Det følger af hvidvaskloven, at advokater har pligt til at kende sine kunder. Kundekendskab er en helt grundlæggende forudsætning for formålet med loven – forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Som advokat er man i fare for at blive misbrugt af sine klienter i deres forsøg på at sikre udbytter fra strafbare handlinger eller på at finansiere terrorisme. Advokater er derfor underlagt en række forpligtelser, som skal efterleves, når disse påtager sig sager omfattet af hvidvaskloven.

Nærværende artikelserie med titlen ”kundekendskabsprocedurer” har til formål at give et overblik over netop kundekendskabsproceduren i advokatens møde med forskellige klienter.

Del et angår kundekendskabsprocedurer generelt, del to angår fysiske personer, og del tre angår juridiske personer. Om kundekendskabsprocedurer i fuldmagtsforhold, henvises til Advokatsamfundets nyhedsbrev om ”kundekendskabsprocedurer ved forbindelsesadvokater”, som er tilgængelig på Advokatsamfundets hjemmeside.

Formålet med at gennemføre kundekendskabsprocedurer

Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver på området. Formålet er at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.

Kundekendskabsprocedurer og kravene til gennemførelse heraf optager en stor del af hvidvaskloven. Kundekendskab er en afgørende forudsætning for forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, hvorfor den omfattede personkreds – herunder advokater i sager, der omfattes af lovgivningen – har pligt til at kende sine kunder. Hvidvaskloven regulerer kravene til gennemførelse af kundekendskabsprocedurer med afsæt i en risikobaseret tilgang, hvorfor kravene forbundet med gennemførelsen vil variere med den risiko, advokaten identificerer.

Gennemførelse af kundekendskabsprocedurer udgør en sikkerhed for, at advokaten igennem det oplyste og det nærmere undersøgte har både mulighed for og anledning til indledningsvis at gøre sig de nødvendige og relevante overvejelser omkring klienten, klientforholdet og formålet med klientens henvendelse.

Advokatens pligt til at gennemføre kundekendskabsprocedurer

Pligten til at gennemføre kundekendskabsprocedurer aktiveres, når man som advokat påtager sig en sag omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, litra a og b, jf. hvidvasklovens kapitel 3, §§ 10-21. Det nærmere omfang af den kundekendskabsprocedure, der i en konkret sag skal gennemføres, vil afhænge af udfaldet af den risikovurdering af sagen og klientforholdet, som advokaten har foretaget, jf. § 11, stk. 3.

Advokaten er som udgangspunkt forpligtet til at identificere sin klient med navn og cpr-nummer. Advokaten er i den forbindelse forpligtet til at kontrollere klientens identitet ved en ”uafhængig og pålidelig kilde”. Er klienten en juridisk person, er advokaten som udgangspunkt forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på de reelle ejere. Advokatens pligter, når kunden er henholdsvis en fysisk eller en juridisk person, gennemgås nærmere i artikelseriens del to og tre.

Advokaten skal foretage en risikovurdering af sagen og klientforholdet i de konkrete sager, hvilket indebærer, at advokaten med udgangspunkt i de identificerede risikofaktorer skal tage stilling til, hvilken risiko der er forbundet med det pågældende klientforhold og det opdrag, som advokaten skal udføre for klienten. Har advokaten vurderet, at der i en given sag alene foreligger en begrænset/lav risiko, kan kundekendskabsproceduren, såfremt vurderingen er velbegrundet, foretages med udgangspunkt heri.

Det følger direkte af hvidvasklovens § 11, stk. 4, at den forpligtede skal kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af loven, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme. Advokater bør derfor altid have sig for øje, at de foranstaltninger, som gennemføres i forbindelse med efterlevelse af de af loven pålagte forpligtelser, kan dokumenteres, herunder at det kan dokumenteres, at foranstaltningerne er gennemført rettidigt.

Forpligtelsen til at kende klienten i sager omfattet af hvidvaskloven gælder løbende i hele klientforholdet, hvorfor advokaten er forpligtet til at opdatere sit kendskab til klienten i et passende omfang, risikovurderingen af sagen og klientforholdet taget i betragtning. Kravene vil variere med klientens forhold, sagens omstændigheder og den tidsmæssige udstrækning.

Såfremt der er tale om en sag, der falder udenfor bestemmelsens § 1, stk. 1, nr. 13, hverken skal eller må advokaten gennemføre kundekendskabsprocedurer, medmindre advokaten i medfør af anden lovgivning har hjemmel hertil.

Skærpede kundekendskabsprocedurer

Såfremt advokaten i forbindelse med gennemførelsen af den indledende risikovurdering af sagen og klientforholdet konstaterer, at klientforholdet indebærer en øget/høj risiko for, at klienten vil misbruge advokatens bistand til hvidvask eller finansiering af terrorisme, eller såfremt klientforholdet udvikler sig til at kunne kategoriseres som en sag med øget/høj risiko, er advokaten forpligtet til at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvilket indebærer, at advokaten skal gennemføre kundekendskabsprocedurer udover dem, der følger af hvidvasklovens § 11.  

Advokaten har pligt til at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer ved etablering af et klientforhold, hvor klienten har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande.

De skærpede kundekendskabsprocedurer skal blandt andet omfatte indhentelse af yderligere oplysninger om klienten, forretningsforbindelsens karakter, oplysninger om midlernes oprindelse samt gennemførelse af skærpet overvågning af forretningsforbindelsen. De nærmere krav fremgår af hvidvasklovens § 17.

Advokatfirmaet skal på forhånd have tilrettelagt fremgangsmåden for gennemførelsen af skærpede kundekendskabsprocedurer i sine forretningsgange, så proceduren der anvendes, er egnet til at imødegå og begrænse den øgede risiko.  

Advokaten skal være opmærksom på de skærpede krav til gennemførelse af kundekendskabsproceduren, som følger af hvidvasklovens § 18 for det tilfælde, at advokatens klient er politisk eksponeret – en nærtstående eller nær samarbejdspartner til en politisk eksponeret person. Advokaten skal endvidere foretage skærpet overvågning af et klientforhold med en person omfattet af bestemmelsen.   

Advokaten skal uagtet ovenstående naturligvis iagttage sin underretningspligt, hvilken er lovfæstet i hvidvasklovens § 26. 

Lempede kundekendskabsprocedurer

Det fremgår af hvidvasklovens § 21, at en advokat kan nøjes med at gennemføre lempede kundekendskabsprocedurer i tilfælde, hvor advokaten har vurderet, at der foreligger en begrænset risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Førend advokaten kan nå til den konklusion, at klientforholdet kan undergå lempede kundekendskabs-procedurer, skal advokaten have foretaget en dokumenterbar risikovurdering af sagen og klientforholdet, hvor de lavrisikofaktorer, som fremgår af bilag to til hvidvaskloven samt øvrige relevante lavrisikofaktorer, er taget i betragtning.

At der alene skal gennemføres lempede kundekendskabsprocedurer betyder ikke, at kravene i hvidvasklovens § 11 ikke skal efterleves, men at disse kan opfyldes med et minimum af foranstaltninger eller eventuelt ”under etableringen” af klientforholdet, jf. § 14, stk. 2 (og umiddelbart nedenfor).

Hvornår skal advokaten gennemføre kundekendskabsprocedurer

Advokater skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, når der etableres et klientforhold, når en klients relevante omstændigheder ændrer sig, når der foreligger en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, når der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om en klients identitet er korrekte eller tilstrækkelige og på i øvrigt passende tidspunkter. Der er således tale om både en indledende og en løbende forpligtelse.

Advokaten skal som altovervejende hovedregel gennemføre kundekendskabsprocedurer inden etablering af klientforholdet, hvilket må forstås således, at kundekendskabsproceduren skal være gennemført, når klientforholdet etableres. Undtagelserne til hovedreglen følger af hvidvasklovens § 14, stk. 2-4, hvoraf det blandt andet fremgår, at gennemførelse af kundekendskabsprocedurer, herunder kontrol af identitet, kan gennemføres ”under etableringen” af klientforholdet i sager, hvor risikoen er begrænset. At gennemførelse af kundekendskabsproceduren i disse tilfælde kan gennemføres ”under etableringen” af klientforholdet indebærer i hvert fald, at kontrol af identitetsoplysninger skal gennemføres hurtigst muligt efter første kontakt med klienten.

Et klientforhold må betragtes som etableret ved advokatens accept af at ville repræsentere klienten. Hvor der foreligger et løbende klientforhold, skal advokaten kunne dokumentere, at der er gennemført kundekendskabsprocedurer i forbindelse med, at advokaten og klienten indgår en aftale om, at advokaten påtager sig en ny sag for klienten, som er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.

Advokaten kan genanvende legitimationsdokumenter, som er indhentet i forbindelse med advokatens repræsentation af klienten under en tidligere sag, forudsat at dokumenterne fortsat er gyldige og retvisende.

Når kundekendskabsproceduren ikke kan gennemføres

Såfremt advokaten konstaterer, at det ikke er muligt at gennemføre kundekendskabsproceduren, må klientforholdet afbrydes. Før klientforholdet afbrydes, bør advokaten dog iværksætte passende foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering.

I forbindelse med at advokaten træffer beslutning om afbrydelse af klientforholdet i tilfælde, hvor kundekendskabsproceduren ikke kan gennemføres, skal advokaten tage stilling til, om situationen er omfattet af advokatens underretningspligt i medfør af hvidvasklovens § 26.