Pengeinstitutterne har ifølge hvidvaskloven pligt til at foretage kundeskabsprocedurer på alle deres kunder. Det følger af bemærkningerne til hvidvaskloven, at det er de enkelte klienter, der er de reelle ejere af midler på samleklientkontoen, og helt konkret betyder det, at pengeinstitutterne skal lave kundekendskabsprocedurer på alle, der har indestående på en samleklientkonto.

Advokater har under de nuværende regler ikke kunnet videregive identitetsoplysninger til pengeinstitutterne uden samtykke fra klienterne, da dette ellers vil være i strid med advokaters tavshedspligt som reguleret i retsplejelovens § 129, jf. straffelovens § 152, med mindre der er tale om tilfælde, som er omfattet af straffelovens § 152 e. Pengeinstitutterne har på den anden side ikke kunne gennemføre deres pligt efter hvidvaskloven til at foretage kundekendskabsprocedurer af advokaters klienter med midler på samleklientbankkonti, da advokater ikke har videregivet oplysninger om disse klienters identitet grundet advokaters lovbestemte tavshedspligt.

Alternativet til ikke at ændre reglerne vil være, at pengeinstitutterne ikke længere kan tilbyde advokater at stille samleklientkonti til rådighed.  En lang række advokater har allerede oplevet, at deres pengeinstitut har begrænset muligheden for at have samleklientkonti som følge af hvidvasklovens regler.

Alle advokater, der benytter en samleklientkonto, skal fremover indhente identitetsoplysninger og relevante data til kontrol af identiteten, på de klienter, som har penge stående på samleklientkontoen. Oplysningerne skal herefter stilles til rådighed for deres pengeinstitut. Det gælder både når klienten selv indsætter midler på klientkontoen og når klienten modtager midler fra tredjemand via samleklientkontoen (for eksempel betaling fra tredjemand ved forlig eller inkassosager).

Der er på nuværende tidspunkt lagt op til, at lovændringen vil træde i kraft den 1. juli 2025. Det medfører, at alle advokater, der anvender samleklientkonti skal indhente og kontrollere identitetsoplysninger og stille disse til rådighed til pengeinstituttet på de klienter, der fra og med ikrafttrædelsestidspunktet har indeståender på advokatens samleklientkonto.

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget med den nuværende ordlyd, skal advokater indhente identitetsoplysninger på alle de klienter, der indsætter eller modtager midler via advokatens samleklientkonto. Det har således ikke betydning, hvilken type sag, der er tale om, men derimod om advokatens samleklientkonto anvendes. Pligten vil således også gælde, selvom sagen ikke er omfattet af hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 13.

Er klienten en fysisk person, skal identitetsoplysningerne omfatte navn og cpr-nummer (eller lignende, hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer). Er klienten en juridisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cvr-nummer (eller lignende, hvis den juridisk person ikke har et cvr-nummer). Ved juridiske personer skal de reelle ejere af den juridiske person tillige identificeres.

Advokaten skal kontrollere klientens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. For fysiske personer kan det for eksempel ske ved indhentelse af pas og kørekort eller ved verificering via MitID. For juridiske personer kan det for eksempel ske ved opslag i CVR-registeret, oplysninger fra Skatteforvaltningen eller ved kopi af stiftelsesdokumenter og vedtægter.  

I forhold til de reelle ejere skal deres identitetsoplysninger kontrolleres på en sådan måde, at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er. Dette skal forstås således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver anledning til tvivl om, at oplysningerne om den reelle ejer er forkerte.

Det følger af lovforslaget, at advokatens indhentelse og kontrol af identitetsoplysningerne kan ske forud for, at der indsættes midler på samleklientkontoen. Advokaten kan således indhente de pågældende oplysninger og dokumenter, når advokaten vurderer – eventuelt allerede ved sagsoprettelsen - at der er en mulighed for at advokatens samleklientkonto kan komme i anvendelse.

Er oplysningerne indhentet forud for indsættelse af midler på samleklientkontoen, skal advokaten sikre sig, at oplysningerne fortsat er aktuelle og gyldige når disse stilles til rådighed for pengeinstituttet.

Udgangspunktet er, at identitetsoplysningerne og kontroldokumentationen skal stilles til rådighed uden ugrundet ophold, det vil sige samme dag som midlerne indbetales på kontoen.

Oplysningerne kan også stilles til rådighed for pengeinstituttet inden midlerne indbetales på kontoen, men der skal være en vis tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen. Det betyder, at en antagelse om, at klienten sandsynligvis på et senere tidspunkt vil indbetale midler på samlekontoen ikke vil være nok til at statuere en tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng, og dermed kan advokaten ikke stille oplysningerne til rådighed for pengeinstituttet lang tid før indbetalingen aktualiseres.

I særlige tilfælde kan advokaten stille oplysningerne til rådighed inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat, at advokaten giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af de forhold, der ligger til grund for, at advokaten ikke kan stille oplysningerne til rådighedsamme dag som indbetalingen. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor midler bliver indbetalt uden, at advokaten har været bekendt hermed, eller hvis det er særligt vanskeligt for advokaten at fastslå de reelle ejere, f.eks. i komplekse selskabskonstruktioner.

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget med den nuværende ordlyd, vil alle advokater, der gør brug af samleklientkonti være omfattet af reglerne, uanset hvorfor og til hvilket brug, der indsættes midler på samleklientkontoen.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne skal stilles til rådighed for pengeinstituttet, men Advokatrådet er sammen med Finans Danmark, repræsentanter fra pengeinstitutterne og Danske Advokater i dialog om, hvordan der kan etableres en så smidig løsning som muligt – både for advokater og pengeinstitutter. Det er for nuværende forventningen, at der vil blive udviklet en digital løsning, hvor identitetsoplysningerne og kontroldokumenterne skal uploades, men det er endnu meget tidligt i processen.

Advokatrådet vil afgive et høringssvar til lovforslaget. Derudover er Advokatrådets sekretariat i løbende dialog med Justitsministeriet, Finanstilsynet og Finans Danmark om den kommende ændring til hvidvaskloven og den praktiske implementering heraf.

Når loven er vedtaget, vil Advokatrådet hurtigst muligt udarbejde en vejledning, der skal hjælpe advokater med, hvordan de praktisk skal håndtere de nye krav.

Advokatrådets sekretariat vil løbende udsende information og opdatere hjemmesiden advokatsamfundet.dk om de nye regler for brug af samleklientkonti. Al information om emnet samles her. Her vil man bl.a. kunne finde link til lovforslaget, udsendte nyhedsbreve og Advokatrådets høringssvar (når det er udarbejdet).