Uge 24, 25, 2025

Onsdag

Jeg er ved at træne op til en Ironman, så jeg starter alle morgener med en form for træning i den forbindelse. Onsdag starter jeg dagen med en indendørs cykeltime i hurtigt tempo efterfulgt af havbad.

Jeg har altid dyrket rigtig meget sport. Over de sidste fem år har jeg mærket et behov for at skubbe mere og mere til mine grænser og prøve af, hvor meget jeg kan presse mig selv. Det startede med, at jeg begyndte at løbe mere og længere. Jeg tror, jeg har løbet syv til otte maraton hen over de sidste fem år, og så har jeg egentligt haft drømmen om en Ironman i mange år. Men jeg har tænkt, det var umuligt i forhold til livet med små børn og firmaet. Min mand og jeg startede vores firma, da vores børn var henholdsvis et og fire år gamle, og der har været nogle ret vilde år, hvor jeg kun har kunnet træne til husbehov.

Men nu hvor jeg er landet lidt mere i livet, og mine døtre er blevet ældre, har jeg besluttet mig for, jeg ville prøve at gennemføre en Ironman, hvilket min mand tilsluttede sig. Så vi har fået en professionel træner til at lægge et program for os, der er tilpasset vores arbejde, så vi stadig kan få træning ind i vores til tider hektiske arbejdsliv. Vi er begge to konkurrencemennesker, der er gode til at eksekvere, så vi har udført den plan, som træneren har lagt, til punkt og prikke uden en eneste snydedag.

Efter min morgentræning står den på madpakkesmøring til mine to døtre og mig selv, et bad og så ud ad døren. Jeg har en lang dag med procedurer for mine kollegaer i Bronco-sagen, som handler om kollektivt drabsforsøg i bandeverdenen. Efterfølgende løber jeg ud af retten lidt over klokken 15, da jeg mellem klokken 16 og 18 skal deltage i News og Co. på TV 2 News om de nye afsnit af Den sorte svane. Jeg skal give min vurdering af, hvordan politiet har ageret i sagen, og hvad jeg mener om det.  Det, synes jeg, er ret fedt, for det er rart at kunne få lov til at sige sin mening. Når man er forsvarsadvokat, kan man jo have en mening om mange ting, men man kan ikke rigtig komme ud med den, hvilket jeg får rig lejlighed til i News og Co. Jeg synes, det er vigtigt, at der er nogen, der tør sige det højt, når noget ikke er godt nok. Jeg blev nok også inviteret i studiet, fordi jeg har en historik i forhold til Emilie Meng-sagen, hvor jeg jo heller ikke var bange for at komme med min mening og rette en kritik mod politiets arbejde i den sag.

Torsdag

Jeg starter dagen med en intervalløbetur på præcis en time og seks minutter. Jeg løber meget sjældent med musik eller podcast i ørerne, for jeg bruger tiden på at tænke mine sager igennem. I dag har jeg min egen procedure i Bronco-sagen, så jeg bruger min løbetur på at gennemgå den i hovedet. Jeg tænker emnerne og strukturen igennem; Hvad jeg vil sige, hvordan jeg vil sige det, og hvad der er vigtigt for mig at få ud. Efter det føler jeg mig helt klar og tager så ind i retten.

Der har været mange udfordringer i den sag, så jeg har brugt meget tid på at lægge strategier og finde ud af at få det grebet an på den rigtige måde. Derfor har det også været et strategisk langt forløb. Derudover er det en sag, der både har varet i mange retsdage, og som har haft et enormt omfangsrigt materiale, så den har taget noget krudt. Det er en hel forløsning, når man har siddet med en sag i 31 dage og endelig kan få lov til at formulere det, man gerne vil sige.

Min klient var tiltalt i flere forhold. Han var både tiltalt for et drabsforsøg og besiddelse af våben i den forbindelse samt besiddelse af en hel våbentaske og noget amfetamin. Så det var en bred vifte af ting, som skulle gribes an. Desuden var der den krølle, at drabsforsøget var i samarbejde med andre, så der skulle man jo ikke bare kigge på hans situation, men jo også på de andre involverede.

Jeg har en rigtig god hukommelse, og jeg kan memorere lange passager, hvilket er en fordel, når jeg står med min 18-siders håndskrevne procedure i retten. Så jeg kigger ikke så meget på den, når jeg står der. I de fem kvarter, jeg procederer i sagen i dag, går jeg lige en gang imellem ned og tjekker, at jeg holder rækkefølgen. Men ellers så kører det på hukommelsen.

Jeg synes, at proceduren går rigtigt godt. Jeg har som regel en mavefornemmelse for, hvordan det går, og her er den god – men jeg har også brugt meget tid på sagen, og jeg har virkeligt gennemtænkt min procedure.

Bagefter er jeg helt færdig, så jeg tager hjem og slapper af med mine børn og mand.

Fredag

Jeg starter dagen med et særligt styrketræningsprogram lavet af min træner, og så får jeg travlt, for jeg har pludseligt et grundlovsforhør, som handler om en ny anholdt i en meget stor sag, hvor jeg skal forsvare bagmanden. Det er sådan en helt typisk ting, at man får at vide dagen før relativt sent, at man har et grundlovsforhør. Og så står man der med en anden sag, som man også skal møde i. Så jeg skal i gang med at få fat i den person, der skal fremstilles i grundlovsforhør, samtidig med jeg skal finde én, der kan møde for mig. Det er logistisk enormt svært at få det hele til at gå op. Jeg får heldigvis arrangeret, at min kollega tager det for mig, for jeg skal selv møde i en anden sag i byretten, der handler om en masse narkokørsler.

De andre forsvarere går tit ud og spiser frokost. Og jeg vil egentlig rigtig gerne med, fordi jeg synes, det er virkelig hyggeligt. Men for det første kan jeg ikke holde til at spise restaurantmad hver dag, og for det andet har jeg brug for at komme ud og få noget frisk luft. Når man sidder i retten hele dagen, så har jeg virkelig behov for at komme ud og gå en tur i pauserne. Så jeg har måske nok som den eneste forsvarer i hele Danmark min egen madpakke med hver dag, og så går jeg ellers rundt udenfor retterne og spiser min madpakke, uanset om det regner eller sner. Fordi jeg træner så meget, spiser jeg meget protein samt sundt fedt, og ellers så er mit indtag af gulerødder legendarisk blandt mine kollegaer og klienter, som altid driller mig med min medbragte pose gulerødder.

Jeg tager hjem om eftermiddagen, fordi jeg skal køre min yngste datter til basketkamp. Hun har spillet basket en del år, og hun er meget ambitiøs. Hun har lige skiftet klub, så det vil vi meget gerne støtte hende i, så vi kører og hepper så meget, som vi overhovedet kan. Derfor sidder min ældste datter og jeg også klar på tilskuerrækken til den yngstes kamp, for det er vigtigt med god opbakning.

Bagefter tager vi hjem og ser en film og slapper af.

Weekenden

Jeg starter min lørdag med et laaangt træningspas bestående af havbad, så en tre-timers cykeltur på min tricykel svarende til lidt over 80 km, og lige bagefter løber jeg i 40 min., hvor jeg spurter alt, hvad jeg kan.

Jeg er træt og sulten bagefter, så jeg slapper af derhjemme med mand og børn, inden vi skal til fest hos venner. Det er en fantastisk sjov havefest med DJ og det hele, og min mand og jeg danser i fire timer i streg, selvom jeg ikke får en eneste dråbe alkohol. Jeg drikker som udgangspunkt ikke så ofte alkohol. Altså, jeg kan godt tage et glas i ny og næ. Men når jeg træner hårdt, som jeg gør i øjeblikket, så nedprioriterer jeg alkohol. Jeg kan bedre klare at sove lidt mindre end at have tømmermænd.

Søndag er hviledag, så der er ingen træning, men vi skal ud at se en kamp med min yngste datter. Jeg har det helt fint med at have en stille dag, for jeg er rimelig smadret efter fest og lang træning i går. 

Efter vi kommer hjem, går jeg en lang tur i skoven med min mand. Vi går næsten dagligt en tur sammen, Jesper og jeg. Vi har altid så meget at tale om arbejdsmæssigt, og derved undgår vi også, at den slags snakke foregår hen over spisebordet og over hovedet på vores børn, så vi går i stedet en tur sammen og får talt alt vores arbejde igennem dér.

Mandag

Træningen er først det særlige styrketræningsprogram og bagefter havsvømning, som jeg både elsker og hader. Det er en af de discipliner, som jeg ikke har været vant til, så jeg er ret ny i det, men for at lave en Ironman, så skal man jo kunne havsvømme. Jeg svømmer ret godt, fordi jeg var konkurrencesvømmer, da jeg var barn, så det har været som at lære at cykle. Jo mere jeg har svømmet, jo bedre er jeg blevet. Min krop har kunnet huske den teknik. Så det er egentlig bare gået fremad. Men så får man lige sådan et setback, når man lige pludselig skal ned i en våddragt og ud i noget ret koldt hav. Og der er også lidt mere gang i havet med bølger og strøm i forhold til den svømning, jeg tidligere har dyrket i svømmehallen.

Jeg klarer begge dele om morgenen og tager derefter i Vestre Fængsel, da Bronco-sagen, der egentlig skulle have kørt i dag, er blevet aflyst pga. dommernes votering. Når jeg ikke har sager i retten, bruger jeg meget af min tid på at besøge klienter i arrester og fængsler rundt omkring i hele landet.

Jeg er først hjemme ved 18:30-tiden og er ret sulten. Dagen bliver som altid afsluttet med en gåtur.

Tirsdag 

Jeg starter dagen med en cykeltur på en time og 26 min efterfulgt af havbad.

Derefter tager jeg en tur til Svendborg, hvor min klient sidder inde for en stor sag vedrørende 700 kg kokain der skyllede op på en strand på Langeland. 

Jeg arbejder kun med strafferet, for jeg synes, at det er meget svært at kombinere med noget andet. Det handler om, at hvis du først er inde i den stime, hvor du arbejder med strafferet, så virker det logisk for mig, at det kun er det, jeg laver. Jeg holder mit fokus på det og specialiserer mig i det.

Selvom det kan være hårdt at arbejde indenfor strafferetten til tider, så er jeg i stand til at være i det. Jeg er ikke sådan en teflon-type, hvor alt glider af, og jeg tager alt med hjem, men jeg har fundet en måde, hvor jeg sagtens kan leve fint med det. Men alt går ind hos mig, og jeg tænker over alle de ting, jeg ser og oplever. Jeg reflekterer over alle de grimme sider af livet, som det her fag også viser, men det har haft en modsat effekt på mig. Jeg er fuldt ud bevidst om risikofaktorer, men jeg er også meget rationel. Så det har lært mig ikke at være bange anlagt, og jeg er ikke så bekymret. Der er ikke nogen, der kan skræmme mig. Jeg tror, jeg har oplevet så mange forskellige typer personer og kriminelle mennesker, og det har egentlig gjort, at jeg aldrig har en følelse af at gå på gaden eller mørke steder og være nervøs eller bange.

Efter Svendborg skal jeg hente min yngste datter og flere andre piger efter basket. Og så suser jeg ud og køber nogle blomster til min ældste datter, der bliver færdig med folkeskolen i dag. Hendes sidste eksamen er i mundtlig matematik, og hun får 10. Jeg er megaglad og stolt af hende. Hun har helt klart været nervøs, men hun har også været virkelig arbejdsom.  Hun har læst sit materiale, kæmpet med det, indlært det, gentaget det, og det giver så pote nu, så vi fejrer hende i stor stil bagefter.