Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad, har været hele vejen rundt i retssystemet gennem sin karriere. Han mener, at når retssikkerheden er under pres, skal advokater turde stå fast, tage de principielle sager, beskytte borgernes rettigheder og sige fra – også når det er upopulært. For i et demokratisk samfund har advokaten en særlig rolle og et ansvar, der rækker ud over juraen.
Tidligere retspræsident ved Retten på Frederiksberg og nuværende ombudsmand, Christian Britten Lundblad, havde ikke planer om at forlade domstolene. Tværtimod var han glad for sit arbejde og påregnede at blive der frem til pensionen. Men da muligheden for at blive Folketingets Ombudsmand opstod, ændrede alt sig.
"Retten på Frederiksberg ønskede jeg bestemt ikke at forlade. Men muligheden for at blive ombudsmand opstod helt uforudsigeligt," fortæller Christian Britten Lundblad.
I middelalderen var en ombudsmand en kongelig repræsentant med ansvar for at administrere et bestemt område på vegne af monarken. Rollen var tæt knyttet til magtens centrum og havde karakter af lokal myndighedsudøvelse. I dag er det folket og ikke kongemagten, som ombudsmanden repræsenterer. I det moderne Danmark er titlen nemlig forbeholdt en uafhængig institution, der har til opgave at kontrollere, om offentlige myndigheder overholder lovgivningen. Ombudsmanden fungerer så at sige som borgernes garant for retssikkerhed og uvildig behandling i mødet med alle former for offentlige myndigheder.
"Vi er her for borgernes retssikkerhed. Det fylder en stor del af mine vågne timer, og min radar er hele tiden zoomet ind på det," understreger Christian Britten Lundblad.
Som ombudsmand kommer du i frontlinjen
Ombudsmandsstillingen bliver ikke som sådan slået op. Christian Britten Lundblad tænker selv, at han på grund af sit virke som retspræsident i både Aalborg og på Frederiksberg allerede havde haft en god kontakt med Retsudvalget og måske derfor kom i betragtning til stillingen som ombudsmand.
Christian Britten Lundblad blev kontaktet af Retsudvalgets formand og inviteret til en samtale. En time efter samtalen med udvalget blev han ringet op – udvalget ønskede at indstille ham til posten, og en pressemeddelelse ville blive udsendt næste dag allerede klokken 10. Men processen var ikke slut. Før han officielt kunne tiltræde, skulle han gennem et sikkerhedstjek, og Folketinget skulle så stemme om indstillingen.
"Du hænger til tørre i en god måneds tid, hvor folk sagde tillykke til mig, men hvor jeg jo først skulle vælges af selve Folketinget. Det var en meget speciel oplevelse at være genstand for en afstemning i Folketingssalen. Man står der bogstaveligt talt til skue, mens man håber, at de stemmer på én alle sammen, for det ville være trist med en smal margen eller decideret at blive afvist," siger Christian Lundblad med et smil.
Det blev et klart ja tak til Christian Britten Lundblad, og således tiltrådte han stillingen som den syvende i rækken af Folketingets ombudsmænd den 1. maj 2025. Han blev udpeget af Folketinget efter Niels Fenger, der fratrådte posten for at tiltræde som dommer ved EU-Domstolen. Overgangen fra dommer til ombudsmand har været markant.
"Stillingen er meget personlig i sin karakter, for som ombudsmand er du frontfiguren, selvom du er chef for et hus med 120 meget dygtige medarbejdere. Du er offentlig og dermed klart i frontlinjen – på en helt anden måde, end du er i en dommerstilling. Ansvaret ligger helt entydigt på ombudsmanden," forklarer han.
Som ombudsmand har han ikke myndighed til at træffe afgørelser, men han kan komme med udtalelser, henstillinger og anbefalinger.
"Vi kan kun udrette noget med tillid. Arbejder vi på en ordentlig og fornuftig måde, vil omverdenen lytte. Ellers vil de ikke," siger han.
Ombudsmandinstitutionen er en juridisk funderet institution, og derfor skal man følge den juridiske praksis, der er ved domstolene, så det er afgørende, at institutionen står på sikker juridisk grund.
"Vores udtalelser skal holde i retten, ellers ryger tilliden til os," forklarer Christian Britten Lundblad.
Vi er her for borgernes retssikkerhed. Det fylder en stor del af mine vågne timer, og min radar er hele tiden zoomet ind på det.
På en fuldtidsmission for retssikkerheden
Han er ikke i tvivl om, at ombudsmandens arbejde handler om langt mere end jura. Det handler om tillid, retssikkerhed og samfundets sammenhængskraft.
Som ombudsmand er han konstant opmærksom på historier om borgere, der er kommet i klemme i systemet – i radioen, aviserne og på sociale medier. Hvor han tidligere som retspræsident havde fokus på domstolene, og især hvad der skete i retten på Frederiksberg, er perspektivet nu langt bredere, hvor det er hele samfundet – og i virkeligheden også globale tendenser – der er i spil, forklarer han. For Christian Britten Lundblad er det især de udsatte borgere, der står centralt i hans arbejde.
"Der er masser af velfungerende borgere, som selv kan klage eller få advokatbistand. Men der er også mange, som ikke har de mentale, fysiske eller økonomiske ressourcer til at få deres retssikkerhed værnet. Det er mit job at tage vare på dem."
Derfor har han i sin første tid som ombudsmand prioriteret at række ud til gadejurister, Stenbroens Jurister og kommuner over hele landet, for han vil forstå, hvad der er brug for ude i hele det danske samfund – også i den mere udfordrede del. Han oplever generelt, at tilliden til myndighederne er under pres, og det bekymrer ham.
"Hvis vi bliver ved med at tale systemet ned, risikerer vi en selvopfyldende profeti, hvor tilliden forsvinder. Og så bliver det værre og værre."
Men han tror grundlæggende på, at den offentlige forvaltning er skabt for at passe på borgerne.
"Jeg tror ikke, der er nogen, der lader sig ansætte i forvaltningen for at gøre befolkningen skade. Der kan ske fejl, men systemet er lavet for at beskytte os."
Som ombudsmand har det været et helt bevidst valg at være meget synlig og deltage i den offentlige samtale. Christian Britten Lundblad understreger, at han er upolitisk, men ser det som sin opgave at rapportere om virkeligheden – både til offentligheden og til Retsudvalget, og han siger altid ja til journalister.
”Jeg fik medietræning tilbage i 1990’erne, hvor åbenhed blev betragtet som helt afgørende. Derfor siger jeg som udgangspunkt altid ja til en journalist – også selvom de ikke nødvendigvis skriver det, jeg allermest kunne ønske mig. For mig er det vigtigere at bidrage med indsigt og perspektiv end at undlade at kommentere. At afvise dialogen mener jeg ikke hører til jobbet.”
Christian Britten Lundblad er også optaget af retssikkerhedsmæssige udfordringer.
"Der er en skævhed i adgangen til domstolene. Offentlige myndigheder har bedre muligheder end borgere, der ofte mangler ressourcer til advokatbistand. Det bør vi se på sammen med advokatorganisationerne og retshjælpsinstitutionerne, for her er et reelt stort problem i retssikkerheden for borgerne i forhold til forvaltningen."
Advokater er mere end store biler og havudsigt
Når Christian Britten Lundblad bliver spurgt, hvad han tænker, når han hører ordet "advokat", er svaret langt fra det stereotype billede, mange forbinder med jakkesæt, store biler og tv-serier som Suits. For ham er advokaten først og fremmest en fagperson med stor samfundsværdi – og en rolle, der rækker langt ud over retssalen.
"Jeg har grundlæggende en positiv tilgang til advokatstanden. Det er 7.000 meget forskellige mennesker, som arbejder med vidt forskellige ting. Jeg har ikke et arketypebillede af en advokat, men ser dem som dygtige fagpersoner, der spiller en væsentlig rolle for vores retssamfund."
Christian Britten Lundblad taler af erfaring. Han har selv været advokat, og han har arbejdet i Advokatsamfundet samt i Justitsministeriet med ansvar for advokatområdet. Han har også været direktør for en advokatkæde, så han har et bredt kendskab til både strukturen og kulturen. Men han erkender, at advokater ofte bliver mødt med stereotype forestillinger.
"Der er en tendens til at se advokaten som en meget privilegeret person, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Reguleringen af advokater findes i retsplejeloven sammen med regler for anklagere og dommere – det er en fælles juridisk profession med et fælles ansvar for at værne om borgere og virksomheders rettigheder i et retssamfund. Mange advokater er frihedselskende og kreative – jeg kender advokater, der er dygtige musikere og sportsfolk, herunder har branchen fostret nogle af verdens bedste bridgespillere. Det er langt fra en ensartet gruppe – tværtimod er advokater typisk godt selskab med mange interesser udover det rent juridisk faglige."
Ifølge Christian Britten Lundblad er advokater derfor gode til at give råd om livets mange forhold – fra familieret og boligret til erhvervsjuridiske spørgsmål, da de har et overblik og en faglig ballast, som gør dem i stand til at rådgive bredt. Han mener dog, at advokatstanden med fordel kunne blive bedre til at vise sin bredde og samfundsinteresse.
"Advokater er født ud af retsplejeloven, og de har en kernerolle i at værne om retssikkerheden. De har sikret en uafhængighed i deres stilling og har en vigtig rolle i vores demokratiske retssamfund. Det må gerne fylde mere i den offentlige bevidsthed."
Men det er ikke altid nemt, medgiver han.
"Dem, der har eksponerede stillinger – inklusive mig selv – bliver også lagt for en anden form for målestok. Når du er særligt privilegeret, må du også forvente, at der bliver kigget skarpere på dig. Medier og tv-serier tegner ofte et ensidigt billede af advokaten som velhavende og magtfuld, men det er kun en relativt lille del af de 7.000 advokater, der lever sådan. Det kunne være fint for branchen at tegne et mere nuanceret billede af, hvad de rent faktisk står for. Advokatsamfundet gør en stor indsats – for eksempel med lanceringen af Pro Bono Charteret, der viser, at advokater også arbejder for almindelige menneskers ve og vel. Men budskabet skal fortælles vedholdende og intensivt, og jeg finder indsatsen for netop ydelsen af retshjælp til dårligt stillede for meget vigtig."
Christian Britten Lundblad understreger samtidig, at alle brancher – uanset om det er læger, ingeniører eller revisorer – fra tid til anden oplever dårlig omtale på grund af enkelte medlemmer. Det gælder også for advokatstanden, for der har altid været advokater, som er kommet til at gøre noget galt.
”Det er ikke et nyt fænomen. Det kan godt føles, som om eksponeringen har været særlig intens på det seneste, men i bund og grund har det altid eksisteret, og det vil fortsat dukke op med jævne mellemrum. Det er ikke noget, man kan undgå helt. Men som stand har man et ansvar for at gøre, hvad man kan for at håndtere det – både kommunikativt og strukturelt – og sikre, at der bliver taget hånd om de sager, der opstår.”
For Christian Britten Lundblad handler det i sidste ende om at sikre, at advokater – som en del af retssamfundets fundament – bliver forstået og værdsat for deres rolle.
"De er ikke bare rådgivere. De er samfundsbærere. Og det ansvar skal både de selv og vi som samfund tage alvorligt."
Vi må ikke tage vores eget system for givet
Christian Britten Lundblad fremhæver også retshjælpsorganisationernes betydning.
"Da jeg arbejdede i Advokatsamfundet, var der 108 advokatvagter rundt om i landet. I dag er vi langt fra det tal. Det var en fin ordning, som sikrede, at retssikkerheden kom bredt ud. Jeg håber, vi kan revitalisere den."
For ham er det fundamentalt for et retssamfund, at borgerne kan regne med, at den retsstilling, de har i dag, også gælder i morgen og i næste uge, og at lovgivningen samt dens anvendelse er stabil og forudsigelig.
”Her spiller advokater en helt central rolle. De er ikke blot juridiske rådgivere – de er også vogtere af retssikkerheden. Det kræver, at de bevarer deres integritet, fastholder deres uafhængighed og tør føre de sager, der skal føres – uanset hvem modparten er. Når vi kigger ud i verden, ser vi eksempler på, hvordan retssamfund kan erodere hurtigt med pres på advokater og domstole. Det er bekymrende – og det bør være en daglig påmindelse om, at vi ikke må tage vores eget system for givet,” siger han.
Christian Britten Lundblad peger på, at Danmark heldigvis har en stærk tradition for, at embedsmænd siger fra over for ulovlige ordrer, og at dommere træffer afgørelser baseret på jura og beviser – og ikke på politiske hensyn. Det er, understreger han, en grundpille i vores demokratiske retssamfund og en styrke, vi skal værne om.
Men det kræver, at alle led i retssystemet er bevidste om deres ansvar. Ifølge Christian Britten Lundblad har særligt advokater en vigtig rolle at spille. De skal turde stå fast – også når det er svært. Det indebærer at tage de principielle sager, beskytte borgernes rettigheder og sige fra, når retssikkerheden er truet.
"Det er ikke altid populært, og det kan være både krævende og konfliktfyldt, men det er netop her, advokatens særlige funktion i samfundet kommer til sin ret," siger han.
”Vi må aldrig tro, at vores demokratiske retssamfund er en selvfølge. Det kræver vedvarende opmærksomhed, mod og vilje til at sige fra. Og her har advokater en afgørende opgave – ikke bare som jurister, men som samfundsborgere med et særligt ansvar.”
Advokater er født ud af retsplejeloven, og de har en kernerolle i at værne om retssikkerheden. De har sikret en uafhængighed i deres stilling og har en vigtig rolle i vores demokratiske retssamfund. Det må gerne fylde mere i den offentlige bevidsthed.
Christian Britten Lundblad
Folketingets Ombudsmand fra 2025. Tidligere præsident, Retten på Frederiksberg fra 2017-2025. Før det præsident, Retten i Aalborg fra 2008-2017. Har desuden været konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Administrerende direktør, Ret&Råd. Chefjurist, Vækstfonden. Advokat hos Paul Schmith Kammeradvokaten. Kontor- og senere afdelingschef i Advokatsamfundet. Chef for juridisk sekretariat, Erhvervsministeriet. Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, og advokatfuldmægtig. Uddannet jurist i 1990 fra Københavns Universitet.
