Komplekse sager

Alligevel vil Katrine Gottlieb gerne arbejde med straffesager, og de internationale sager tager hun også gerne på sig, selvom hun er bekymret for, at det stigende antal sager, der går på tværs af grænserne og med øget kompleksitet, vil skræmme nogle kolleger væk, fordi de ér mere krævende.

”Altså alene i udbyttesagen har vi modtaget over 2.000 mails fra advokater i udlandet. Det er arbejde, der ikke bliver dækket af beskikkelsen.”

Hun er som advokat drevet af at arbejde for retssikkerheden og et velfungerende retssystem, som er lige så vigtigt som et velfungerende sundhedssystem og uddannelsessystem.

”For mig at se, så er det et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis ikke beskikkede advokater får betaling for det arbejde, som de laver. Der er grænser for, hvor meget vi kan lave uden at få betaling. Jeg har forståelse for, at honoreringen er en anden end for eksempel overfor erhvervsklienter, men det ville være rimeligt, hvis vi blev honoreret for forberedelse, når sagerne kræver det. Risikoen er desværre, at det går ud over klienten.”

Danmark er bagud på retsgarantier

Katrine Gottlieb er optaget af sine klienters retssikkerhed, hun mener ikke, at den er lige så god i Danmark, som den burde være, og som den er i andre EU-lande.

”Et eksempel er forholdene for varetægtsfængslede. Det handler ikke om faciliteter men om vilkår, for eksempel muligheden for at få besøg, adgang til sin advokat og tale i telefon.  I mange europæiske lande må de gerne have deres egne telefoner. Hvis de efterfølgende udleveres til Danmark, så må de pludselig ikke have deres telefon længere, hvilket gør kommunikationen med deres familie stort set umulig. Det skal man forsøge at forklare både dem, de pårørende og deres advokater. Jeg har repræsenteret en klient, der tidligere sad fængslet i udlandet, hvor de havde problemer med rotter. Han udtrykte under en fængslingsfrist, at han hellere ville være omgivet af rotter på gangene, end ikke at kunne ringe hjem.”

Et andet eksempel er kvaliteten af tolke i retssystemet. I Danmark stilles der generelt lavere krav til uddannelsesniveau end i andre lande.

Et tredje eksempel er den mangelfulde information til sigtede, der ikke forstår dansk.

”Stort set al kommunikation til dem er på dansk. De er fuldstændigt afhængige af, at deres advokat kan hjælpe dem,” siger Katrine Gottlieb.

Trænger til fornyelse

Hun mener også, at den danske retsplejelov trænger til fornyelse i lyset af de mange internationale sager og den teknologiske udvikling.

”Selvom den er ændret løbende, så er hovedloven fra 1919. For 100 år siden  havde man nok ikke forestillet sig, at internettet kom, at alle gik rundt med en telefon i lommen, at man kunne kommunikere på krypterede netværk, eller at man kunne sælge aktier med en elektronisk registrering. Kriminaliteten har bare ændret karakter i forhold til de spilleregler, vi har lavet oprindeligt. Det kan for eksempel virke lidt skørt at fastholde et krav om pasdeponering som fængslingssurrogat i tilfælde, hvor retten mener, at den sigtede kan påvirke efterforskningen. Jeg kunne godt komme i tanke om andre måder, man kunne tage kontakt til personer i udlandet end ved at rejse,” siger hun og tilføjer, at lande, der ligner os, er mere opdaterede.

I flere tilfælde har hun klienter, der har straffesager kørende i flere lande, og som ikke kan forstå, hvorfor de ikke har de samme rettigheder i Danmark som i resten af EU.

”Det hænger ligeledes sammen med det danske retsforbehold, hvor vi ikke har tilsluttet os de direktiver om processuelle retssikkerhedsgarantier, som resten af EU er forpligtet til at implementere i den nationale lovgivning. Justitsministeriet lavede en gennemgang af direktiverne i forhold til dansk ret i 2015. Det er ti år siden, og den gang var der flere områder, hvor man konstaterede, at dansk ret ikke opfyldte kravene i direktiverne. Mig bekendt er det ikke undersøgt siden, men resten af EU har ikke stået stille de seneste ti år,” konstaterer hun.

”For mig handler det her om at værne om retssikkerheden og retsstaten. Det er jo det, vi skal måles på – at vi holder fast i at være en retsstat med de garantier, der er – eller burde være,” siger hun og påpeger, at med en verden i opbrud og geopolitiske spændinger er retssikkerheden yderligere sat under pres.

”Det er simpelthen for vigtigt til, at vi må tale om det som sådan noget ligegyldigt noget. Hvis vi tager retssikkerheden for givet, så risikerer vi at miste den. Det duer ikke, at man bare sætter sig ned og siger, jamen her går det godt. Verden udvikler sig, og reguleringen skal følge med.”

Kræver et godt netværk 

Forsvarsadvokat Peter Kragh har ofte sager med et internationalt aspekt. Det har han haft de sidste 15 år. 

”Jeg har jævnligt klienter fra for eksempel Holland, der bliver fængslet dér, og så sidder de og venter på at blive udleveret til Danmark, hvor straffesagen skal køre, og der er selvfølgelig en del udfordringer ved det. Jeg har også klienter, som bliver anholdt i lande med et andet forhold til menneskerettigheder, end vi har i Danmark og Europa, som jeg prøver at bistå så godt som muligt.  I de sager kan man ikke bare kritisere myndighederne, herunder i pressen, for man risikerer at stille ens klient værre, fordi de forhold, de er fængslet under, kan blive endnu værre.”

Udover sproglige kundskaber, kendskab til andre kulturer og evne til at sætte sig ind i andre landes regler, såvel som at have styr på de internationale regler, så kræver arbejdet med internationale sager særligt én ting:

”Det er i hvert fald rigtigt godt at have et godt netværk blandt advokater i de lande, man interagerer med. Fordi uanset hvad, så handler det om at påvirke et lands myndigheder til fordel for sin klient, og det kræver ofte samarbejde med lokale advokater, der kender reglerne. Det er for eksempel meget svært for en dansk advokat at nå igennem med noget i et andet land på egen hånd, for uanset hvor meget jeg læser på hollandsk ret, så kan jeg aldrig blive specialist i det fagområde.”

Får et chok

Det handler også om at sikre sin klients rettigheder på et tidligt tidspunkt, uanset hvilket land sagen kører i:

”Man må gøre, hvad man kan for at få hurtig adgang til klienten, for der kan være nogle efterforskningsskridt, der skal iværksættes eller andet, og det kan også godt være udfordrende.” 

Peter Kragh mener derudover, at man skal være opmærksom på, at selvom vi i Danmark har topplacering, når det drejer sig om menneskerettigheder og retssikkerhed – han rejser selv ud i verden, blandt andet til Jordan, for at fortælle om retssikkerheden i Danmark – så er det ikke på nogen måde den rosenrøde forestilling, som mange tror.

”Klienter fra udlandet får ofte et chok, når de oplever vilkårene i Danmark. Det, jeg hører, er, at det opleves som langt værre at sidde varetægtsfængslet i Danmark end mange andre steder. Og strafniveauet er også helt anderledes hårdere i Danmark i eksempelvis narkosager.”

Dokumenterne fylder

Helene Lindberg Brædder har været forsvarer i nogle af den senere tids store narkotika sager. Dem er der kommet flere af, og de handler om større og større mængder af kokain og hash, der bliver smuglet ind i Danmark.

Helene Lindberg Brædder har blandt andet været forsvarer i den såkaldte ’container-sag’, som handlede om 300 kilo kokain, der skulle have været smuglet ind i Danmark, men som blev opdaget af det tyske politi. De kom smuglerne i forkøbet og fjernede narkotikaen, sendte containeren videre på sin vej og et samarbejde med dansk politi bevirkede, at smuglerne blev overvåget, og 13 af de involverede, der befandt sig på dansk jord, blev anholdt. Senere er i alt 17 personer blevet dømt i sagen med domme fra 2 til 16 års fængsel.

”Narkotikasager i den størrelsesorden er altid grænseoverskridende, da der, så vidt jeg ved, ikke produceres narkotika i de mængder i Danmark. Det bemærkelsesværdige ved denne sag var, at de involverede på dansk jord ikke havde ret godt styr på, hvad der skulle ske, når containeren med kokainen kom i dansk havn. Modtagelsen af kokainen var ikke gennemtænkt nok, hvilket blandt andet fremgår af det over 10.000 sider store sagsmateriale – herunder Sky-ECC chat, som var en del af efterforskningen. Det har jeg brugt virkelig mange timer på at gennemgå, og det samme gjorde vi i landsretten, hvor jeg kom på som forsvarer.

Jeg havde så håbet på, at det havde givet en afsmitning i straffen, når det ikke var bedre organiseret, men de ret hårde domme blev stadfæstet i landsretten.”

Djævlen i detaljen

Omfattende materiale med excel-ark og dokumenter af alenlange samtaler fra krypterede tjenester som Sky ECC er blevet en fast bestanddel af efterforskning og bevismateriale, og det skal advokater, som er forsvarere i sager med organiseret kriminalitet bruge lang tid på.

”Det kan godt være svært at finde rundt i, og indimellem er det ikke struktureret hensigtsmæssigt fra politiets og eller anklagemyndighedens side, men det er heller ikke en nem opgave, for en del af materialet kommer ind løbende,” siger Helene Lindberg Brædder.

Hendes opgave er blandt andet at finde ud af, om det, klienten er tiltalt for, er tilstrækkeligt bevist, blandt andet i de tusindvis af udlæste chatsider.

”Det er næsten som at være efterforsker. Jeg må se på, om min klient har haft den rolle, anklagemyndigheden mener; Har han vidst, hvad han gik ind til, har han vidst, at det var kokain, det handlede om og ikke hash? Er det reelt ham, der medvirker i den chat under det dæknavn, der fremgår af materialet, og som anklagemyndigheden påstår, eller er det slet ikke ham, der har brugt telefonen. Er der ord og begreber i chatten, som kan misforstås eller fordrejes.”

Det er tidskrævende arbejde, men det kan også være givende som forsvarer.

”Nogle gange kan man vitterligt finde ”huller” eller nye ting i bevismaterialet. Min erfaring er, at når man opdager noget, som ikke har været kendt af politiet eller i byretten, eller opdager en detalje, som ikke er uvæsentlig, men ikke tidligere er blevet gennemgået, så belønner det sig. Jeg har prøvet det med en helt anden type sag, hvor der var et omfangsrigt videomateriale. Der opdagede jeg noget, der var ganske væsentligt for bevisvurderingen, som politiet ikke havde været opmærksom på. Grundigheden er vigtig, for djævlen ligger ofte i detaljen.”