Vær djævlens advokat

Erkam Ok, national ekspert i EU-Kommissionens hvidvaskenhed:

”Advokater har en speciel status i samfundet, og man skal ikke undervurdere, at kriminelle forsøger at misbruge den status til hvidvask – også uden at advokaterne selv er klar over det. Mit klart bedste råd til advokaterne er derfor, at man skal forsøge at være djævlens advokat over for sig selv og sin forretning. Stil de kritiske spørgsmål: Hvordan kan jeg blive misbrugt, hvad er mine svagheder, og hvilke risici indeholder min forretningsmodel?”

På den måde kan man ifølge ham identificere og vurdere risici forbundet med klienter, ydelser og transaktioner.

”Næste skridt er så at indføre nogle faste politikker, forretningsgange og kontroller, som styrer og minimerer risiciene. Det betyder blandt andet løbende at overvåge klienternes transaktionsmønstre og være opmærksom på mistænkelige forhold. Hvis ikke man kan afkræfte en mistanke, skal Hvidsekretariatet underrettes.”

Erkam Ok har mange års erfaring fra anti-hvidvaskorganisationen FATF og er i dag også en del af EU-Kommissionens FATF-delegation. Danmark var i 2017 tæt på at ende på den såkaldte grå liste på grund af svagheder på det danske tilsynsområde på tværs af sektorer. I 2027 skal Danmark evalueres igen.

”Jeg tror, at man som advokat ikke skal undervurdere, hvor stor en øvelse Danmark skal igennem. FATF er for mange et fjernt begreb. De har nogle standarder et eller andet sted. Det er ikke så vigtigt for mig, tænker man måske. Men det bliver vigtigt, fordi konsekvenserne ved ikke at leve op til standarderne kan være alvorlige. Det kan for advokatbranchen blandt andet betyde skrappere krav og et øget tilsynstryk.”

Opdrag din klient

Lars Krull, seniorrådgiver fra Aalborg Universitet:

”Det kan ødelægge tiltroen til en hel branche, hvis advokater på den ene eller anden måde er involveret i hvidvask. I Den sorte svane så vi dygtige advokater agere i en gråzone, og det har på urimelig vis kastet en skygge over en branche, som ellers gør sig umage,” siger Lars Krull.

Han mener ikke, at advokater skal opfatte klientrelationen som en relation, hvor man godt kan have en eksakt viden, en måske-viden og en burde-viden i forhold til hvidvask. Advokater, der kender til grænsetilfældene, bør i stedet ifølge ham gå aktivt ind i rådgivnings- og opdragelsesrollen.

”Advokater er netop vigtige i forhold til hvidvaskbekæmpelse, fordi de kender deres klienter, og jeg er sikker på, at de har vældig godt styr på, hvor deres klienter står på det etiske kompas. Advokater skal huske på, at det ikke kun er i forhold til det dokumenterbare, at de kan gøre en forskel. Advokater skal kende deres klienter ud fra en helhedsbetragtning og reagere, når de ser advarselslamper.”

Lars Krull opfordrer advokater til at bruge kræfter på at forebygge. Hans råd til branchen handler ikke om, at advokater skal rydde ud i deres klienter:

”Jeg vil allerhelst, at advokater tager en snak med de klienter, som befinder sig i gråzonen. Hvor nogle måske i dag ville sige, at det vil jeg ikke høre om, så skal de sige, at det skal klienten stoppe med, hvis forretningsrelationen skal fortsætte. Det er lidt ligesom med børn. Hvis vi har umulige unger, så kører vi dem jo ikke ned i mosen. Så opdrager vi jo på dem. Sådan, mener jeg, at vi kommer frem ved fælles god hjælp.”

Omfavn ansvaret

Erik Modin, chef for Hvidvasksekretariatet:

”Advokater er meget vigtigere, end de tror. Vi forestiller os nok ofte, at hvidvaskbekæmpelse kræver indsigt i pengestrømme, som bankerne har. Men advokater har jo et særligt indblik i klienten. De forstår deres klient og mennesket bag kundeforholdet på en anden måde, end hvis man er revisor, bankrådgiver eller en myndighedsperson. Det giver helt andre muligheder for at komme med centrale puslespilsbrikker til det billede, vi har brug for at tegne.”

Hovedkernen i Hvidvasksekretariatets arbejde er at modtage underretninger fra de underretningspligtige, analysere dem og videreformidle dem til den rette myndighed. Erik Modins opfordring til advokater er klar – omfavn ansvaret:

”Nu flytter vi os jo i en retning, hvor advokater påtager sig mere og mere af det fælles ansvar. Hvis det bliver så besværligt for de kriminelle at være i dialog med et advokatkontor, en bank og en ejendomsmægler, så betyder det noget i sidste ende. Hvis der så samtidig bliver underrettet på dem, der alligevel lykkes med hvidvask, så har vi nogle muligheder for at få politiet og andre til at arbejde med de rigtige,” siger Erik Modin. 

Hvis han selv var advokat på et mindre advokatkontor, så ville han få styr på det helt basale og sige: Lad os få bragt byrden ned til et minimum ved læse relevante vejledninger, få lavet en procedure, så vi ved, hvad vi skal gøre, og lad os få oprettet os i GoAML, som er det it-system, underretningspligtige skal bruge til at underrette igennem.

”Det er ikke så stor en byrde, som man måske forestiller sig. Det kræver måske en dags arbejde.”

Lær af de andres fejl

Jesper Berg, seniorrådgiver hos Rud Pedersen og tidligere direktør i Finanstilsynet:

”Når man reagerer på, at hvidvaskkravene er besværlige, så er det forståeligt. Det er smadderbesværligt, og det er en stor byrde med ekstra omkostninger, der generer klienterne, men det skal tages alvorligt. Det er en forpligtelse, man har over for sit erhverv og over for samfundet.”

Jesper Berg mener, at udfordringen er at få forankret forståelsen for vigtigheden ude i de lokale advokatkontorer:

”Den største udfordring i advokatbranchen er en utilstrækkelig forståelse af, hvad man skal gøre på det individuelle plan, og af, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke gør det.”

Advokaterne bør ifølge ham være meget bevidste om den proces, bankerne har været igennem:

”De skal lære ikke at tage det afslappet og i stedet acceptere de regler, der er. Lær af de andres fejl og undgå, at de først selv skal gå igennem helvede og opleve, hvad bankerne har oplevet. Hvis du ikke er compliant, så er du ikke alene færdig som forretning, men du risikerer også, at de krav, der bliver stillet til din branche, bliver løftet, fordi du har begået fejl.”

Jesper Berg var med til selve ”eksaminationen” i 2017, hvor den internationale anti-hvidvaskorganisation FATF var ved at sende Danmark på den grå liste. FATF skal evaluere Danmarks samlede hvidvaskindsats igen i 2027.

”Det må bare ikke ske igen. Vi var ekstremt tæt på at komme på den grå liste. Som advokat skal man huske på, at der ikke vil være stor kærlighed til en, hvis advokatstandens manglende overholdelse af hvidvaskreglerne skulle være med til at sende Danmark på den grå liste. Det er ekstremt vigtigt, at man lever op til de her regler – ikke alene for advokaterne kollektivt, men også for Danmark som helhed. Det besvær, man vil få med at udføre banktransaktioner, hvis man kommer på den grå liste, er ikke for børn.”