20.12.2024
Sekretariatet
Advokatsamfundets sekretariat består af seks afdelinger: Administration, HR, Ledelsessupport, Tilsyn, Efteruddannelse & Klientkonto, Retssikkerhed & U...
Advokatsamfundet kan med støtte fra Dreyers Fond tilbyde at refundere skolens udgift til licens for iBogen.
Advokatsamfundet har i samarbejde med Forlaget SYSTIME udgivet et undervisningsmateriale om retssystemet.
Materialet er målrettet til gymnasieskolernes undervisning i Samfundsfag på C-niveau, og giver eleverne et indblik i retssystemet og vores retssamfund.
Materialet består af iBogen "Ret og Rimelighed - retssystem, retfærdighed og kriminalitet".
Det er en internetbaseret bog, en iBog(R), som indeholder tekst, videointerviews og en række øvelser og opgaver, som gør det muligt for eleverne at arbejde aktivt med stoffet.
Undervisningstilbuddet udspringer af Advokatrådets Retssikkerhedsprogram fra 2009 og er blevet til med støtte fra Dreyers Fond.
Bogen kan findes online hos Systime.
Advokatsamfundet kan med støtte fra Dreyers Fond tilbyde at refundere skolens udgift til licens for iBogen.
For at få udgiften refunderet skal følgende sendes til Advokatsamfundet pr. brev eller som e-mail:
• Skolens navn og adresse
• Skolens bankoplysninger, dvs. registrerings- og kontonummer til udbetaling af refusion
• Klassens og lærerens navn
• Kopi af faktura fra SYSTIME
Oplysningerne sendes til Advokatsamfundet på mail: faktura@advokatsamfundet.dk
De klasser, der arbejder med Ret og Rimelighed, kan som en del af undervisningen få besøg af en advokat som gæstelærer. Se nærmere under øvelsesopgaver til kapitlet "Advokatens rolle".
Næsten alle landets byretter tilbyder et undervisningsforløb til gymnasieklasser om retssystemet og behandlingen af straffesager.