Mange kender måske den selvsikre karakter Harvey Specter fra den amerikanske tv-serie Suits. Som partner på et stort advokatkontor portrætteres han i et univers, hvor de store M&A handler er gennemsyret af pres, penge og prestige. Selvom serien er en stærkt dramatiseret skildring af advokatbranchen i USA – og meget langt fra det danske advokatarbejde, har M&A-arbejdet også herhjemme et verdensgenkendeligt omdrejningspunkt: Advokaten bistår juridisk, når virksomheder fusionerer eller opkøber hinanden.

Men også i Danmark er arbejdet langt mere nuanceret, end det ofte fremstilles.

”Nogle kan måske få det indtryk, at M&A er lidt overfladisk, og det synes jeg faktisk er helt forkert. Det kan godt få sådan et champagnepræg, hvor man kun ser slutresultatet: En virksomhed er solgt, alle er glade, og der er mange penge involveret,” siger Christina Rahbek.

Hun er partner i Gorrissen Federspiel og har arbejdet med M&A siden 2010. For hende er M&A derfor meget mere end det billede, både kolleger og offentligheden nogle gange kan have af fagområdet.

”Noget af det særlige ved M&A-arbejde som advokat er, at man kommer i berøring med mange forskellige retsområder. Allerede som ung fuldmægtig får man en samlende rolle, hvor man skal samle trådene i en transaktion,” siger hun og uddyber:

”Det, der kan være allersjovest ved M&A, er faktisk, at man får lov til at være helt tæt på de strategiske beslutninger. Det er ikke bare paragraffer og dokumenter, man bliver også en del af nogle meget centrale valg for virksomhederne.”

For Christina Rahbek betyder det, at M&A-arbejdet ikke kan reduceres til et spørgsmål om jura alene. Når advokaten bliver en del af virksomhedernes strategiske beslutninger, følger der et særligt ansvar med – både fagligt og menneskeligt. I forhandlingerne er ansvaret til stede på begge sider af bordet, men antager ofte en særlig karakter, når advokaten repræsenterer sælgersiden i en virksomhedshandel.

”Sommetider er det mennesker, der selv har startet virksomheden og lagt hele deres hjerte i den. For mig handler det derfor i høj grad om at gøre dem trygge i processen. Om at få dem til at forstå, hvad det vil sige at sælge en virksomhed: Hvilket ansvar de påtager sig, hvad de hæfter for, og hvad de egentlig skriver under på,” forklarer hun.

”Det kan være en meget overvældende proces, især hvis man ikke har prøvet det før. Derfor fylder det menneskelige arbejde næsten lige så meget som det juridiske.”

Kompleksiteten er i detaljen

Uanset om der er tale om en ejerledet virksomhed eller en stor koncern, er der altid mennesker involveret – mennesker, der ifølge Christina Rahbek skal kunne stå på mål for de beslutninger, der træffes. Netop derfor ligger kompleksiteten i M&A-arbejdet ofte i detaljerne i overdragelsesaftalen, som kan variere betydeligt fra sag til sag.

”Handler mellem virksomheder er ofte mere komplekse end salg af ejerledede virksomheder, fordi der typisk er flere forretningsområder, medarbejdere og processer involveret. Når forretningsområder flyttes fra én virksomhed til en anden, skal mange tandhjul spille sammen. Der er både en integrationsopgave hos køber og en udskillelsesopgave hos sælger – og det er ofte dér, kompleksiteten for alvor opstår,” siger hun.

”Det er lidt som ringe i vandet. En M&A-sag stopper ikke ved selve handlen – den sætter gang i en lang række processer bagefter.”

Netop i disse efterfølgende processer er det afgørende, at virksomhedernes retssikkerhed er intakt, og at transaktionerne foregår inden for klare og sikre retsrammer. Ifølge Christina Rahbek er dette i høj grad muligt, fordi der som regel sidder kompetente advokater på begge sider af bordet.

Til gengæld er kravene til advokaterne blevet større. For i takt med at virksomhedernes virkelighed bliver mere kompleks, stilles der også højere krav til advokaternes forståelse for virksomhedernes forretningsmæssige og regulatoriske landskab.

”Jeg tror helt klart, at det er blevet mere komplekst at drive virksomhed i Danmark. Og de udfordringer, virksomhederne står med, bliver også vores udfordringer som M&A-advokater. Der er ganske enkelt kommet flere regler, som virksomheder skal overholde, og køberne har i stigende grad fokus på netop det. Det er ikke længere kun det kommercielle, der tæller,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man spørger virksomhederne selv, oplever de ofte, at de er reguleret meget hårdt på mange forskellige områder.”

Samtidig kan der i visse tilfælde opstå konkrete retssikkerhedsmæssige udfordringer, når M&A-transaktioner eksempelvis skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De seneste års regelændringer betyder, at styrelsen nu også kan tage sager op, som ligger under de normale tærskelværdier.

Det kan medføre, at virksomheder pludselig står over for en myndighedsbehandling, de ikke havde forventet.

”Det giver en vis usikkerhed. Når myndigheder får en mere skønsmæssig adgang til at granske handler, kan virksomheder have svært ved på forhånd at vide, om en transaktion faktisk kan gennemføres, eller om den risikerer at blive stoppet undervejs,” siger hun.

Tendenser på tværs af landegrænser

I det større perspektiv oplever Christina Rahbek dog, at M&A-området generelt er mindre udfordret på retssikkerheden end andre retsområder. Det gælder også ved transaktioner på tværs af landegrænser.

”En overdragelsesaftale udarbejdet af en engelsk, tysk eller spansk advokat vil langt hen ad vejen ligne hinanden, fordi det er de samme temaer, der går igen. Hvis du spørger en tysk advokat, hvad de klassiske byggeklodser er i en aktieoverdragelsesaftale, vil han eller hun pege på stort set de samme elementer, som jeg ville. Forskellen ligger mere i formen end i indholdet,” siger hun.

Samtidig er det tydeligt, at M&A-praksis på tværs af landegrænser i stigende grad inspireres af hinanden, og at nye tendenser hurtigt vinder indpas.

”Et godt eksempel er W&I-forsikringer – altså warranty- og indemnity-forsikringer. Det er garantiforsikringer, som man har brugt i mange år i blandt andet England, Sverige og andre europæiske lande. For ti år siden var det ikke noget, vi brugte ret meget i Danmark, men i dag er det næsten standard i større M&A-sager,” siger hun.

”I praksis betyder det, at det i stedet for sælger selv er et forsikringsselskab, der hæfter for garantierne.”

Mens garantier i M&A-transaktioner traditionelt har haft fokus på de kommercielle forhold, oplever Christina Rahbek samtidig, at compliance fylder stadig mere i M&A-aftalerne.

”Det gælder for eksempel i forhold til sanktioner og internationale forhold. Har virksomheden globale kunder, eller opererer den i markeder med højere risiko, vil køber typisk kræve flere og mere detaljerede garantier,” forklarer hun.

”Det kan være om sanktioner mod Rusland, om handel med bestemte lande eller aktører, eller om forhold som krænkelser af menneskerettigheder i værdikæderne. De her regulatoriske compliance-garantier fylder ganske enkelt mere og mere i aftalerne – både i omfang og i betydning. Det er et klart fokusområde i moderne M&A,” siger hun.

En anden tydelig tendens i M&A-branchen er, at det massive fokus på ESG, som i de senere år har været et konkurrenceparameter, ser ud til at have ændret karakter.

I december 2025 vedtog EU en ny omnibus-pakke på ESG-området, som har til formål at reducere byrderne for virksomheder i forbindelse med bæredygtighedsrapportering og due diligence. Lovgivningen på området bliver dermed mindre tung på rapporteringskravene og giver virksomhederne større fleksibilitet til at fokusere på deres egen ESG-strategi.

”Her kan man virkelig se, hvor hurtigt ting kan skifte. ESG er én ting – forsvar er pludselig blevet en anden. For fem-ti år siden var forsvarsvirksomheder ikke nødvendigvis særligt attraktive investeringsobjekter. I dag er de blevet eftertragtede, og det er ikke nødvendigvis i konflikt med en ESG-profil,” siger hun.