Med etableringen af den nye EU-tilsynsmyndighed – AMLA (Anti-Money Laundering Authority) – og en hvidvaskforordning står reglerne omkring forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering endnu en gang overfor forandringer. Forandringerne får betydning, både når det gælder det daglige arbejde for dem, der er omfattet af reglerne, og når det gælder tilsyn med efterlevelse af reglerne. For advokatbranchen indebærer pakken således både nye krav til branchen og en styrket tilsynsstruktur, som i vidt omfang vil få betydning for advokatvirksomhederne.

Skærpede krav og ny struktur

AML-pakken består af fire centrale retsakter:

• Hvidvaskforordningen (AMLR) – direkte gældende i alle EU-lande.
• Hvidvaskdirektivet (AMLD6) – supplerer forordningen med nationale implementeringskrav herunder særligt til tilsynet med brancherne.
• AMLA-forordningen – etablerer den fælles EU-tilsynsmyndighed.
• Pengeoverførselsforordningen – skærper kravene til transaktioner og dokumentation.

Pakken er et udtryk for EU’s ønske om at ensrette rammen for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i medlemsstaterne. Dette ønske skyldes særligt, at man ønsker at dæmme op for de svagheder, der har vist sig ved de nationale implementeringer af reglerne, men ændringen sker også af hensyn til muligheden for gennem EU-lovgivningen at kunne integrere internationale anbefalinger fra særligt Financial Action Task Force (FATF) direkte og ensartet i medlemsstaterne.

Fra national lov til EU-forordning

En af de mest markante ændringer ved AML-pakken er overgangen til regulering via EU-forordningen (AMLR). Denne ændring betyder, at reglerne får direkte virkning i medlemslandene uden national implementering. Forpligtelserne for advokater vil fortsat afhænge af, hvilke sager man som advokat påtager sig. Når man påtager sig sager omfattet af forordningen, skal man dog agere i henhold til det nye fælles EU-regelsæt.

Mange af bestemmelserne i forordningen viderefører eksisterende danske regler, som de er blevet udbygget løbende tilbage fra det første hvidvaskdirektiv i 1991. Men forordningen indeholder også væsentlige udvidelser og præciseringer.

Forordningen medfører blandt andet øgede krav til medarbejdere, compliancefunktioner i virksomheder, kundekendskab samt foranstaltninger vedrørende reelle ejere. I forhold til det øgende fokus på kundekendskabsprocedurer indebærer dette blandt andet dataindsamling og dokumentation. De forpligtede enheder skal eksempelvis føre optegnelser over de beslutninger og tiltag, der træffes i forbindelse med kundekendskabsprocedurer og identifikation af reelle ejere, og disse skal kunne fremsendes til tilsynsmyndighederne efter anmodning.

Derudover udvider de nye regler området for, hvem der er omfattet af hvidvaskreglerne, idet rådgivning om skatteanliggender nu – som noget nyt – også kan falde ind under reglerne for advokater, hvilket betyder, at advokater, hvis vigtigste forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed er bistand eller rådgivning om skatteanliggender, fremover vil være omfattet af hvidvaskforordningen. Den nærmere fortolkning og omfanget af denne forpligtelse er dog endnu ikke afklaret.

Udover de konkrete regler for de forpligtede enheder indeholder AML-pakken også det sjette hvidvaskdirektiv, som har særligt fokus på at sikre tilstrækkelige beføjelser og krav til medlemsstaternes tilsyn med de forpligtede enheder.

Derudover etableres der en helt ny fælles EU-myndighed – Anti-Money Laundering Authority (AMLA) – som blandt andet får til opgave at fortolke og udbygge reguleringen samt føre direkte tilsyn med området.

En fælles EU-myndighed

AMLA er en ny, fælles EU-myndighed, som får til opgave at sikre ensartet tilsyn og udstede supplerende retsakter til forordningen og det sjette hvidvaskdirektiv med henblik på at styrke bekæmpelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme i hele EU. Myndigheden har hovedsæde i Frankfurt og blev operationel den 1. juli 2025. Det er hensigten, at AMLA skal etablere en organisation med over 400 medarbejdere inden for en fireårig periode. En betydelig del – over 200 medarbejdere – skal arbejde i fælles tilsynsteams sammen med nationale tilsynsmyndigheder. Ved udgangen af 2025 forventes bemandingen at være omkring 80 personer, med en gradvis optrapning mod fuld operationel status i 2028.

Med oprettelsen af AMLA har EU taget endnu et skridt på hvidvaskområdet, der signalerer et stort ønske om at ensarte bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. AMLA får således en række centrale opgaver, der skal styrke både det direkte tilsyn og den tværnationale koordinering, gennem både fortolkningsbidrag, der bliver bindende, og ved udarbejdelse af ”best practices” og guidelines.

Tilsyn med højrisikoaktører og styrket samarbejde mellem efterretningsenheder

AMLA får direkte ansvar for at føre tilsyn med udvalgte finansielle virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser og vurderes at udgøre en særlig høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Samtidig skal myndigheden føre indirekte tilsyn med øvrige aktører i både den finansielle branche og de ikke finansielle brancher, herunder advokatbranchen.

En anden vigtig opgave for AMLA bliver at støtte og koordinere de nationale Finansielle Efterretningsenheder (FIU’er). Herhjemme er den nationale FIU bedre kendt som Hvidvasksekretariatet. AMLA skal på dette område facilitere fælles analyser af grænseoverskridende sager, sikre kontrolleret informationsudveksling og tilbyde avancerede analyseværktøjer. AMLA får også ansvaret for at drive det fælleseuropæiske informationssystem FIU.net, som skal styrke datadeling og samarbejde på tværs af lande.

Udvikling af fælles regler og standarder

For at sikre ensartethed i hele EU skal AMLA supplere den eksisterende lovgivning ved at udvikle tekniske standarder og udstede retningslinjer. Dermed får myndigheden en central rolle i at omsætte EU’s hvidvaskregler til praksis og for at sikre, at de så vidt muligt bliver anvendt ensartet og konsekvent i alle medlemslande.

Advokatsamfundets løbende arbejde med AML-pakken

Advokatsamfundet deltager aktivt sammen med en række andre aktører i forberedelsen og implementeringen af AML-pakken. Gennem deltagelse i arbejdsgrupper, under først Kommissionen og nu i regi af AMLA, arbejder Advokatsamfundet for at sikre, at reglerne bliver så anvendelige, proportionale og sektor-tilpassede, som det er muligt inden for rammerne af EU-reguleringen.

Efterhånden som AMLA udsteder delegerede forordninger og guidelines, og dermed udbygger fortolkningen af forordningen, vil Advokatsamfundet sætte fokus på de områder, der er særligt relevante for advokater, med henblik på, at man som advokat og advokatvirksomhed kan begynde at forberede sig på kravene, inden deres ikrafttrædelse.  

Perspektiver for advokatbranchen

Allerede nu står det klart, at AML-pakken vil kræve betydelige tilpasninger i advokatvirksomhedernes interne strukturer og arbejdsgange. Hvor det eksempelvis tidligere alene har været et tilvalg for en advokatvirksomhed at udpege en ”hvidvaskansvarlig” i henhold til hvidvasklovens § 7, stk. 2, bliver det nu et krav (ligesom det allerede i dag er for bl.a. bankerne). Derudover indeholder forordningen en række bestemmelser, som sætter fokus på, hvilke oplysninger virksomhederne er forpligtet til at anvende, når de skal vurdere deres risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering, hvilket også vil kræve ændrede arbejdsgange for mange advokatvirksomheder.

Hvad kan man som advokat gøre allerede nu?

Allerede i den nugældende hvidvasklovgivning er det vigtigt løbende at opdatere virksomhedernes risikovurderinger, politikker og forretningsgange. Som advokat er det således altid vigtigt at sikre sig, at man arbejder i henhold til tilstrækkelige hvidvaskretningslinjer og sikrer sig, at den daglige forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering til enhver tid lever op til hvidvasklovens krav. Ved at sikre fokus på – og efterlevelse af – de nugældende regler, kan man som advokat og advokatvirksomhed stå stærkere, når AML-pakken endnu engang udbygger foranstaltningerne mod hvidvask og terrorfinansiering.  

Advokatsamfundet vil løbende sørge for gennem blandt andet artikler og nyhedsbreve at orientere og vejlede om betydningen af de kommende hvidvaskregler, ligesom man som advokat altid er velkommen til at kontakte Advokatsamfundet for spørgsmål og vejledning.