Der er stor begejstring for strafreformen hos Ina Eliasen, direktør for Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen). Hun ser den som historisk af omfang og lover, at der vil ske forbedringer for både indsatte og personale samt flere muligheder for at fokusere på sårbare indsatte. Akilleshælen er fortsat pres på personalet med manglen på betjente og den nuværende pladsmangel i fængslerne. 

”Vi har faktisk fået alt det, vi har ønsket os med den her reform, og det er virkelig de ting, vi har brug for,” siger hun. 

Først og fremmest skal der sættes ind på personalemanglen med rekruttering af flere betjente, blandt andet fra udlandet, og en ny gruppe af kortere uddannede ’sikkerhedsbetjente’, og så skal der ansættes flere civile til for eksempel uddannelses- og beskæftigelsestilbud og til at støtte særligt sårbare grupper. Hvilke faggrupper, det præcist skal være, vil hun ikke definere endnu. 

”Pædagogisk personale har vi i forvejen, men der kommer vi til at skrue op. Jeg ser både for mig en udvidelse af nogle af de civile grupper, vi har, og også at vi ansætter helt nye civile grupper, så vi faktisk kan tage os af de meget sårbare indsatte, vi har,” siger Ina Eliasen.

Øget fokus på særligt sårbare

Med reformen vil der være et særligt fokus på øget differentiering blandt de sårbare grupper. 

”Vi kommer ikke til at diagnosticere, men der vil blive mulighed for screening af ADHD, ADD og lignende, og vi arbejder på at udvikle særlige tilbud til autister og personer med PTSD. For de allersvageste indsatte etableres som noget nyt en særlig socialafdeling, hvor der blandt andet gives støtte til helt basale dagligdagsopgaver,” siger hun og oplyser, at en meget stor del af alle indsatte er psykisk udfordrede eller opmærksomhedsforstyrrede. 

”Vi skal øge fokus på de meget sårbare og på unge, der ikke rigtig kan komme i gang med noget uddannelse og beskæftigelse. Nogle af dem skal have støtte til at komme op om morgenen og tage tøj på, få børstet tænder og gøre helt almindelige ting. Det kan vi af gode grunde ikke hjælpe med i vores fængsler i dag, men vi har altså grupper, som er så svage, at de er plejekrævende.”

Ina Eliasen forklarer, at når de mest sårbare får særskilt behandling, vil de øvrige indsatte også opleve forbedringer.

”Det bliver rigtig godt for de svage grupper, men det bliver også godt for alle dem, der ikke hører med til de her grupper. Som det er i dag, løfter vi jo det hele med det, vi har. Når de særlige grupper tages ud til særskilt behandling, bliver der frigjort mere plads til de andre,” siger hun og tilføjer: 

”Man kan arbejde med de grupper på en mere systematisk måde, end vi gør nu. Så først skal vi finde dem, så sætter vi noget særligt i værk, og så bliver vores personale også uddannet til at tage sig af netop de grupper.”

Derudover er der fokus på at udvide mulighederne for uddannelse og beskæftigelse under afsoningen for alle.

”For udefrakommende kan det måske se ud som om, at strafreformen mest udgøres af strafskærpelser, og det kan måske være svært at se, hvor bred en reform, vi har fået. Men reformen er bred, og hele den kriminalitetsforebyggende indsats fylder markant, hvor vi eksempelvis har fået mange ressourcer til uddannelse og beskæftigelse,” siger Ina Eliasen.

Varetægtsfængslede i krise 

Som en del af strafreformen er Danmarks Fængsler også i gang med at forbedre de varetægtsfængsledes vilkår og muligheder, blandt andet med et digitalt understøttet besøgsbookingsystem, og man vil arbejde for at afdække deres behov tidligere. 

”De varetægtsfængslede er faktisk en særlig sårbar gruppe på den måde, at de ofte er i en slags krisesituation, når de bliver indsat – især dem, der aldrig har haft kontakt til vores system før. De bliver hevet ud af deres hverdag og smidt ind i en celle mange timer i døgnet. Der vil vi gøre mere,” siger Ina Eliasen og uddyber: 

”Vi vil gøre det nemmere for børn at besøge deres forældre, både fysisk og via video, og så kigger vi på rettighedsbaserede løsninger inspireret af andre lande, hvor barnets rettigheder vægtes højere end forældrenes. Vi vil også sætte særlige initiativer i gang for at støtte varetægtsfængslede, især i de første 14 dage, hvor risikoen for selvmord er størst.”

Fortsat udfordringer

I forhold til strafreformens erklærede mål om at sænke recidivraten til 15 procent understreger Ina Eliasen, at den afhænger af mange faktorer, men at de nye initiativer vil gøre en forskel, især for dem, der tidligere har mistrivedes i fængslet på grund af uopdagede diagnoser.

“Det signal, der ligger i målet om 15 procent recidiv, er et enkelt udtryk for, hvad vi skal levere på – nemlig mindre kriminalitet. Mange af de ting, jeg har nævnt her, vil gøre en forskel i forhold til recidiv. Det er jeg helt overbevist om.”

De største udfordringer for at få initiativerne i gang er fortsat at finde personale og pladser nok og at gøre det uden at overbelaste systemet.

”Vi fortsætter selvfølgelig med kampagner og opmærksomhed på det ekstremt spændende arbejde, det er at arbejde i Danmark Fængsler. Og kurven er jo knækket – altså hvor vi har været nærmest lodret nedadgående i mange år, er kurven nu fladet ud i et par år, og nu er vi lidt på vej opad. Vi er også i fuld gang med at ansætte flere civile. Jeg tror på, at strafreformen har en positiv effekt for rammerne og vilkårene i fængslerne. Men vi er nødt til at indføre reformen forsigtigt, så systemet ikke knækker under presset. Der vil fortsat og løbende være plads til forbedringer, og det er, som jeg har sagt før, lige præcis forsvarsadvokater, som skal være dem, der snapper os i haserne konstant, når vi ikke gør det godt nok. Og det kommer de også til om både et og tre år, det er jeg helt sikker på.”