Den synlige synder

Narkotikasmugling og distribution, som altid har haft et internationalt aspekt, er den største synlige synder i statistikkerne, og det område, hvor politiindsatsen er størst. Det koster hvert år samfundet millioner af kroner fra politiarbejde til retssager til fængselsophold med følger som vold og drab blandt organiserede kriminelle, samt dødsfald, indlæggelser og afvænning blandt brugerne. Det er narkotikasagerne, der fylder mest hos politiet, som det ser ud nu, og de får meget spalteplads i medierne.

I de seneste par år har man kunnet læse om, hvordan pakker og tasker med kokain bogstaveligt talt flyder ind over de danske kyster i anseelige mængder. Alene i 2024 drev mere end tusind kilo kokain ind på de danske kyster, blandt andet i Langelandssagen med 578 kilo og Sjællands Odde hvor 18 sportstasker med 840 kilo drev ind i Sejerø-bugten. Det har skabt et nyt begreb ’drift cocaine’. De større mængder, der bliver fundet og går tabt for smuglerne, tyder på, at endnu større mængder kommer igennem – ellers ville det ikke kunne betale sig for smuglerne, og det er blot et af flere tegn på, at narkotikakriminaliteten ikke kun er steget – ligesom forbruget er steget, men at den også har ændret sig.

”Der er sket en professionalisering af forsyningskæden inden for narkotikaområdet. Det har cyberkriminaliteten og den teknologiske udvikling blandt andet været med til at drive. Cyperkriminalitet og blandt andet krypterede kommunikationstjenester har sikret, at du uden at have kompetencer – og heller ikke nødvendigvis kontakter dybere ind i det kriminelle miljø – hurtigere kan finde ud af, hvordan du får fat i narkotika og kommer ind på det kriminelle marked. Det hele er blevet mere organiseret, internationaliseret og professionaliseret,” fortæller Lasse Boje.

Og Danmark er ikke kun modtagerland på det internationale narkotikamarked.

”I NSK vurderer vi, at Danmark udgør et transitland for en stor del af den narkotika, der indsmugles til og distribueres i de øvrige nordiske lande, og at der hvert år sker indsmugling af betydelige mængder narkotika til Danmark via lufthavne, landegrænser og maritime grænser.”

Politiet bruger omfattende ressourcer på narkokriminalitet. Det kan blandt andet ses på nyhedslisten hos NSK, som for størstedelen af vellykkede operationer handler om narkotikakriminalitet. Og det fremgår af statistikker fra anklagemyndigheden, som viser en stigning i de seneste fem år over afgørelser i narkotikasager. Ser man for eksempel på statistikken over endelige afgørelser hos anklagemyndigheden i de seneste fem år, viser den, at antal forhold om narkotikasmugling er steget fra 347 i 2020 til 500 i 2024.

Efter narkotikasagerne er det de økonomiske sager om hvidvask, bedrageri og datasvindel, der fylder mest hos politiet og i statistikkerne. For eksempel er antallet af forhold om datasvindel, der er endelig afgjort, steget fra 125 i 2020 til 4.852 i 2024 (både fældende og ikke-fældende afgørelser). Også hvidvask sager er steget markant fra 31 sager i 2020 (af både simple og grove sager med fældende afgørelse) til 2.001 sager i 2023.

Et stigende mørketal

Men narkotika er på trods af de enorme mængder efterhånden blot en mindre del af den samlede grænseoverskridende kriminalitet, der finder sted, og en sidegesjæft for organiserede kriminelle netværk, der opererer i de andre former for kriminalitet, hvor der er hurtige penge at tjene.

Det ser David Sausdal flere eksempler på i den kriminologiske forskning:

”Der er et stigende mørketal, for organiseret kriminalitet. Den er blevet sværere at lokalisere og efterforske, og derfor finder politiet mindre af den. Det er sværere at finde George fra Nigeria, som har svindlet sig til penge over nettet og er en del af et større netværk, end det er at finde og anholde ham, der stjal nede i det lokale supermarked.”

Den organiserede kriminalitet har desuden antaget nye og uanede former, som ikke bliver registreret i samme omfang.

”Det kriminelle dna skifter fra alt det, vi tror, vi kender til nyopfundne aktiviteter under konstant forandring på linje med udviklingen af hightech og kunstig intelligens, og i kølvandet på alt det følger afpresning, trusler, vold og drab. De kriminelle bander er langt videre end narkokriminalitet. De finder hele tiden nye veje til at tjene hurtige penge. Det er for eksempel også organiserede kriminelle, der svindler og lokker penge ud af din mormor over telefonen. Det er en decideret levevej for nogle,” siger han.

David Sausdal mener, at etablering af NSK, er det mest betydningsfulde, der er sket for politiet i årevis i den henseende, fordi enheden ifølge ham er langt mere operativ i eksempelvis bedragerisager end SØIK var før, men at der alligevel er en fare for, at Danmark ryger bagom dansen, hvis de nødvendige ressourcer ikke er til rådighed – og især hvis de bruger ressourcerne forkert i forhold til politiske prioriteringer.   

”Politiet har kun de ressourcer og evner, de nu engang har og må konstant prioritere, hvilket jo også kommer til udtryk, når der kommer eksempler på, at der er vasket sager (at politiet har afsluttet sager for hurtigt red.). Jeg kunne personligt godt tænke mig, at man nytænkte uddannelsen og strukturen af politiet, indførte mere specialisering, uddannelse og opkvalificering af evner – det gælder muligvis også for advokater. Jeg så gerne, at politiet brugte færre kræfter på narkotikasager – da narkotika ikke er til at stoppe, og der er så meget hykleri med det høje forbrug og årtiers forfejlet politik, som man i mine øjne burde nytænke med en eller anden form for lovliggørelse – eller i det mindste have en samtale om at nytænke på området, så der ikke var så mange penge i det. Man burde i højere grad bruge kræfterne på  miljøkriminalitet og sager om økonomisk kriminalitet. Det er en gigantisk forretning, og den slags kommer til at være endnu mere samfundsundergravende. Bare se på eksemplerne fra Den Sorte Svane. Det er vi som samfund nødt til at tage alvorligt,” siger han og tilføjer:

”I mine øjne er de kriminelle, der forurener vores allesammens jord mere forfærdelige, end den unge Ahmed eller Anders der sælger kokain på gaden. Når det så er sagt, så kommer vi uanset omprioriteringer og nytænkninger aldrig til at have et system, som er lige så mobilt som de kriminelles. De kriminelle er der, hvor pengene er.”