Med de nyeste EU-regler om hvidvask har advokater fået endnu en række forpligtelser, der ligesom GDPR-reglerne har fyldt og krævet omstilling og længere tilvænning.
En del advokater finder reglerne besværlige og unødige. De mener, at de er omstændige, de kræver ressourcer, og de stiller advokater i et dilemma, hvor balancen mellem uafhængighed og tavshedspligt overfor forpligtelser over for myndighederne hele tiden skal vejes på en hårfin vægtskål.
I modsætning til for eksempel bæredygtighedsdirektiverne, som også stiller en række krav til advokatvirksomheder, men som nu er lempet en del – så går hvidvaskreglerne ikke væk. Tværtimod vil kravene blive øget, når det sjette hvidvaskdirektiv samt en ny EU-forordning træder endeligt i kraft 10. juli 2027. Derudover skal anti-hvidvaskorganisationen FATF evaluere, om Danmark er gode nok til at overholde reglerne. Sidst havnede vi næsten på den såkaldte grå liste, som ville stemple os som et højrisikoland. Det må ikke ske igen, for med det følger en lang række konsekvenser, slår eksperter fast. Det behøver dog ikke altid være så besværligt at håndtere hvidvaskreglerne, hvis man blandt andet har faste procedurer til det.
I dette tema sætter vi fokus på, hvordan advokatvirksomheder håndterer hvidvaskreglerne i praksis, og hvad nogle af de førende eksperter på området mener, er de vigtigste pointer, som advokater bør være opmærksomme på.
