Advokatnævnets sekretariat deltog i foråret/sommeren 2024 i kredsmøder i alle landets kredse med fokus på seneste nævnspraksis, hvor blandt andet nedennævnte kendelser om pris- og opdragsoplysninger indgik. Sekretariatet oplevede stor interesse herfor, og kendelserne gav anledning til debat, hvorfor de her omtales, så de kan komme ud til en bredere kreds.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på Advokatnævnets nye Praksissamling, hvor nævnet publicerer udvalgt praksis, herunder de nedenfor omtalte kendelser. Praksissamlingen kan findes på nævnets hjemmeside, jf. beskrivelsen i Advokaten 01/2024.

Opdrags- og prisoplysninger

Køberrådgivning fast ejendom

Ved kendelse af 26. april 2024 (sagsnr. 2023-2154 (plenum)) pålagde et flertal i nævnet den indklagede advokat en bøde på 10.000 kr. for at have afgivet opdrags- og prisoplysning for sent i sager, der vedrørte handel med fast ejendom.

Sagen var rejst af Advokatrådet, der på et tilsynsbesøg havde konstateret, at der var fremsendt opdrags- og prisoplysning for sent i fem ud af fem forbrugersager, der var udtaget til kontrol. Fire af sagerne var forbrugersager, hvor der var gået mellem tre og syv dage, før der var sendt opdrags- og prisoplysninger. I den femte sag var oplysningerne først sendt 60 dage efter modtagelsen af sagen, og indklagede gjorde gældende, at den sag ikke var en forbrugersag.

Sagerne var ifølge indklagede fremsendt af mægler med baggrund i et ønske fra køber om at antage indklagede som advokat for dem. Indklagede tog ikke en fast pris for opgaven.

I kendelsen bemærkede nævnet, at det efter de foreliggende oplysninger kunne lægges til grund, at indklagede ved modtagelsen af sagerne måtte anses for at have accepteret som udgangspunkt at ville udføre det ønskede advokatarbejde. I øvrigt kan det oplyses, at klagen ikke angik spørgsmålet om eventuel overtrædelse af art. 4 i de advokatetiske regler.

Nævnet fandt, at indklagede i alle fem sager havde overtrådt god advokatskik ved at have sendt opdrags- og prisoplysningerne for sent, idet nævnet i forhold til den femte sag lagde vægt på, at indklagede ikke havde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den pågældende sag ikke var en forbrugersag.

Nævnet lagde vægt på, at indklagede skulle have afgivet oplysningerne ”senest den anden hverdag efter modtagelsesdagen (sådan at oplysninger i en sag modtaget for eksempel en mandag skal afgives senest onsdag).”

Kendelsen skal læses i lyset af opdragets art og karakter og som et eksempel på, hvordan man bør agere som advokat for køber i en sag om handel med fast ejendom, hvor der typisk er ganske korte frister i forhold til et advokatforbehold m.v.

Selv om kendelsen er konkret, kan det i forlængelse heraf generelt fremhæves, at det følger af de advokatetiske regler, at opdrags- og prisoplysningerne skal afgives i forbindelse med indgåelsen af aftalen om opdrag, jf. art. 30.

Man skal således være opmærksom på, at "i forbindelse med" skal tolkes relativt restriktivt i lyset af såvel forbrugeraftalelovens § 17 og det grundlæggende forbrugerhensyn, der navnlig tilsiger, at klienten skal have mulighed for at sige fra og forholde sig til "tilbuddet" på et oplyst grundlag, inden advokaten påbegynder sit arbejde.

Beneficerede forsvarere skal også afgive opdrags- og prisoplysninger

Ved kendelse af 28. februar 2024 (sagsnr. 2023-1288) fandt nævnet, at den indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik, men pålagde ingen (tillægs)sanktion. Også denne sag var rejst af Advokatrådet, der på et tilsynsbesøg havde konstateret, at der var mangler i forbindelse med opdrags- og prisoplysningen i fire ud af fire forbrugersager, der var udtaget til kontrol.

I to af sagerne var indklagede beskikket af retten som beneficeret forsvarer, og i den tredje sag var han valgt forsvarer. Den fjerde sag vedrørende en sommerhushandel, hvor indklagede ikke havde afgivet oplysning om tinglysningsafgiften.

Indklagede gjorde særligt gældende, at straffesager, hvor retterne obligatorisk pålægger de beneficerede forsvarere at føre sagen, ikke er aftaler omfattet af forbrugeraftaleloven. De beneficerede forsvarere har en aftale med det offentlige, som de ikke kan sige nej til. Der er ikke tale om en aftale mellem klienten og forsvareren, men derimod en aftale mellem advokaten og det offentlige.

Nævnet bemærkede, at den omstændighed, at beskikkelsen er sket som følge af, at den pågældende advokat er antaget som beneficeret forsvarer, ikke medfører, at der ikke skal gives opdrags- og prisoplysninger. Nævnet bemærkede dog, at man er opmærksom på de vilkår, som en beneficeret forsvarer til tider arbejder under, og at dette konkret vil kunne influere på bedømmelsen af, hvornår man som beneficeret forsvarer er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klienten og sagen til at kunne afgive oplysningerne.

Advokatnævnet bemærkede yderligere, at advokaten som beskikket forsvarer i straffesager i prisoplysningen skal redegøre for, at beskikkelsen indebærer, at advokatens salær fastsættes af domstolene og udredes af statskassen. Klienten skal for så vidt angår salærfastsættelsen enten orienteres om den timepris inkl. moms, som domstolene anvender, eller landsretspræsidenternes vejledende salærsatser i straffesager. Endvidere skal klienten orienteres om, at det må påregnes, at statskassen vil kræve sagens omkostninger, herunder advokatens salær, refunderet, medmindre klienten frifindes.

Nævnet fandt, at indklagede havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have afgivet prisoplysninger i de tre straffesager, og heller ikke opdragsoplysning i den ene af dem samt ved ikke at have oplyst om tinglysningsafgiften i sagen med sommerhushandlen. Der blev ikke givet en (tillægs)sanktion, da det på tidspunktet for den udviste adfærd ikke fremgik utvetydigt af nævnets praksis, at kravene om afgivelse af oplysningerne også gælder for beneficerede forsvarere, og da indklagede havde rettet for sig.

I forhold til nævnets bemærkning om de særlige vilkår, som en beneficeret forsvarer til tider arbejder under, skal dette læses som et udtryk for, at nævnet er klar over de særlige omstændigheder, der kan foreligge. I tilfælde af en eventuel klage vil det være relevant som indklaget at fremhæve de forhold, der enten har umuliggjort eller besværliggjort afgivelse af oplysninger, så disse kan indgå i nævnets konkrete vurdering. Var der for eksempel tale om et grundlovsforhør med meget begrænset tid til forudgående møde med en klient i en arrest, eller havde man – på trods af forsøg på at indhente kontaktoplysninger – ikke adgang til disse. Henset til de relativt faste rammer, der er for udmålingen af salær, kan man overveje om forpligtelsen kan opfyldes ved at udarbejde og medbringe en oversigt/beskrivelse heraf til det første møde med klienten med evt. fornøden senere opfølgning/præcisering.

Direkte henvendelse – brug af cc i e-mails

Ved kendelse af 2. juli 2024 (sagsnr. 2023-3928 (plenum)) havde nævnet blandt andet lejlighed til at tage stilling til en klage over direkte henvendelse. Advokaten for klager havde sendt en e-mail til indklagede med sin egen klient som cc. Indklagede havde svaret, tillige med modpartens klient som cc, hvilket der var klaget over.

Nævnet fandt, at indklagede ikke herved havde tilsidesat god advokatskik. Nævnet lagde vægt på, at indklagede besvarede en e-mail fra modparten (klagers) advokat, hvor denne selv havde sat sin klient på cc, og at klagers advokat derved selv havde involveret sin klient i e-mailkorrespondancen. Nævnet frifandt derfor indklagede i dette klagepunkt.

I forlængelse heraf bemærkes, at man som advokat for en klient kan vælge nemt at komme uden om en situation som den ovenfor beskrevne ved at sætte sin klient bcc på korrespondance eller eftersende særskilt til klienten til orientering.