Det er i strid med god advokatskik at indgive politianmeldelse eller true hermed, hvis der ikke er fornødent grundlag for den påståede strafbare handling. Det påhviler således en advokat at undersøge, om der er en rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold, inden advokaten indgiver politianmeldelse eller truer med det.

Reglerne er blandt andet udtryk for, at en advokat gennem sin uddannelse er særligt kvalificeret til at vurdere, hvornår et forhold kan anses for strafbart. Dertil kommer, at det kan være særdeles indgribende at blive politianmeldt eller truet hermed, uden at der grundlag for det, ligesom en trussel om politianmeldelse kan være et voldsomt pressionselement, særligt hvis truslen kobles til nogle betingelser. Derfor er der i praksis opstillet relativt skrappe krav til advokatens ageren i sådanne situationer.

Ved Advokatnævnets vurdering af, om advokaten i en foreliggende situation har tilsidesat god advokatskik, er det ikke afgørende, at der konkret er begået noget strafbart. Det er heller ikke en betingelse, at politiet efterfølgende rejser sigtelse, men begge elementer kan indgå i nævnets samlede vurdering.

Flere nyere afgørelser fra Advokatnævnet illustrerer, at der kan være situationer, hvor advokaten har redegjort for og underbygget det strafbare element nærmere og med rette har haft det fornødne grundlag for at indgive en politianmeldelse eller true med det. Omvendt viser praksis også, at der kan være situationer, hvor en advokat kan ifalde disciplinært ansvar ved ikke at have haft det fornødne grundlag for hverken at indgive politianmeldelse eller true hermed, særligt i situationer hvor advokaten udover truslen betinger undladelsen af at politianmelde med for eksempel at opgive et krav. Det er altid en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder i selve klagesagen, der er afgørende for nævnets vurdering af god advokatskik. Praksis viser dog, at det er en hårfin grænse, og at man som advokat nøje skal overveje, om der er fornødent grundlag for at iværksætte eller true med dette retsskridt.

Her følger en række eksempler på grænsedragningen fra nyere nævnspraksis, der alle er publiceret i Praksissamlingen på nævnets hjemmeside.

I sagsnr. 2023-3764 havde en advokat i en e-mail til modparten truet med at indgive politianmeldelse for falsk forklaring i retten mod en direktør i et entrepriseselskab, der var modpart i en sag, samt et vidne. Advokaten anførte, at dette kunne undgås, hvis modparten anerkendte at betale et beløb svarende til et i sagen fremsat modkrav. Advokatnævnet fandt ved kendelse af 8. juli 2024, at advokaten var gået videre, end berettigede hensyn til varetagelse af sin klients interesser tilsagde, og at advokaten herved havde tilsidesat god advokatskik. Nævnet anførte i begrundelsen, at truslen måtte anses som et utilbørligt pressionsmiddel med det formål at få modparten til at betale det nævnte beløb, ligesom nævnet lagde vægt på, at bemærkningen blev fremsat i forlængelse af den civilretlige tvist, hvor parterne var uenige om, hvorvidt entreprisen var forsinket, og om modparten derved havde et modkrav, hvilket retten havde taget stilling til. Nævnet bemærkede videre, at trusler om og indgivelse af politianmeldelser som klart udgangspunkt ikke bør anvendes af advokater som led i en forhandling om et civilretligt krav, og at der i den konkrete sag ikke sås at være et rimeligt grundlag for at lade en trussel om politianmeldelse indgå i forhandlingen. Byretten stadfæstede nævnets kendelse ved dom af 17. februar 2025.

I sagsnr. 2023-2798 havde en klient skrevet en dårlig anmeldelse af sin advokat på Google, herunder at advokaten var løgnagtig og utroværdig. Advokaten truede herefter klienten med sagsanlæg og politianmeldelse for bagvaskelse, såfremt klienten ikke fjernede opslaget. Klienten fjernede herefter opslaget. Advokatnævnet fandt ved kendelse af 30. maj 2024, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik. Nævnet lagde særligt vægt på, at der i anmeldelsen, uagtet det anvendte sprogbrug, ikke var beskyldninger eller lignende, som med rette kunne begrunde advokatens reaktion, og at advokaten havde mulighed for at svare på anmeldelsen og herved bestride og imødegå denne. Nævnet lagde også vægt på, at advokaten som professionel part måtte tåle klientens anmeldelse af ham. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at advokaten oplevede anmeldelsen som skadelig for sin advokatvirksomheds omdømme.

I sagsnr. 2025-420 havde en advokat indgivet en politianmeldelse mod et selskab og dennes direktør, der var modpart i en underliggende entrepriseretlig tvist. Klagen udsprang af, at selskabet havde antaget et eksternt firma til at fremsende en række henvendelser til advokaten vedrørende betaling af et specifikt beløb, som selskabet mente, det havde krav på i forbindelse med en tidligere sag, hvor advokatens kontor havde bistået selskabet. Af politianmeldelsen fremgik, at baggrunden for anmeldelsen var brugen af ”uautoriseret inkasso samt afpresning og trusler”. Advokatnævnet fandt ved kendelse af 26. august 2025, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at indgive politianmeldelsen. Nævnet lagde særligt vægt på, at den indklagede som advokat vidste eller burde vide, at anmodningen om udbetaling af det omtalte beløb ikke kunne anses for at være uautoriseret inkassovirksomhed, men beroede på, at selskabet enten ikke havde fået meddelelse om den gennemførte modregning eller også havde glemt, at der var foretaget modregning. Videre fremhævede nævnet, at advokaten kunne have afsluttet sagen om beløbet hurtigt ved at henvise til, at dette var modregnet i advokatens salærtilgodehavende. Derudover fandt nævnet, at advokaten i politianmeldelsen havde givet unødige oplysninger om et fortroligt klientforhold, hvilket tillige gjorde indgivelsen af politianmeldelsen uberettiget. Dertil kom, at selv om det omtalte beløb vedrørte selskabet, var den adfærd, som advokaten henviste til i politianmeldelsen, ikke udvist af selskabet/direktøren.

Advokatnævnet frifandt advokaten i sagsnr. 2024-1612, hvor klager i den underliggende sag havde købt en brugt minilæsser. Det viste sig efterfølgende, at sælgeren af minilæsseren havde anskaffet denne ved muligt bedrageri. Advokaten foretog på vegne af sin klient og retmæssige ejer af minilæsseren politianmeldelse af både sælgeren for bedrageri og klageren for hæleri. I politianmeldelsen forholdt advokaten sig til sagens faktiske og retlige omstændigheder. Advokatnævnet fandt ved kendelse af 31. oktober 2024, at advokaten ikke var gået videre, end berettigede hensyn til varetagelse af sin klients interesser tilsagde ved at indgive politianmeldelse af klager. Nævnet lagde vægt på indholdet af politianmeldelsen, hvori advokaten underbyggede og nøje beskrev advokatens og klientens opfattelse af det muligt begåede hæleri, ligesom nævnet lagde vægt på, at anklagemyndigheden – på baggrund af politianmeldelsen – valgte at anmode retten om kendelse om beslaglæggelse.

I sagsnr. 2023-223 indgav advokaten på vegne af sin klient i en konfliktfyldt sag, blandt andet om samvær med et fællesbarn, en politianmeldelse mod modparten for grov chikane, herunder ved at have rettet henvendelse til klientens arbejdsgiver vedrørende klientens tilstand, ligesom  det fremgik, at modparten havde fået tredjemand til at fremkomme med trusler mod klienten både telefonisk og på SMS. Advokatnævnet fandt ved kendelse af 30. maj 2023, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik ved på vegne af sin klient at politianmelde modparten. Nævnet lagde særligt lagt vægt på, at der mellem parterne var et særdeles højt konfliktniveau, og at advokaten i politianmeldelsen nærmere redegjorde for sin opfattelse af, at modparten havde overtrådt straffelovens bestemmelser, og at der også var vedlagt dokumentation for de påståede strafbare forhold. Nævnet fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at advokaten ikke i fornødent omfang havde undersøgt, om der var en rimelig formodning for, at der var begået et strafbart forhold, inden advokaten indgav politianmeldelsen.

For en gennemgang af Advokatnævnets afgørelser i artiklen henvises til ”Advokatnævnets Praksissamling” på Advokatnævnets hjemmeside.