhente identitetsoplysninger på klienterne (den eller de reelle ejere af midlerne). Bestemmelsen medfører, at forpligtelsen udløses, når der indsættes midler på samleklientbankkontoen. Det har således ingen betydning om midlerne kun står på samleklientbankkontoen i kort tid. Det betyder, at advokaten har pligt til at indhente identitetsoplysninger og stille disse til rådighed for pengeinstituttet, selvom midlerne modtages og videresendes samme bankdag. 

Det understreges, at advokatens driftskonto ikke må anvendes til håndtering af betroede midler, heller ikke i tilfælde, hvor der eksempelvis er tale om indbetaling af en retsafgift, som samme dag skal videreføres til retten, eller indbetaling af en tinglysningsafgift, som kort derefter skal anvendes i forbindelse med tinglysning.

Der henvises til afsnit 4.5 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b. 

Hvidvasklovens § 38 b regulerer, hvilke nærmere oplysninger advokaterne er forpligtet til at videregive til pengeinstitutterne, og at videregivelsen af disse oplysninger kan ske uden, at advokaterne derved bryder deres tavshedspligt. Bestemmelsen skal sikre, at pengeinstitutterne kan få de oplysninger, der er nødvendige for at overholde hvidvasklovens krav til gennemførsel af kundekendskabsprocedurer. 

Bestemmelsen regulerer ikke øvrig udveksling af oplysninger mellem advokater og pengeinstitutter, og hvorvidt dette er muligt inden for advokaternes tavshedspligt. Dette vil således kunne ske i samme omfang som før lovens ikrafttræden. Det betyder, at såfremt pengeinstituttet anmoder om oplysninger ud over identitetsoplysninger med tilhørende kontroldokumenter, kan advokaten ikke levere disse uden at overtræde den lovbestemte tavshedspligt, medmindre klienten giver samtykke eller der er tale om tilfælde omfattet af straffelovens § 152 c.  

Pengeinstitutterne har ifølge hvidvaskloven pligt til at foretage kundeskabsprocedurer på alle deres kunder. Det følger af bemærkningerne til hvidvaskloven, at det er de enkelte klienter, der er de reelle ejere af midler på samleklientbankkontoen, og helt konkret betyder det, at pengeinstitutterne skal lave kundekendskabsprocedurer på alle, der har indestående på en samleklientbankkonto. 

Advokater har under de nuværende regler ikke kunnet videregive identitetsoplysninger til pengeinstitutterne uden samtykke fra klienterne, da dette ellers vil være i strid med advokaters tavshedspligt som reguleret i retsplejelovens § 129, jf. straffelovens § 152, med mindre der er tale om tilfælde, som er omfattet af straffelovens § 152 e. Pengeinstitutterne har på den anden side ikke kunne gennemføre deres pligt efter hvidvaskloven til at foretage kundekendskabsprocedurer af advokaters klienter med midler på samleklientbankkonti, da advokater ikke har videregivet oplysninger om disse klienters identitet grundet advokaters lovbestemte tavshedspligt.