FATF har status som ”global vagthund” på hvidvaskområdet, og når FATF har været på landebesøg, får myndigheder og brancher omfattet af hvidvaskreguleringen blandt andet en tilbagemelding på, hvor indsatsen skal forbedres, herunder også - i de værste tilfælde - hvis der er hvidvaskpligter, der slet ikke efterleves. Derfor bliver den forestående evaluering af Danmark af stor betydning for både advokatbranchen, andre brancher samt for myndighedernes tilsyn med og håndhævelse af branchens efterlevelse af reglerne. Herunder, om der er sket forbedringer af eventuelle kritikpunkter siden FATF’s seneste evaluering.

Men hvem er FATF, og hvad er formålet med organisationens arbejde? Og hvad påpegede FATF sidst, da Danmarks indsats blev evalueret. Det vil vi blandt andet forsøge at belyse nærmere i denne artikel.

Kampen mod hvidvask i internationalt og historisk perspektiv

Kampen mod hvidvask går mange år tilbage og er - som følge af de naturlige grænseoverskridende elementer, der kendetegner forseelserne på hvidvaskområdet - ikke alene en national kamp men i særdeleshed også en international kamp. Fra FN’s side begyndte hvidvaskindsatsen med en række resolutioner i slutningen af 1970’erne og i starten af 1980’erne vedrørende særligt handel med narkotika. I forlængelse af disse resolutioner vedtog den diplomatiske konference i Wien i 1988 en konvention mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer. En konvention, som særligt anviste den løsning på problemet, at dæmme op for bagmændenes muligheder for at kanalisere midlerne fra disse ulovlige handlinger over i samfundets legale økonomi.

For at opnå dette pålagde konventionen de stater, der tiltrådte konventionen, ikke kun at kriminalisere enhver aktivitet vedrørende narkotika og psykotrope stoffer, men også at kriminalisere ”Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser (…)”.

Det internationale samfunds videre kamp for forebyggelse af hvidvask fortsatte gennem G7-landenes etablering af en international taskforce på området i 1989. Den blev døbt Financial Action Task Force (FATF). FATF fik til opgave at undersøge og udvikle tiltag samt foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask. I 1991 udgav FATF således dets første udgave af organisationens 40 anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask.

I 1991 vedtog EU det 1. hvidvaskdirektiv, som ligeledes havde til formål at forebygge hvidvask af midler, der hidrørte fra narkotikaforbrydelser.

Danmark blev medlem af FATF i 1991 og både ratificerede konventionen samt implementerede det 1. hvidvaskdirektiv i 1993.

Ti år efter EU’s 1. hvidvaskdirektiv og FATF’s første udgivelse af anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask blev indsatsen udvidet til ikke alene at omfatte bekæmpelse af hvidvask men også finansiering af terror.

I EU’s 2. hvidvaskdirektiv blev kredsen af ”forpligtede enheder” udvidet fra finansielle enheder til også at omfatte en række andre enheder, herunder advokater (på en række nærmere bestemte områder).

Med særligt implementeringen af EU’s 4. hvidvaskdirektiv blev rammerne for den hvidvasklovgivning, som vi kender i dag, skabt.

De internationale aktører og hvidvaskområdet i dag

Den danske indsats med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering stammer i dag i høj grad fra internationale aktører. Den nugældende hvidvasklovgivning bygger således især på EU-lovgivning, internationale standarder og anbefalinger fra FATF.

Medlemslandene, herunder Danmark, har forpligtet sig til at implementere anbefalingerne fra organisationen i national ret. Derudover udarbejder FATF rapporter med fokus på specifikke områder eller brancher og deres risici og betydning for bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. FATF evaluerer løbende de enkelte medlemslandes implementering af FATF’s standarder i den nationale lovgivning. Danmark er som medlem af FATF altså forpligtet til at leve op til FATF’s standarder og implementere disse i dansk ret, og i forhold til implementeringen heraf vil Danmark med mellemrum blive evalueret. Anbefalingerne udgør dog alene minimumsstandarder, og landene kan således implementere standarderne, således at de passer ind i det nationale retssystem. Anbefalingerne relaterer sig blandt andet til indretningen af landenes retssystemer, de generelle foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering samt det internationale samarbejde.

Når FATF evaluerer et medlemslands implementering af FATF-standarderne, sker dette ved omfattende afrapportering fra de nationale myndigheder samt med stor vægt på interviews med brancherne omfattet af den nationale hvidvaskregulering. Det er gennem denne afrapportering og disse brancheinterviews, at FATF eksempelvis evaluerer advokaters forståelse for og arbejde med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Når FATF ikke alene kigger på lovgivningen i en medlemsstat, skyldes dette, at der ikke kun ses på den mere tekniske efterlevelse af standarderne men også på, om medlemslandenes lovgivning og øvrige regler på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet er tilstrækkelig effektive i forhold til opfyldelse af anbefalingerne.

Det betyder, at FATF eksempelvis ikke alene ser på, om de regler, der gælder for advokater i hvidvaskloven, rent teknisk implementerer standarderne for advokater, men også på, om advokaterne eksempelvis har tilstrækkelig forståelse for branchens risici og dermed er i stand til effektivt at håndtere deres egen og derigennem branchens rolle i den nationale indsats med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

FATF’s seneste evaluering af Danmark

Danmark blev senest i 2016-2017 evaluereret af FATF, og den afsluttende rapport viste, at der var en række områder, hvor FATF fandt, at Danmark ikke fuldt ud levede op til FATF’s anbefalinger.

I evalueringen kritiserede FATF blandt andet Danmark for at have en mangelfuld - og for generel - forståelse af hvidvask og de risici, hvidvask medfører.

FATF vurderede også, at næsten alle dele af den finansielle sektor og mange af de andre virksomheder og erhverv, der er omfattet af FATF-standarderne, ikke i tilstrækkelig grad vurderede og opdaterede deres risici for hvidvask og terrorfinansiering, ligesom brancherne havde utilstrækkelige foranstaltninger til at håndtere disse risici.

FATF vurderede endvidere, at Danmark havde behov for grundlæggende forbedringer for at implementere en effektiv risikobaseret tilgang til hvidvask- og terrorfinansiering. Både i forhold til de finansielle institutioner men også de fleste ”non-finansielle” brancher, herunder advokater. Forbedringerne skulle blandt andet indeholde stærkere beføjelser til at håndhæve overholdelse af reglerne på området samt en generel øget tilsynsindsats.

FATF’s evaluering af advokatbranchen

Som led i FATF’s evaluering blev advokatbranchen også evalueret ved FATF’s seneste evaluering af den danske indsats. FATF havde i den forbindelse en række kritikpunkter i forhold til advokatbranchens effektive efterlevelse af anbefalingerne på hvidvaskområdet.

FATF påpegede blandt andet, at advokaters kendskab til og efterlevelse af reglerne om finansielle sanktioner var lav. Derudover påpegede FATF, at der i advokatbranchen var en generel manglende efterlevelse af reglerne om intern kontrol, hvilket blev bekræftet ved interviewene med branchen. FATF fandt også, at der var en begrænset dokumentation for løbende overvågning af klienter, og at undersøgelser om, hvorvidt en klient var en politisk eksponeret person (en såkaldt PEP), alene blev foretaget ved offentlige søgemaskiner.

FATF vurderede derudover særligt, at advokatbranchen havde en begrænset forståelse af, hvor branchens risici var, herunder at der var en udbredt forståelse af, at såfremt der ikke var kontanter involveret i en transaktion, var der ingen risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Danmarks videre udvikling på hvidvaskområdet

FATF’s evaluering og et generelt øget fokus på hvidvaskområdet blandt andet i EU har over de senere år allerede medført en række danske tiltag i form af øget samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, flere ressourcer til indsatsen mod hvidvask- og terrorfinansiering generelt, yderligere lovændringer samt et skærpet tilsyn med brancherne på området.

I EU arbejdes der også på de sidste formelle vedtagelser af AML-pakken. En pakke, der består af det 6. hvidvaskdirektiv, en forordning samt en ny EU tilsynsmyndighed – den såkaldte Anti-Money Laundering Authority (AMLA’en). Dermed øges fokus endnu en gang på hvidvaskområdet i EU-regi og med en kommende implementering og flere nationale ændringer på hvidvaskområdet til følge.

Det generelt øgede internationale fokus og den tidligere evaluering af FATF sætter også nogle overordnede mål og rammer for advokatbranchens løbende arbejde med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Herunder er særligt advokaters arbejde med forståelsen af risiciene ved at drive advokatvirksomhed helt centralt, ligesom det generelle arbejde i branchen med at implementere tilstrækkelige forretningsgange mv. er af stor betydning.

Advokatrådets arbejde med hvidvaskområdet

Advokatrådets sekretariat arbejder løbende med at understøtte branchens arbejde på hvidvaskområdet, særligt gennem vejledning – blandt andet på tilsyn, telefonisk og via undervisning rundt omkring i landet. Endvidere søger sekretariatet via artikler og nyheder at sætte fokus på hvidvaskpligterne, lige fra det generelle risikobillede i branchen til de enkelte bestemmelser i hvidvaskloven, som advokater skal være særligt opmærksomme på, når de har sager omfattet af hvidvaskloven.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at den kommende FATF-evaluering i høj grad kommer til at handle om complianceniveauet i brancherne, herunder advokatbranchen. Et væsentligt element i evalueringen bliver således utvivlsomt også, om de tidligere udmeldte kritikpunkter er blevet forbedret siden sidste evaluering.

FATF’s evaluering er derfor vigtig for Danmark. Og vi skal som advokatbranche naturligvis også bidrage vores til, at Danmark samlet klarer sig godt. For de lande, der ikke klarer sig godt, kan det ultimativt få betydning for nationaløkonomien, herunder konkurrence- og handelsmuligheder.

Vi vil derfor også fortsat have stor fokus på at understøtte advokaterne i arbejdet med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, blandt andet gennem tilsyn og vejledning.