Lasse Boje har mange pæne ord at sige om advokater, men det ændrer ikke ved, at der bliver holdt ekstra godt øje – ikke kun med advokater, men også andre erhvervsgrupper, der står højt på samfundets rangstige og muligvis ikke overholder reglerne.

”Jeg deler uddannelse med advokaterne, så vi er jo formet af det samme, og jeg tror, at ligesom vi har et stærkt offentligt bureaukrati i Danmark og en stærk offentlig embedsstand, så har vi også generelt en stærk og sund advokatstand. Men vi har i NSK helt operativt styrket indsatsen mod advokater, revisorer og andre, som hjælper kriminelle blandt andet med hvidvask eller med at sætte selskabsstrukturer op osv. Det vi kalder facilitatorer, og det har vi fordi, vi mener, at der er et alvorligt problem, som vi skal sætte ind over for. Men det er et fåtal relativt set. Da vi startede den her dagsorden i begyndelsen af NSK’s levetid, udpegede vi nogle high value targets, dvs. nogen som vi var stødt på i forskellige sammenhænge, men ikke for alvor var gået efter. Den liste er vi ved at være igennem, og jeg tror ikke, at vi får svært ved at lave en ny liste, men set i forhold til en advokatstand på mere end 7000, er det ikke mange.”

I den forbindelse påpeger Lasse Boje, at han sætter pris på, at advokaterne også selv tager det alvorligt. 

”Vi har et godt samarbejde med Advokatsamfundet og Advokatrådet i forhold til deres tilsynsopgave, og det havde vi også før ’Den sorte svane’. Der er strammet op i forhold til hvidvask, og det kommer til at hjælpe os i vores arbejde. Udover at man selvfølgelig ikke skal medvirke til noget ulovligt bevidst, men heller ikke skal lade sig misbruge, så er vores opfordring til advokaterne at foretage hvidvask underretninger. Vi har ikke fået særlig mange hvidvaskunderretninger traditionelt fra advokater, og det er noget af det, vi håber, at den øgede opmærksomhed kan føre til.”

Svanen er et kendt billede

Der er meget at sige og diskutere om ’Den sorte svane’, men sikkert er, at den ligesom udbytteskatsagen fik sat økonomisk kriminalitet på dagsordenen, og at borgerne ikke vil finde sig i det. Men der var ikke de store overraskelser i tv-dokumentaren for politiet. 

”Den giver et indblik i, hvordan de kriminelle arbejder. Og hvordan nogle professionelle rådgivere hjælper de kriminelle med at begå økonomisk kriminalitet. Så det er et godt billede på det, vi i NSK kender og arbejder ind i – og det har vi gjort også før ’Den sorte svane’. På den måde kan man sige, at dokumentaren giver et meget godt billede på, hvad det er, vi gerne vil sætte ind over for i NSK, og hvor vi har styrket indsatsen, altså netop koblingen mellem økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet. Det her foregår derude, og vi kører mange sager mod netværk, der er meget længere oppe i de kriminelle hierarkier, end det vi så i ’Den sorte svane’”.
Lasse Boje mener også, at man skal glæde sig over, at ’Den sorte svane’ har givet et særligt fokus på advokatstanden.
”Man skal huske, at man jo har et særligt ansvar, når man har en særlig viden og en særlig betroet rolle. Der er lidt en klassisk kamp om, hvad der er værst og mest samfundsskadelig? Er det narkotikakriminaliteten, er det volden på gaden, eller er det økonomisk kriminalitet? Og der taber økonomisk kriminalitet nogle gange, fordi det bliver meget abstrakt og meget svært at forklare, hvad samfundsskaden er. Derfor er det også glædeligt, at der nu er sat øget fokus på den økonomiske kriminalitet. Nu er vi tilbage ved forventningerne, og jeg synes, det er godt, at borgerne giver udtryk for, at de forventer af os og af advokattilsynet osv., at vi sætter hårdt indover for økonomisk kriminalitet, fordi det er helt uacceptabelt.  Det er ikke en gråzone. Det er heller ikke bare en lille smule råhvidt. Det er sort.” 

Et godt samarbejde

Langt hovedparten af de store straffesager handler om økonomisk kriminalitet og narkotikakriminalitet, og her er det vigtigt med et godt samarbejde mellem de tre parter i retten, mener Lasse Boje.
”Jeg oplever, at der er tale om et samarbejde mellem dommerne, der som retsledere selvfølgelig bestemmer, og så mellem anklagemyndigheden, som jo har ansvaret for at fremlægge sagerne, og forsvaret som har sin rolle og pligt til at gøre det så godt som muligt for sin klient. Og det er et rigtigt godt samarbejde, hvor vi alle tre har et fælles ansvar for, at det er en retfærdig og en værdig proces,” siger han.
I den forbindelse er han særlig spændt på, hvordan de nye regler om tilståelsesrabat kommer til at sætte sig om et år eller to.
”Det synes jeg faktisk, har fået en god start. Vi har fået nogle afklaringer gennem sager, der har kørt både i Vestre og Østre Landsret, og det er enormt spændende, fordi jeg betragter det som en klar fælles interesse. Både anklagemyndigheden og forsvareren har jo fra et forholdsvis tidligt stadie i sagen et meget godt overblik over, hvor den står rent bevismæssigt, og det er der nu kommet et øget fokus på at forholde sig til på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet. Indtil videre hører jeg gode toner om tilståelsesrabatten – også fra forsvareres side, idet det sparer en masse både kræfter, tid og ressourcer.”

Bliv i debatten

Udover advokaters generelt gode retoriske evner og evne til at formidle komplekse sager på lettilgængelig vis, for eksempel i retten, så mener Lasse Boje, at advokater også er gode til at deltage i den offentlige debat, og at det bør de fortsætte med. 
”Vi skal blive ved med at diskutere emner som langvarige varetægtsfængslinger eller politiets brug af ansigtsgenkendelse. Det er virkelig vigtigt, og der har advokater med deres fagekspertise en særlig stemme, som er helt nødvendig. Jeg synes generelt, at de indgår i debatten på en rigtig god måde.”
Han har heller ingen problemer med, at eksempelvis forsvarsadvokater kritiserer politiets konkrete efterforskningsarbejde. 
”Det kan jeg godt lide. Vi er jo ikke bare en myndighed i politiet og anklagemyndigheden, vi er en samfundsbærende institution, og vi har meget stor magt. De tiltag, vi iværksætter, kan være enormt indgribende herunder varetægtsfængsling, men også aflytninger og andre indgreb, vi sætter op. Og når man har den magt og den påvirkning på nogle borgeres liv, så er det helt fair, at der er andre stemmer, der kommer frem. En ting er, at der er massiv mediedækning af politiets arbejde, hvilket jo også fremmer debatten, men advokaterne taler jo på vegne af borgere, som bliver udsat for indgreb og med de særlige indsigter og den erfaring, de har.”
Ansigtsgenkendelse kan blive et vigtigt værktøj for politiet, som kan spare tusindvis af mandskabstimer. Den er anvendelig, både når der skal findes mistænkte i for eksempel sager om unge lejemordere fra Sverige, men også ved digitaliseret offergenkendelse, når der skal findes ofre i sager om seksuel mishandling af børn. 
”Vi har haft en forsøgsordning, som vi nu har fået lov til at gøre permanent, hvor vi bruger genkendelsesteknologi til at se på offersiden – altså spore, om vi kender et barn, der har været seksuelt misbrugt, fra tidligere efterforskninger, og om vi på den måde kan identificere barnet og få grebet ind. Vi kan simpelthen automatiseret søge ned i de billeder, der ligger i forvejen som et alternativ til utroligt mange mandetimer, hvor man manuelt sidder og sammenholder billeder. Og risikoen for fejl er mindre.”
Politiet vil generelt gerne have flere beføjelser til at bruge ny teknologi, men anerkender også, at det er vigtigt at tage højde for grundlæggende rettigheder, GDPR osv.
” Mønster- og ansigtsgenkendelse hjælper os med at finde de rigtige – det behøver ikke at være et ansigt. Det kan også være til at finde den cykel, vi tror, at en gerningsmand er stukket af på – hvilke kameraer har fanget den cykel, og hvad var flugtruten. Det er jo en balance mellem at som politi, vil vi jo gerne have de bedst mulige værktøjer for at kunne opklare kriminalitet, og vi vil også gerne arbejde med bredest mulig opbakning fra befolkningen og Folketinget. Når det kommer til ansigtsgenkendelse politimæssigt, så kan man godt sige: jo mere jo bedre. Men vi har også en anden balance, at vi gerne vil arbejde med bred opbakning. Hvor den balance så leder hen i forhold til ansigtsgenkendelse, der er vi helt med på – dels at have den offentlige debat, som vi gerne indgår i blandt andet sammen med advokater, og også det med at vi starter forsigtigt.”