Skal man tro svarene i Retssikkerhedsanalysen 2024, så er landets skatteadvokater ikke overvældede over udviklingen i borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Hele 60 procent mener derimod, at den er forringet de seneste tre år. 
Advokat Christian Bachmann, formand for Advokatrådets skatteudvalg og partner i Bachman/Partners , deler flertallets opfattelse og mener, at skatteområdet over adskillige år har været stærkt udfordret.
”Der er store områder, hvor det kører med ringe retssikkerhed. Altså gældsområdet og ejendomsvurderingsområdet eksempelvis. Her er det svært at komme igennem med indvendinger. Man lovgiver på en måde, så borgere vanskeligt skal kunne gøre noget – indsætter klagebegrænsninger osv. Det synes jeg trækker meget ned,” siger han.

Skattestraffesager et problem

Jan Steen Hansen, erfaren skatteadvokat hos Gorrissen Federspiel og ligeledes medlem af Advokatrådets skatteudvalg, har samme analyse og ser flere områder, hvor praksis over årene har udviklet sig uheldigt set med retssikkerhedsmæssige briller.
”Jeg synes for eksempel, at der er et stort problem med alle de her skattestraffesager. Der kommer nogle vurderinger af ”grov uagtsomhed”, som er helt i hegnet. Du ser eksempler på ”grov uagtsomhed” nærmest bare, hvis der er en objektiv forkert selvangivelse i forhold til det, som Skat mener er korrekt – så bliver det betegnet som groft uagtsomt. Der er blevet mandet så meget op på skattestrafferet, at dem, der sidder og skal vurdere det, ikke har erfaring i at vurdere, hvordan domstolene vil vurdere den tilregnelse/skyld, som skal til.  De vurderer bare pr. automatik, at man handler i en eller anden form for ond tro, og er meget lidt lydhøre. Jeg har sågar set en erfaren skattemedarbejder fra deres ansvarskontor skrive til Rigsadvokaten, at revisorer  er garanter for en korrekt selvangivelse, hvilket vil sige, at revisorer skulle være strafansvarlige på et rent objektivt grundlag. Det synes jeg er et meget stort problem.”
De to advokater har været blandt  initiativtagerne til at stifte ”Retssikkerhedsalliancen For Bedre Skattelovgivning” i efteråret 2024. Alliancen er et formaliseret politisk neutralt samarbejde om at skabe fokus og gøre op med urimeligheder og utilsigtede konsekvenser af skatte- og afgiftslovgivningen. Bag alliancen står Dansk Industri, Dansk Erhverv, FSR – Danske revisorer, Danmarks Skatteadvokater, Danske Advokater og Advokatsamfundet. Som forperson har alliancen valgt tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, der siden er blevet adm. direktør i Danske Advokater. 

Politisk underprioriteret

Ifølge Karsten Lauritzen udspringer mange af retssikkerhedsproblemerne på skatteområdet af et alt for enøjet fokus i skattesystemet. 
”Jeg tror, at nogle af problemerne opstår, fordi fagligheden i skatteforvaltningen er, at forvaltningens primære opgave er at få skatter og afgifter betalt til tiden. Demokrati koster, og det gør retssikkerhed også – det koster for eksempel på effektivitet, og det skaber ekstra administration. Men helt ærligt, vi er jo også et land, hvor vi har råd til – ikke bare i skåltaler at hylde retssikkerheden, men også at gennemføre det i virkeligheden,” siger han.
Begge advokater og den tidligere skatteminister er enige om, at forklaringen på, at retssikkerheden er skredet stammer fra både administrativ praksis i skatteadministrationen, domstolspraksis og i høj grad også  den politiske praksis på Christiansborg på det skattepolitiske område. 
”Retssikkerhed er ikke nødvendigvis den dagsorden, man bliver genvalgt på som politiker. Vi har set en meget hyppig udskiftning på skatteministerposten og i Skatteudvalget, og den måde Folketingsudvalgene fungerer på, er, at man er meget generalister. Så det kræver noget tid, før man kan få øje på, hvor de retssikkerhedsmæssige huller er, og at man som politiker kan identificere dem tidligt. 
Når det ikke er systemets kernefokus i det lovforberedende arbejde, og politikerne er uerfarne og i øvrigt også travlt optaget med mange andre ting, så er der bare nogle ting, som smutter igennem, som ikke skulle være gået igennem,” siger Karsten Lauritzen.

Loven er et uoverskueligt morads 

Et underliggende problem, der både rammer det politiske system og sidenhen borgere og virksomheder, er ifølge Jan Steen Hansen, at lovgivningen på skatteområdet er blevet ekstremt kompleks. I sin dagligdag oplever han, at en stor del af tiden går med at svare på compliance spørgsmål fra virksomheder og klienter, som ikke kan gennemskue, hvad der er op og ned i reglerne. De har intet ønske om at gå til grænserne, de vil bare være sikre på, at de overholder reglerne. 
”Mange virksomheder er nødt til at kontakte en revisor eller en advokat for bare at forstå reglerne. Det er et kæmpe problem. Eksempelvis har Folketinget for cirka et år siden vedtaget en global minimumsbeskatningslov, som forventes at give staten et årligt umiddelbart merprovenu på 300 mio. kr. Imidlertid forventes virksomhederne hvert år at skulle betale cirka 462 mio. kr. i løbende administrative byrder. Statens provenu er altså mindre end virksomhedernes samlede omkostninger. Loven er desværre nødvendig, fordi det er en implementering af et EU-direktiv, men EU bliver ved med at smide nye skattedirektiver på bordet, som sådan set bare skal implementeres én til én, uden at man kan flytte et komma. Der er ingen af de direktiver, der kommer ind, som får Skat til at vurdere, om der så er noget af den nationale lovgivning, man så eventuelt kunne fjerne som led i en forenkling.
Eksempelvis har man fået en generel omgåelsesklausul, hvilket vel logisk burde få Skatteministeriet til at overveje, om der så fortsat er behov for den jungle af specifikke omgåelsesklausuler, som fortsat findes i lovgivningen. Men det sker ikke, man får aldrig ryddet op. Lovgivningen er blevet et kæmpestort, uoverskueligt morads,” siger Jan Steen Hansen.

Arbitrære sager

Ifølge skatteudvalgets formand, Christian Bachmann, fylder mange lovforarbejder i dag for meget. Han mener, at mange elementer presses ind i forarbejderne, og når advokater står i retten, så bliver forarbejderne ofte taget som udtryk for, at det er blåstemplet af Folketinget.
”Men det er jo aldrig noget, der har været drøftet blandt folketingspolitikerne. De har bare fået en pakke, og så er de gået ned i salen og stemt. Du kan tage de pakker, der har været på ejendomsvurderingsområdet. Der er givet ikke nogen politikere, der aner, hvad det er, de har stemt ja til.”
Både Jan Steen Hansen og Christian Bachmann ser derudover også en del sager, hvor lovgivningen er skredet, efter den har ramt virkeligheden. Ofte bliver der langt fra den politiske intention til reglerne i virkeligheden. 
”Jeg oplever sager, som er helt arbitrære – for eksempel omkring ejendomsvurderinger. Nu var jeg ude ved en klient forleden dag. Deres ejendomsvurdering er steget 17 gange for deres erhvervsejendomme. Og de kan ikke få nogen forklaring på, hvorfor det sker. Og der er to ejendomme, der ligger lige ved siden af hinanden, to store industriejendomme, hvor den ene er vurderet dobbelt så højt som den anden.

Kæmpe kløft

Skattelovgivningen skal jo også være sådan, at der er tillid til skattesystemet, og at man nogenlunde kan operere inden for de rammer, der er. Hvis fornuftsgrænsen rykker sig for meget, så svigter tilliden til systemet. Så bliver der en kæmpe kløft mellem skattemyndighederne og borgerne, som ingen har interesse i,” siger Christian Bachmann.
En medvirkende faktor, til at reglerne over tid ændrer sig, er domstolenes fortolkninger. Ifølge Jan Steen Hansen bakker domstolene ofte op om den lovfortolkning, som statsadministrationen har, også selv om loven er uklar, og det rammer selvfølgelig borgerne hårdt, hvis enhver uklarhed kommer staten til gode. 
”Det kan man så mene om, hvad man vil. Men for eksempel kan vi jo se, at der er nogle muligheder for, at skatteydere, der er kommet uheldigt til værks, efter loven har nogle reparationsmuligheder. Men de bliver nærmest for hver domstolsafgørelse indsnævret og fortolket mere og mere indskrænkende. Det må der selvfølgelig være juridisk belæg for, men i dag er eksempelvis muligheden for omgørelse – vil jeg påstå, i praksis stort set ikke eksisterende, hvis skatteyderen har nået at få selvangivet, og dette kan næppe have været den oprindelige hensigt med reglen om omgørelse. Så det er bare for at sige, at sådan noget bliver der ikke ryddet op i, og det er folketingspolitikerne nok ikke opmærksomme på.” 

Sagsbehandlingstid: 47-53 måneder

Et generelt problem på skatteområdet er sagsbehandlingstiderne – som vel at mærke er meget forskellige for henholdsvis lovarbejdet og så de konkrete sager, borgerne har i skattesystemet. 
”Hastigheden, som Folketinget lovgiver med, er en udfordring, særligt når man har en flertalsregering. Skattelovgivning er enormt kompliceret, og der er brug for tid til at sætte sig ind i tingene. Der kunne man løse nogle af lovgivningsproblemerne ved at inddrage høringspartnerne tættere og give dem noget mere tid. Men det bliver skubbet for  hurtigt igennem. Det er den ene ting. 
Og den anden, det er så der, hvor det burde  gå lidt stærkere. Det er jo sådan, at når ny lovgivning rammer virkeligheden, og borgeren klager, så kan man jo opleve i Skatteankestyrelsen, at ventetiden er år og ikke måneder. Altså hele den der værdikæde – den retssikkerhedsmæssige værdikæde – den er udfordret lidt i begge ender på tid og hastighed,” lyder analysen fra Karsten Lauritzen.
I den seneste tid har flere skatteadvokater berettet om, at de har modtaget breve fra Skatteankestyrelsen, hvor klienters forventede sagsbehandlingstider er 47-53 måneder.
”Det er det allerstørste retssikkerhedsmæssige problem, vi har i Danmark, at det sander så meget til. Og det kan være svært at få sådan et brev. Man forstår ikke, at man skal sidde og vente 53 måneder og betale høje renter af et krav, man er helt uenig i. Og det må simpelthen ophøre, fordi det er jo ikke access to justice,” siger Christian Bachmann.
Sagsbehandlingstiderne ved Skatteankestyrelsen er tidligere ved flere lejligheder blevet kritiseret af Ombudsmanden, og den har ligeledes mødt kritik fra Statsrevisorerne i flere rapporter siden 2016. Skatteankestyrelsen tager ifølge de seneste tal omkring 17 måneder om at behandle sagerne – men gennemsnittet dækker over store udsving.
”Det er jo lidt ironisk, at vi sidder med breve med forventede sagsbehandlingstider på 53 måneder, samtidig med at der bliver postet, jeg ved ikke hvor mange penge i IT-systemer. Det troede jeg egentlig var for at effektivisere,” siger Jan Steen Hansen. 
I de tilfælde, hvor sagerne efterfølgende skal fra det administrative system til domstolssystemet, skal  klienterne igen væbne sig med tålmodighed og forvente lange berammelses- og sagsbehandlingsforløb.
”Nu er der for eksempel lige faldet dom i Sanjay Shah-sagen, som blev anket med det samme. Det tager så to år mere, før Østre Landsret skal behandle den. Han har naturligvis ret til en fair rettergang, men derfor er det et ret stort problem, at der nu skal gå yderligere to år i et i forvejen langstrakt sagsforløb,” siger Karsten Lauritzen. 
Sagsbehandlingstiderne har en anden kedelig konsekvens. Både Jan Steen Hansen og Christian Bachmann påpeger, at klienter i mange tilfælde afholder sig fra at føre ellers berettigede sager ved domstolene. På Skats hjemmeside fremgår det af deres database, at det samlede antal afsagte domme i skattesager i både by-, lands- og Højesteret er gået fra 355 domme i 2014 til 182 domme i 2024. Den faldende sagsmængde er et udtryk for, at borgere afholder sig fra at føre sagerne, og er ifølge Christian Bachmann alt andet end et sundhedstegn.
”Det er dyrt og besværligt for klienterne, og man får rigtig meget modstand, når man anlægger en sag mod skattemyndighederne. Altså man skal jo bevise alt som skatteyder, og det er jo bare op ad bakke. Medholdsprocenten for myndighederne er alarmerende tæt på 100, så jeg forstår godt, at folk ikke har lyst til at gå ind i de sager, som tager enormt lang tid, og hvor udsigten til medhold – statistisk set – er lav. Men retssikkerhedsmæssigt er det et problem.” 
I Retssikkerhedsanalysen svarede 84 procent af de medvirkende skatteadvokater (87 i alt), at de havde konkrete erfaringer med, at myndighederne ikke overholdt gældende love og regler. Alligevel er det Christian Bachmanns erfaring , at uklarheder sjældent kommer borgeren til gode, eller at sager bliver forligt.
”I den normale civile proces er det jo ofte sådan, at parterne finder hinanden. Man finder stort set aldrig hinanden i skattesager. Altså det er bare damptromlen og så afsted. Det synes jeg ikke er i orden, da mange principielle sager jo handler om fortolkning af en uklar lovgivning. At man ikke indimellem kan kigge lidt indad i Skat og sige, at vi kan godt se, at det her er en beskatning, som er tvivlsom. Det er man meget tilbageholdende med, men det er jo så produktet af, at domstolene har svært ved at komme borgerne til hjælp.”

Retssikkerhedsalliancen holder øje 

Retssikkerhedsalliancen For Bedre Skattelovgivning kan ifølge Karsten Lauritzen, Jan Steen Hansen og Christian Bachmann forhåbentlig være med til at rette op på nogle – ikke alle – skævheder og urimeligheder i skattelovgivningen.
Konkret vil alliancen offentliggøre såkaldte ”Early Warnings”, der viser, hvor der er huller i lovgivningen, hvor borgere stilles helt urimeligt. Begrebet Early Warning er kendt i skatteforvaltningen, men med omvendt fortegn, hvor det så at sige er huller i reglerne, der kan gå ud over statskassen. 
Målet med alliancen er dermed at få politikernes opmærksomhed, så skattehullerne lukkes gennem lovændringer – og gerne i højere tempo, end det har været tilfældet historisk.
”Vi har jo kunnet konstatere, at retssikkerhed for borgerne har været forældreløst rent politisk. Lad os bare blive ved eksemplet med trippelbeskatning. Det er en problemstilling, som i hvert fald er 15-20 år gammel, og hvor der ikke er sket noget. Og hvis hverken departementet eller Skatteudvalget eller politikerne gør noget af sig selv, så er der jo sådan set kun os til at råbe op,” siger Jan Steen Hansen.
Problemet med en lagerbeskatning, der også er blevet kaldt ”skatten fra helvede”, har betydet, at blandt andet iværksættere har risikeret at betale skat af en fiktiv indkomst, som de aldrig ville modtage.  
Retssikkerhedsalliancen havde som en af sine tre første Early Warnings påpeget dette problem (sammen med andre organisationer), og inden jul blev der indgået en politisk aftale, hvor reglen faktisk blev ændret – og med tilbagevirkende kraft, så de mennesker, der er kommet i klemme, nu får hjælp.
”Det er vel sådan lidt Danmarkshistorie, at man fjerner en lov med tilbagevirkende kraft. Det ser man jo stort set aldrig inden for skatteområdet. Og det kan da give mig lidt håb for, at der er en åbenhed over for, at borgernes retssikkerhed har en betydning,” siger Christian Bachmann.
Karsten Lauritzen glæder sig samtidig over, at skatteminister Rasmus Stoklund har taget positivt imod initiativet med alliancen, og han håber, at samarbejdet fremover bliver konstruktivt. 
”Jo færre Early Warnings vi kan komme på i fremtiden, og jo færre problemer vi kan finde, desto bedre. 
Så vi er jo egentlig sat i verden for at prøve at nedlægge os selv. Det er blevet modtaget positivt, det vi laver, og jeg er glad for, at man ser os som medspillere. Vi er jo ikke ude på at udfordre systemet ud i skattespekulation. Vi synes bare, at der er god grund til at få lukket de her huller og skabe et større politisk hensyn til borgernes retssikkerhed.”