Spring hovednavigationen over

Advokater, advokatinteressentskaber og advokatselskaber har mulighed for at søge om dispensation for daglig bogføring.

Vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles dispensation vil ske under hensyn til tilsvarets størrelse, antallet af posteringer og om omstændighederne i øvrigt gør det ubetænkeligt. 

Således vil det blandt andet være en forudsætning, at man ikke har kendelser i Advokatnævnet vedrørende overtrædelser af klientkontovedtægten. 

Der kan søges om dispensation, når advokaten, interessentskabet eller selskabet har haft en klientkonto i minimum seks måneder. 

Dispensation meddeles altid fremadrettet.

Dispensation meddeles for et år ad gangen fra. 1. juni til 31. maj og ansøgning for det nye år indgives i forbindelse med klientkontoerklæringen. 

Hvis man søger skævt af dispensationsperioden, vil dispensation som udgangspunkt blive givet frem til den 31. maj, hvorefter der kan søges igen. 

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en dispensation for daglig bogføring. Der er ikke tale om en dispensation for reglerne om indhentelse af ID i medfør af hvidvasklovens § 38 b.

Der henvises til afsnit 4.3 i Advokatrådets vejledning til hvidvasklovens § 38 b i relation til spørgsmålet om betydning af, at man har dispensation fra daglig bogføring, jf. klientkontovedtægtens § 4, stk. 3.  

Anmodning om dispensation skal indgives på Advokatrådets blanket, og skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Download Advokatrådets blanket her