’Ryk i fængsel og gå tilbage til start’ kan for mange afsonere snart betyde ryk længere tid i fængsel og forvent ikke en ny start – eller at du rykker i din udvikling. 

Der er enorme forskelle på forholdene i de danske fængsler og med regeringens nye strafreform, er der lagt op til markante forandringer, som skal give et samlet løft med tilførsel af 7,5 mia. kroner over de næste fem år. Pengene strømmer til Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen) med den nye strafreform, der blandt andet betyder strafskærpelser for personfarlig kriminalitet – samtidig med øget brug af alternative strafformer for andre grupper af afsonere. Der er konkrete mål om en kapacitetsudnyttelse i fængslerne på 92 procent i 2030 mod de nuværende 103 procent. Der er også mål om en sænkelse af recidivraten til 15 procent, dvs. hvor mange afsonere, som kommer til at begå ny kriminalitet indenfor to år efter løsladelse. I dag er den omkring 30 procent.

Men er det realistisk, og kan de mange nye tiltag lade sig gøre?

Det er tvivlsomt, mener Mikael Skjødt, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg.

”Der er flere gode takter i regeringens strafreform, men jeg er bekymret for, at strafskærpelserne og den konkrete mangel på personale i fængslerne vil gøre det umuligt at realisere de gode initiativer om eksempelvis resocialisering,” siger han.

Han anerkender, at det er et politisk valg at skærpe straffene yderligere, men påpeger, at de kommer ovenpå en lang række af strafskærpelser, der er vedtaget de senere år, blandt andet med bandepakker og et ønske om fordobling af straffene for udvalgte lovovertrædelser.

”Jeg har ikke set dokumentation for, at længere straffe fører til mindre kriminalitet. Flere eksperter har peget på, at det modsatte synes at være tilfældet. Men det er et politisk valg. Jeg tror dog, at samfundet har en højere interesse i, at der kommer hele mennesker ud på den anden side af en fængselsdom, end at de skal sidde i længere tid i et system, der i forvejen er under massivt pres,” siger Mikael Skjødt.

Overbelægning og underbemanding

Særligt på to områder står det kritisk til: Fængslerne lider under overbelægning og underbemanding, og ikke mindst problemer med at tiltrække tilstrækkelig med fængselsbetjente, der har den afgørende daglige interaktion med fangerne. Reformen har tiltag til at rekruttere udenlandske fængselsbetjente og også ambitioner om flere ansættelser af civilt personale, for eksempel flere socialrådgivere og undervisere.

Som det er nu i 2025, er forholdene i de danske fængsler stærkt kritisable med en belægning på 103 procent, og antallet af fængselsbetjente er faldet 13 år i træk frem til sidste år, hvor faldet stagnerede.

En ny rapport, som Advokatsamfundet har fået udarbejdet af Copenhagen Economics med støtte fra Dreyers Fond viser, at der blot skal ske den mindste rystelse af forudsætningerne for de nye planer, for at budgettet og ikke mindst planerne i strafreformen skrider. Blot en forsinkelse af byggeriet af nye fængsler eller fortsatte problemer med rekrutteringen kan få korthuset til at falde sammen, når der i 2030 netto vil være 500 ekstra indsatte som en direkte konsekvens af de skærpede straffe i den politiske aftale.

”Der skal ikke meget til, før intentionerne ikke kan realiseres, og som det ser ud nu, mangler der jo 250-300 betjente,” siger Mikael Skjødt og uddyber:

”Selv med høje ambitioner og flere penge til fængslerne er ressourcerne knappe. Overbelægning og underbemanding gør det svært at løfte forholdene for de indsatte – og det kan få alvorlige konsekvenser for både retssikkerhed og resocialisering,” mener han.

Magasinet Advokaten har i det følgende talt med eksperter, advokater og Danmarks Fængsler om vilkårene her og nu og om forventninger til den nye strafreform. Hvad er godt, hvad er skidt, og hvilke konsekvenser har det, når indsatte skal tilbage til samfundet. Og hvad skal der  til i forhold til resocialisering og ikke mindst forebyggelse af kriminalitet.