Spring hovednavigationen over

Persondatapolitik

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Advokatsamfundet indsamler og behandler oplysninger om dig, når du kommunikerer med os eller på anden måde har en aktivitet hos os, eller når du benytter vores hjemmeside.

Denne persondatapolitik beskriver, hvordan Advokatsamfundet indsamler og behandler oplysninger om dig, når du kommunikerer med os eller på anden måde har en aktivitet hos os, eller når du benytter vores hjemmeside.

Persondatapolitikken er senest opdateret den 27. februar 2024.

Dataansvarlig

Det Danske Advokatsamfund er dataansvarlig for de oplysninger, vi modtager fra dig eller om dig i forbindelse med en sag eller henvendelse. 

Det Danske Advokatsamfund
CVR: 53 35 50 13
Kronprinsessegade 28
DK-1306 København K
postkasse@advokatsamfundet.dk
+45 33 96 97 98

1. Vores grundlag for at behandle personoplysninger

Advokatsamfundets formål er at værne om advokaters uafhængighed og integritet og at påse håndhævelsen af de pligter, der påhviler advokater. Advokatsamfundet varetager en lang række opgaver i forhold til advokatstanden og samfundet som helhed, hvoraf den primære opgave er at føre tilsyn med advokater og deres autoriserede fuldmægtige. 

Når vi behandler personoplysninger om dig, sker det som led i de opgaver, vi ifølge lovgivningen er forpligtede til at udføre. Retsgrundlaget for Advokatsamfundets opgaver er fastsat i retsplejeloven og nærmere defineret i Vedtægt for Advokatsamfundet. 

Advokatsamfundet behandler personoplysninger om dig i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Efter forordningen er grundlaget for at behandle almindelige personoplysninger artikel 6. Grundlaget for at behandle særlige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) skal findes i forordningens artikel 6 og 9. Du har som registreret pligt til at få oplyst, når vi behandler personoplysninger om dig og ret til indsigt i dine oplysninger. 

2. Information om behandling af personoplysninger

Advokatsamfundet behandler de personoplysninger, som du selv giver til os, eller som vi modtager fra myndigheder, virksomheder eller borgere. Advokatsamfundet kan også selv indhente oplysninger om dig fra myndigheder, virksomheder eller borgere, hvis det er relevant for din aktivitet hos Advokatsamfundet. Advokatsam­fundets grundlag for at modtage og indhente oplysninger er reguleret i retsplejelovens kapitel 15. 

Advokatsamfundets indsamling, behandling og anvendelse af oplysninger om dig sker i overensstemmelse med gældende regler. Vi er bevidste om, at dine oplysninger skal behandles med respekt for dit privatliv og oplysningernes fortrolighed.

Medarbejderne i Advokatsamfundet har adgang til dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af din aktivitet hos Advokatsamfundet eller vores opgaver som tilsynsvirksomhed. Medarbejderne i Advokatsamfundet har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, vi modtager. 

Advokatsamfundet videregiver kun oplysninger, når vi er forpligtet til det ved lov, eller det er nødvendigt for vores opgavevaretagelse. 

Advokatsamfundet opbevarer dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt. Oplysninger om dig opbevares så længe, vi enten er pålagt en retlig forpligtelse hertil, eller så længe vi vurderer, det er relevant for det formål, hvormed de blev indsamlet. Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

Advokatsamfundet har en detaljeret intern persondatapolitik og en række procedurer til vores medarbejdere, der sikrer, at vi behandler oplysninger om medlemmer og øvrige personer, som har en aktivitet hos Advokatsamfundet sikkert og fortroligt i overensstemmelse med persondatalovgivningen.

3. Hvilke rettigheder har du?

Forordningen giver dig en række rettigheder i forhold til Advokatsamfundets behandling af dine oplysninger.

Du kan få indsigt i dine personoplysninger. Du kan anmode om at få urigtige personoplysninger berigtiget, slettet eller ændret, ligesom du kan anmode om begrænset behandling og gøre indsigelse mod behandling ved at rette henvendelse til Advokatsamfundet.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

4. Klager

Du har ret til at klage over Advokatsamfundets behandling af dine oplysninger til Datatilsynet efter reglerne i forordningens artikel 77. Du kan kontakte Datatilsynet fra din digitale postkasse på borger.dk, ved almindelig e-mail til dt@datatilsynet.dk eller med almindelig post til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:

Advokatsamfundet
Kronprinsessegade 28
DK-1306 København K
postkasse@advokatsamfundet.dk
Telefon: +45 33 96 97 98

6. Vores behandlingsaktiviteter

Se alle
  • 6.01 Generelt

    Advokatsamfundet behandler personoplysninger om dig, når du som advokat er medlem af Advokatsamfundet, tilmelder dig advokatuddannelsen, tilmelder dig vores nyhedsbrev, når du besøger vores hjemmeside, og i en række andre tilfælde. 

    Nedenfor kan du se til hvilke formål, vi behandler personoplysninger og hvilket retsgrundlag, behandlingen sker efter, alt efter hvilken personkategori der er tale om.

  • 6.1 Når du er advokat, advokatfuldmægtig eller tidligere advokat

    Advokatsamfundet udgøres af alle danske advokater, jf. retsplejelovens § 143, stk. 1. Advokatsamfundet fører tilsyn med alle danske advokater og sikrer derigennem uafhængighed og integritet. 

    Vi modtager og indsamler almindelige personoplysninger, herunder dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse samt kontaktoplysninger om det firma, du arbejder i. Vi modtager og indsamler også oplysninger om beskikkelsessager, forsikring samt registrering af personligt ejede virksomheder, eventuelt medlemskab af Advokatrådet, kredsbestyrelser og kollegiale udvalg. Vi indsamler og modtager også følsomme og fortrolige oplysninger, herunder fx helbredsoplysninger, oplysninger om strafbare forhold, oplysninger om personnummer samt kendelser fra Advokatnævnet. Oplysningerne registreres i vores medlemsregister og sagssystem. Kontaktoplysningerne bruges endvidere i Advokatnøglen og i spørgeskema- og opinionsundersøgelser om emner af relevans for Advokatsamfundet og advokatstanden. Alle advokater bliver tildelt et medlemsnummer, som opbevares sammen med de øvrige oplysninger i medlemsregistret. 

    Formålet med behandlingen af personoplysningerne er at kunne kommunikere med dig, herunder på mail, telefon samt indberetningsportaler og -sider, i forbindelse med dit medlemskab. 

    Formålet med behandlingen af personoplysningerne er endvidere at kunne føre tilsyn med advokaters og deres autoriserede fuldmægtiges overholdelse af regler om god advokatskik, herunder foretage sagsbehandling samt føre disciplinærsager ved overtrædelse af regler om god advokatskik. 

    Personoplysninger kan videregives til Civilstyrelsen i forbindelse med en beskikkelsessag, til Advokatnævnet, hvis der rejses en disciplinærsag, til politiet, hvis Advokatsamfundet kommer i besiddelse af oplysninger, som vurderes strafbare, eller til SØIK i det tilfælde vi er forpligtede til at videregive oplysninger ved indberetninger i medfør af hvidvaskloven. 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger:
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 
    - a) samtykke, 
    - c) retlig forpligtelse i henhold til primært retsplejeloven og underliggende bekendtgørelser 
    - e) nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse
    - f) interesseafvejning
    Følsomme personoplysninger:
    Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, 
    - a) samtykke
    - f) fastlæggelse af retskrav
    Behandling af personnummer:
    Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2,  
    - nr. 1) lovgivning
    - nr. 2) samtykke 
    - nr. 4) betingelserne i § 7 er opfyldt

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at distribuere relevante informationer inden for Advokatsamfundets formål og virksomhed til dets medlemmer, fx afgørelser eller retspolitiske emner i Advokatsamfundets medlemsblad eller nyhedsbrev. 

  • 6.2 Når du henvender dig vedrørende advokaters adfærd eller kommunikerer med os i øvrigt

    Når Advokatsamfundet modtager henvendelser fra myndigheder, virksomheder eller borgere vedrørende advokaters adfærd, eller når du kommunikerer med os i øvrigt, behandler vi de oplysninger, som du giver os. Det vil normalt være almindelige personoplysninger, herunder dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer samt dit spørgsmål/henvendelse.  

    Dine personoplysninger kan videregives til Advokatnævnet, hvis der rejses en disciplinærsag eller til politiet, hvis der er tale om forhold, der vurderes strafbare. 

    Du har mulighed for at henvende dig til os anonymt og sikkert via vores whistleblowerordning. 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:

    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, 
    - c) retlig forpligtelse i henhold til primært retsplejeloven og underliggende bekendtgørelser 
    - e) nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse
    Følsomme personoplysninger:
    Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, 
    - f) fastlæggelse af retskrav

  • 6.3 Når du tilmelder dig og deltager i Advokatuddannelsen eller partnerprøven

    Advokatsamfundet står for advokaternes grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i forbindelse med at blive advokat (Advokatuddannelsen) og partnerprøven. Dette følger af henholdsvis retsplejelovens §§ 119, stk. 5 og 124 d.

    Vi modtager og indsamler almindelige personoplysninger, herunder dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse samt kontaktoplysninger om det firma, du arbejder i. I forbindelse med afholdelse af eksamen kan vi også modtage dine helbredsoplysninger, hvis du skal til eksamen på specielle vilkår, eller du er syg på eksamensdagen. Vi behandler dit personnummer til brug for dit eksamensbevis.

    Formålet med behandlingen af personoplysningerne er administration af din kursusdeltagelse, deltagelse i eksamen og retssagsprøven. Vi benytter endvidere disse oplysninger til at behandle evt. klager herover. 

    I forbindelse med uddannelsen har du mulighed for at gennemføre en typologitest, som bliver leveret af leverandøren Master. 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
    - c) retlig forpligtelse i henhold til retsplejeloven
    - d) nødvendig for at beskytte en fysisk persons vitale interesse
    - e) nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse 
    - f) interesseafvejning
    Følsomme personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
    - f) fastlæggelse af retskrav
    Personnummer:
    Databeskyttelsesforordningens § 11, stk. 2, nr. 3.

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at planlægge og afvikle advokatuddannelsen på en hensigtsmæssig måde. 

  • 6.4 Administration af fonde og foreninger

    Advokatsamfundet administrerer følgende fonde:
    Advokatsamfundets Fond, Birthe Daells Fond, Sagførernes Auktioners Legat, Sagførergården, Understøttelsesfonden, herunder Axel H. Pedersens Legat af 1970, Knud Scott Deichmann og fru Elsa Deichmanns legat, Steglich-Petersens fond af 14. juli 1960, Danske Advokaters Anerkendelses- og Hjælpefond og Københavnske Advokaters Anerkendelses- og Hjælpefond.

    Formålet er udbetaling af støtte fra fondene.

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, 
    - e) nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse
    - f) interesseafvejning
    Følsomme personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, 
    - f) fastlæggelse af retskrav
    Oplysninger om strafbare forhold efter samtykke: 
    Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3
    Personnummer: 
    Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, 
    - nr. 1) lovgivning
    - nr. 3) videnskabelige og statistiske formål  

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser vurderingen af de indkomne legatansøgninger og administration af udbetalingen.

    Advokatsamfundet administrerer endvidere Det Danske Advokatsamfunds Erstatningsfond.

    Formålet er udbetaling af erstatning, når en advokat er ansvarlig for en klients tab, og hverken advokatens garanti eller ansvarsforsikring dækker.

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, 
    - e) nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse
    - f) interesseafvejning
    Følsomme personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, 
    - f) fastlæggelse af retskrav
    Oplysninger om strafbare forhold efter samtykke: 
    Databeskyttelseslovens § 8, stk. 3
    Personnummer: 
    Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, 
    - nr. 1) lovgivning
    - nr. 3) videnskabelige og statistiske formål  

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser vurderingen af de indkomne ansøgninger om erstatning, administration af udbetalingen og et evt. krav om regres mod den skadevoldende advokat.

  • 6.5 Når du tilmelder dig eller deltager i et gå-hjem-møde, udvalgs- og gruppemøder mv., netværk, arrangement eller aktivitet hos os

    Advokatsamfundet afholder forskellige møder, arrangementer og aktiviteter.

    Vi indsamler almindelige personoplysninger, herunder dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse samt kontaktoplysninger på det firma, du arbejder i. I forbindelse med møder mv. kan Advokatsamfundet tage situations­bestemte fotos, som bruges i kommunikationen om mødet mv. Såfremt du indgår i et sådant foto, behandler Advokatsamfundet dit foto i den sammenhæng.  

    Formålet med behandlingen af personoplysningerne er administration af din deltagelse samt Advokatsamfundets kommunikation herom. 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
    - f) interesseafvejning

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at kunne afvikle mødet mv. på en hensigtsmæssig måde samt kommunikere herom.

  • 6.6 Når du besøger Advokatsamfundets hjemmesider (cookiepolitik)

    Når du besøger vores hjemmesider – advokatsamfundet.dk, advokatmødet.dk og advokatnøglen.dk – bliver der indsamlet nogle oplysninger om dig, din computer og din adfærd på websitet via cookies. Du har mulighed for at tilpasse, hvilke cookies der bliver indsamlet.

    På hjemmesiderne – advokatvagterne.dk, ebibliotek.net, efteruddannelse.advocom.dk, klientkonto.advocom.dk og viden.advokatsamfundet.dk – gøres der ikke brug af cookies, som lagres længere tid end sessionen. 
    Du kan læse Advokatsamfundets fulde cookiepolitik på denne side 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, (almindelige personoplysninger)
    - f) interesseafvejning

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at gøre hjemmesiden effektiv og anvendelig.

  • 6.7 Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev og abonnerer på Advokaten

    Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysninger om dit navn og din e-mailadresse.  

    De indsamlede oplysninger bruges til at kunne sende nyhedsbreve til dig. Oplysningerne bruges også til at videreudvikle og forbedre nyhedsbrevet og føre statistik over brugen af nyhedsbrevet.

    Vi videregiver ikke nogen e-mailadresser til tredjepart og bruger dem ikke i andre sammenhænge. 

    Retsgrundlaget for behandlingen er:
    Almindelige personoplysninger: 
    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, (almindelige personoplysninger)
    - f) interesseafvejning

    Hvis du ikke er advokat, kan du altid slette eller ændre dit abonnement på advokatsamfundet.dk

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at kunne udsende nyhedsmails til advokater, og andre der ønsker at modtage Advokatsamfundets nyhedsmail.

  • 6.8 Når du repræsenterer en leverandør

    Når du er leverandør til Advokatsamfundet, behandler vi almindelige kontaktoplysninger som dit navn, din e-mail, dit telefonnummer, hvilken virksomhed du repræsenterer, samt andre oplysninger, som du selv vælger at give os, bortset fra følsomme oplysninger. 

    Formålet med behandlingen er at kunne kommunikere med dig, herunder på mail og i telefon i tilknytning til de opgaver, som du eller den virksomhed, du repræsenterer, udfører for os som leverandør.

    Retsgrundlaget for behandlingen er: Almindelige personoplysninger:

    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

    • b) kontrakt
    • f) interesseafvejning

    I forhold til interesseafvejningen er de legitime interesser at have overblik over kontakter hos leverandører, så leverancer kan ske fornuftigt.

  • 6.9 Når du søger en stilling hos Advokatsamfundet eller Advokatnævnet

    Når du sender en ansøgning til Advokatsamfundet, behandler vi de personoplysninger, som du selv giver til os. Ansøgninger, der ikke fører til ansættelse, slettes hos os efter seks måneder.

    Retsgrundlaget for behandlingen er:

    Almindelige personoplysninger:

    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

    • b) kontrakt
    • f) interesseafvejning

    I forhold til interesseafvejningen er den legitime interesse, at behandlingen af oplysningerne er nødvendig for, at vi kan vurdere din person og dine kompetencer i forhold til stillingens indhold og tage dig i betragtning, hvis der senere skulle vise sig en ledig stilling, der matcher dine kvalifikationer. 

    På denne side kan du læse om, hvordan vi behandler din jobansøgning.

  • 6.10 Når du er kunde på advokatsamfundet.dk

    Advokatsamfundet behandler onlinekunders kontaktoplysninger, oplysninger afgivet til brug for sagsbehandling (levering af tjenesteydelse), købshistorik og kortoplysninger i forbindelse med online ordrer.
    Behandlingen sker med det formål at bekræfte ordrer, levere varer, foretage sagsbehandling, opkræve betaling, yde kundeservice og eventuelt foretage kreditering.

    Retsgrundlaget for behandlingen er:

    Almindelige personoplysninger:

    Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, - b) kontraktforhold.

    Personoplysninger, som modtages ved køb af tjenesteydelser på advokatsamfundet.dk, slettes sammen med sagens øvrige oplysninger, når de ikke længere er nødvendige. Personoplysninger, som modtages ved køb af bøger, slettes senest fem år efter leverancen er udført eller annulleret. Bogføringspligtige oplysninger om et køb eller en kreditering slettes, når der er gået fem år fra købs- eller krediteringsårets udløb.

  • Om Advokatsamfundet