Det er de mest udsatte borgere, der kan få hjælp til juridiske problemer hos Stenbroens Jurister, og selvom de har base på Vesterbro i København samt et kontor i Aarhus, har de klienter i hele landet. De varetager nu også opgaver, som advokater tidligere tog sig af, og det, synes de, er et problem.
Tobias Dorph, jurist Stenbroens jurister
”Jeg har fået god hjælp. Det var aldrig gået uden dem. Jeg havde aldrig klaret det selv.”
Sådan siger K, en 52-årig mand med et hårdt liv og adskillige års misbrug i bagagen.
”Jeg har lidt, siden jeg var 12 år. Jeg bliver så voldsomt stresset af ingenting,” siger han.
I dag er han clean, går til psykolog og får medicinsk behandling, men han kan ikke varetage et arbejde, og det har han nu lægernes ord for. Han er mødt op på Stenbroens Juristers kontor i Abel Cathrines Gade for at underskrive en fuldmagt til jurist Tobias Dorph, som repræsenterer ham i en sag om ansøgning om førtidspension. Tobias sørger for al papirarbejdet, dialog med kommunen og rådgiver K undervejs i forløbet. K er nervøs, og der skal ikke meget til at ryste ham af pinden. Han er bekymret for, hvad der kommer af krav og meddelelser og afslag fra kommunen. Men havde det ikke været for Stenbroens Jurister, havde han slet ikke kræfter til at søge om førtidspension, mener han, og han frygter for fremtiden.
”Det er jo ikke sådan, at livet stopper, når man får førtidspension,” beroliger Tobias og forklarer, hvad det næste skridt er uden at sige for meget om andre mulige scenarier, for det kan K ikke tåle at høre.
”Ja, det kunne være dejligt at få et liv,” svarer K.
Forebyggende retshjælp
Retshjælpskontoret er åbent for alle, men målgruppen er de mest udsatte borgere. Hjemløse og stofmisbrugere eller det kan være det personale, der er tilknyttet andre hjælpeorganisationer som Mændenes Hjem og Reden eller kommunalt ansatte.
Udover de personlige møder, ringer telefonen flere gange, når retshjælpen er åben, og Tobias Dorph taler med socialrådgivere i andre kommuner eller socialsygeplejersker, som Stenbroens Jurister også underviser i udsatteret. For det er deres ekspertise.
”Vi har haft sager i 70 forskellige kommuner, og 20 procent af vores sager er det, vi kalder systemhenvendelser, og vi har for eksempel masser af sager i Nordjylland. Vi forventer at behandle omtrent 3000 sager i år,” forklarer Tobias Dorph.
I vindueskarmen ligger små plastikkort i gult, blåt og rødt. De gule med teksten ’Taget med stof på dig?’ som viser, hvilke rettigheder man har, hvis man bliver taget med stoffer, og at politiet ikke må udstede bøder til udsatte stofmisbrugere, der har stof på sig til eget forbrug. Kortet er lige opdateret efter en nyere lovændring, der for nylig blev vedtaget efter en ihærdig indsats fra Stenbroens Jurister.
Ret til en bankkonto
De blå kort bærer teksten ’Alle har ret til en bankkonto’. Et kort, man kan tage med sig og vise i banken, når de nægter at åbne en bankkonto. Det henviser til Lov om betalingskonti § 11, og at banken har 10 dage til at få det gjort.
” Med det kort i hånden kan banken ikke stritte imod,” siger Tobias Dorph. Det røde kort viser, at man har ret til behandling, hvis man har abstinenser.
”Der er flere ting, vi arbejder for. Andre retshjælpskontorer laver ikke på samme måde retspolitisk arbejde for at fremme retssikkerheden for udsatte borgere, men det gør vi. Den danske lovgivning indenfor socialområdet er på mange måder god og grundig nok. Problemet er, når myndighederne ikke overholder den, så er der brug for nogle, der kan hjælpe dem med at overholde borgernes rettigheder.”
De problemer, Stenbroens Jurister hjælper med, kan omfatte alt fra ikke at kunne få lov til at oprette en bankkonto i banken, selvom det er en rettighed, til at søge om plads på et bosted eller behandling for misbrug.
”Vi hjælper dem helt igennem til og med trin 3, og vi kan hjælpe dem med nogle ret komplicerede problemstillinger, som kræver den specialviden, vi har.”
”Det er ekstremt vigtigt med specialiseret hjælp. Vi indtræder som partsrepræsentanter i cirka 30 procent af vores sager, kommunerne lytter til os, når vi ringer, og vi er beviset på, at det virker. Der burde være flere professionelle og specialiserede retshjælpskontorer, for eksempel er det tiltrængt i psykiatrien og i gældsrådgivning,” siger Tobias Dorph.
Ofte ved klienterne ikke selv, hvilke rettigheder de har, eller hvor de skal få hjælp, og mange har slet ikke kræfter til at søge juridisk bistand. Derfor er det vigtigt med det udgående arbejde. De juridiske medarbejdere er derfor ude på tur med kaffevognen på Vesterbro hver onsdag aften og hver torsdag for at være synlige, snakke med folk i området og vise, at der er hjælp at hente.
Direktør Maja Løvbjerg Hansen og frivillig, Stenbroens jurister
En kaffe med retshjælp, tak
En onsdag aften i august er jurist Maja Løvbjerg Hansen, som er direktør i Stenbroens Jurister på tur med ”kaffevognen” sammen med to frivillige jurastuderende. Det er en varm aften, så udover kaffe, te, juice, cigaretter og lightere, som der er rift om, er der i dag også tre kasser friske is at hente hos Stenbroens Jurister. De ryger i løbet af halvanden time. Der er tre stop i kvarteret. Det første er foran en kontrastfyldt plads mellem en af de smarte caféer i Kødbyen på den ene side og H17, et stofindtagelsesrum, på den anden side. Lidt efter lidt kommer der folk ud fra H17 for at få sig en is og en cigaret. Det er flødeisene, der ryger først, for flere trænger åbenlyst til lidt kalorier. En kvinde fortæller, at hun ikke har spist i fem dage.
En mand vil gerne tale med Maja Løvbjerg Hansen om sin sag. Han har søgt om støtte i eget hjem hos kommunen men har ikke hørt noget. Det blev tildelt men aldrig startet op.
”Jeg skal nok ringe til dem, ” siger hun og noterer hans oplysninger.
”Må jeg tage en is til og en lighter?”. ”Det må du.”
Der er ikke så mange i målgruppen på gaden. For når vejret er godt, og cafégæsterne fylder billedet, så gemmer de sig.
”De skammer sig, så de gemmer sig. Men de ved, vi kommer, og mange af dem kender os efterhånden, og de har tillid til os, så de kommer ud, når vi er her,” fortæller Maja Løvbjerg Hansen.
Vognen triller videre til et mere afsides sted. En lille plads bag Halmtorvet, hvor folk kan være i fred for nysgerrige blikke. Her sidder de og ryger, og nogle tager stoffer. To kvinder skændes højlydt. Den ene af dem med armen spændt op af en bred elastik. Skældsordene flyver gennem luften. ”Psykopat, sindssyge kælling.” Juristerne tager det helt roligt og deler is ud. De er vant til lidt af hvert, og selv bliver de mest behandlet med respekt og venlige blikke.
”De er her for at hjælpe os, så du skal ikke være vred på dem,” siger en mand på et tidspunkt til en kvinde, der i frustration over sin situation banker armen hårdt ned på kaffevognen. Hun græder.
En anden mand med benet i gips og støttestativ har to juridiske problemer, som Stenbroens Jurister kan hjælpe ham med. Den ene er, at han er indkaldt til en straffesag i retten, men ikke ved, hvem der er hans advokat. Den anden er, at hans ben skal opereres, men han ved ikke, hvordan han får opfyldt sine sundhedsrettigheder.
Advokaters arbejde
Senere møder Maja Løvbjerg Hansen en kvinde, som trænger til et kram udover et godt råd. Hun står midt i en børnesag og har mistet al ret til samvær. Hun er dybt ulykkelig. De går lidt afsides og taler sammen om, hvad de nu kan gøre.
Selvom Stenbroens Jurister gerne vil fungere som et advokatkontor, så ønsker de ikke at overtage advokaters arbejde. Efter de nye regler om småsager er trådt i kraft, er oplevelsen at det er de nødt til. Og at på det område er retssikkerheden skredet. For man fjerner advokathjælpen nedefra, men hæver ikke grænsen for, hvem der kan få retshjælp.
”Vi tager os af mange ting, som advokaterne tidligere tog sig af, for eksempel bødesager. Fordi den type sager ikke længere giver ret til advokatbistand – og det er et stort problem.”
”Før i tiden, hvis du ikke havde betalt din bøde, så kom det til et retsmøde. Men nu bliver der ikke indkaldt til retsmøde, der er ingen, der repræsenterer dig, og der er ingen kontrol. Vi kan se af statistikkerne, at der ikke bliver klaget over lige så mange bøder som før. Det går i virkeligheden også udover mange borgere i laget over dem, vi repræsenterer.”
Mange af dem, Stenbroens Jurister repræsenterer, er ikke digitale. Det skaber også problemer.
Fra 1. januar lukker det sidste sted i København, hvor man kan møde personligt op og søge kontanthjælp. Herefter er alt digitalt.
”Du skal have et MitId for at søge kontanthjælp, men have et MitId for at bestille tid på Borgerservice, hvor man skal ned for at få oprettet MitId. Det giver ikke mening. Og så mange mennesker kommer i klemme.
”Det er op mod 25 procent af danskerne, som er digitalt udsatte. Retsvæsenet og socialstaten er rykket i digital retning, samtidig med at den gruppe, der har svært ved at navigere i det, får mindre hjælp, og vi ikke har hævet grænsen for, hvem vi så vil give retshjælp eller øgede midler til retshjælp,” siger Maja Løvbjerg Hansen og understreger:
”Lige nu ser vi, at det er svært at finde frivillige, og flere retshjælpskontorer lukker eller skærer ned i åbningstiderne. Vi har stor respekt for frivilligt arbejde, men noget retshjælp skal være professionel og ikke være baseret på frivillighed. I hvert fald når vi er der, hvor retshjælpen skal til at håndtere det, som advokaterne har håndteret før.”
Vi tager os af mange ting, som advokaterne tidligere tog sig af, for eksempel bødesager. Fordi den type sager ikke længere giver ret til advokatbistand – og det er et stort problem.
Stenbroens jurister
Drives med støtte fra Dreyers Fond samt advokatfirmaer og andre fonde
Der er ti ansatte jurister på fuldtid
Retshjælpskontoret er åbent fra 10-15 tirsdag, onsdag, torsdag
Telefonrådgivningen er åben hele ugen 10-15
Har i 2023 behandlet mere end 3.000 sager for udsatte
Se eksempler på sager på Instagram @stenbroensjurister