Uge 11 2024

MANDAG

Jeg vågner kl.  05.45 og drikker to kopper kaffe. Jeg spiser sjældent morgenmad. I dag er ingen undtagelse.

Kl. 7.30 sætter jeg mig ved mit skrivebord. Det er her, at jeg tilbringer størstedelen af min arbejdstid. I modsætning til mange forsvarsadvokater går jeg ikke i retten hver dag. Jeg fungerer som privatantaget ’valgt’ forsvarer i en stor del af mine sager, hvilket betyder, at jeg kan bruge mere tid på den enkelte sag, end hvad ville være muligt, hvis jeg var beskikket forsvarer. Jeg beskæftiger mig også med civile tvister.

Det meste af dagen i dag går med at arbejde på en begæring til Den Særlige Klageret om genoptagelse af en voldtægtssag, som blev afgjort i 2022.

Kl. 13 tager jeg toget til Nordsjælland fra Fyn, hvor jeg bor. Jeg skal mødes med min klient, som i en sag er blevet dømt i by- og landsretten for som 17-årig at have voldtaget en jævnaldrende klassekammerat til en fest. Han har igennem hele sagen fastholdt, at der aldrig har fundet et samleje eller anden seksuel aktivitet sted mellem ham selv og pigen.

Vi drikker kaffe, mens jeg gennemgår udkastet til begæringen med ham. Det har taget et år at nå hertil. Jeg har indhentet bistand fra to tidligere efterforskere fra politiets rejsehold, en forhenværende retsmediciner og flere andre sagkyndige eksperter under mit arbejde med sagen. Det er deres konklusion, at retten har fejlbedømt DNA-beviserne og den retsmedicinske undersøgelse af den forurettede i sagen. Der er tale om nye oplysninger, som efter min opfattelse kunne have bevirket frifindelse, såfremt de havde foreligget under sagens behandling ved domstolene.

Min klient fortæller mig om, hvordan det går. Han blev prøveløsladt i efteråret og er startet på en uddannelse. Selvom han ikke længere afsoner, så er han stadig mærket af det forløb, som han har været igennem. Det er svært ikke at blive følelsesmæssigt påvirket, når man som advokat beskæftiger sig med en sag som denne.

Mødet slutter sent. Da jeg kommer hjem kl. 20.30 taler jeg med en ny klient og skriver nogle mails, mens jeg spiser en salat. Jeg går i seng kl. 23.30.

TIRSDAG

Jeg står op kl. 6.

Jeg drikker kaffe, mens jeg skimmer de vigtigste overskrifter på min telefon. Jeg følger med i den offentlige debat, særligt når det kommer til spørgsmål om retssikkerhed og har selv skrevet en række debatindlæg om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i de senere år. Det er desværre langt fra altid, at jeg har tid til at bidrage i den udstrækning, som jeg kunne have lyst til.

Kl. 8 sætter jeg mig ved mit skrivebord og arbejder videre med begæringen til Den Særlige Klageret. Bevistemaet i denne sag adskiller sig fra bevistemaet i flertallet af de voldtægtssager, som er landet på mit bord, hvor det typisk ikke er bestridt mellem parterne, at de har haft samleje, men derimod, hvorvidt der forelå samtykke hertil hos den forurettede.

Jeg gennemgår referaterne af en række interviews, som jeg har foretaget af vidner, som deltog i festen, men som politiet ikke har afhørt under sagen. Et af vidnerne er en person, som politiet ikke lykkedes med at identificere under efterforskningen, og som er fremkommet med oplysninger om tidslinjen i sagen, som understøtter min klients forklaring. Til vores held har vidnet tilfældigvis optaget en video under festen, som dokumenterer vidnets forklaring.

Jeg modtager med jævne mellemrum henvendelser fra personer, der ønsker bistand med at udarbejde en begæring til klageretten. Mange bliver skuffede, når jeg fortæller, hvor svært det er at komme igennem nåleøjet. Adgangen til at få en straffesag genoptaget er uhyre restriktiv. I 2022 blev alene 7,4 procent af alle anmodninger om genoptagelse imødekommet. I 2021 var tallet 7,9 procent.

I løbet af eftermiddagen godkender jeg en række citater til en bog om mediernes rolle i voldtægtssager. Jeg skriver et par bemærkninger til forfatteren, som har interviewet mig. Det er et spændende projekt, som jeg glæder mig til at følge.

Kl. 16 kører jeg tilbage til Fyn i min bil, som har stået i København. Jeg hører ofte dansk eller svensk P1 eller nyhedsprogrammet Today på BBC Radio 4. I dag hører jeg Slotsholmen.

Da jeg kommer hjem kl. 18 ringer jeg til en klient og drøfter en afhøringsrapport, som jeg netop har modtaget i hans sag.

Herefter spiser jeg en hurtig pastaret ved mit skrivebord, mens jeg fortsætter arbejdet med begæringen til Den Særlige Klageret. Jeg slukker computeren kl. 24 og går i seng. 

ONSDAG

Jeg står op kl. 6 og drikker kaffe. Jeg skal nå at svare på en række mails, inden jeg skal deltage i et kursus om beviskravet i straffesager, som starter kl. 09.30. Det var egentlig planen, at jeg ville køre til København, hvor kurset bliver afholdt, men det kan jeg ikke nå, så jeg deltager via Zoom.

Underviserne er dommer ved Retten i Odense Henning Fuglsang Sørensen og ph.d. og adjunkt ved Syddansk Universitet Lotte Helms. Sidstnævnte udgav i 2023 en bog baseret på sin  ph.d.-afhandling ’In dubio pro reo: Beviskravet i danske straffesager’, som er den første danske juridiske fremstilling af det strafferetlige beviskrav.

Et emne, som Lotte Helms berører på kurset, som interesserer mig, er det forhold, at vi i Danmark ikke har tradition for fyldige domsbegrundelser, hvor der redegøres for, hvordan dommerne forstår beviskravet, og hvordan deres vurderingsproces har været i den givne sag. Jeg er enig med Lotte Helms i, at det er problematisk, at danske domsbegrundelser - i modsætning til for eksempel norske og svenske - ofte ikke indeholder en argumentation for rettens begrundelse, fordi det gør det uigennemskueligt, hvad retten har lagt vægt på ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet. Sådanne ikke-begrundelser er ikke befordrende for tilliden til domstolene.

Kurset slutter kl. 16.30

Kl. 17 taler jeg med en ung klient, der er sigtet i en voldtægtssag. Han er blevet afhørt for nylig, og vi venter nu på, at anklagemyndigheden skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

Jeg bruger det meste af aftenen på at læse en ny sag. Herefter ser jeg nyheder, mens jeg spiser en pizza. Jeg går i seng kl. 23.

TORSDAG

Jeg vågner kl. 6 og skriver et par mails.

Kl. 10 tager jeg toget til København. På turen arbejder jeg videre med begæringen til Den Særlige Klageret. Jeg havde håbet på at kunne indgive den i slutningen af denne uge, men må sande, at det først bliver muligt at blive færdig med den i løbet af næste uge, fordi jeg har behov for at stille endnu et spørgsmål til en af de sagkyndige eksperter, som bistår mig.

I København mødes jeg med min klient Jes Dorph-Petersen, som jeg repræsenterer i et civilt søgsmål. Sagens omdrejningspunkt er, hvorvidt en advokat, som udførte en meget omtalt advokatundersøgelse for TV 2 i slutningen af 2020, har pådraget sig et erstatningsansvar over for ham i anledning af undersøgelsen, som resulterede i, at TV 2 afbrød samarbejdet med ham, efter at to kvinder indgav indberetninger om krænkende adfærd fra hans side.

Vi drøfter flere forhold, herunder sagens fremdrift. Der er i skrivende stund gået 11 måneder siden, at vi indgav stævning i sagen, som i september 2023 blev henvist til Østre Landsret til behandling i 1. instans. Landsretten har endnu ikke taget stilling til, om betingelserne for henvisning er opfyldt.

Uvisheden om, hvornår deres sag kan blive afgjort af en domstol, er en stressfaktor for mange af mine klienter. De oplever, at deres liv er sat på standby.  

Efter mødet henter jeg min nevø i børnehaven, og vi går på legeplads. Det er sjældent, at jeg kan holde fri midt på eftermiddagen. Herefter går vi hjem til min mor, hvor vi spiser kage sammen.

Kl. 20 er jeg tilbage ved skrivebordet på Fyn, hvor jeg læser noget materiale af relevans for et nyt forskningsprojekt ved SDU, som skal forsøge at afdække, om lovgivning vedrørende æresrelaterede forbrydelser reelt virker, eller om der snarere er tale om ”symbollovgivning”, der ikke effektivt formår at beskytte ofrene. Jeg er en del af et advisory board, som er nedsat for at følge og bistå projektet. Forskningsprojektet hedder ’Symbolic Policies. Legal Realities’ og gennemføres af ph.d. Dr. Sabba Mirza og professor Frederik Waage med støtte fra Offerfonden. Derudover deltager Advokatsamfundet som formidlingspartner.

Jeg har spist et pizzaslice på hovedbanegården, så jeg er ikke sulten.

Jeg går i seng kl. 23.30.

FREDAG

Jeg vågner kl. 7

Formiddagen går med at læse nogle nye sagsakter, som jeg netop har modtaget. Jeg taler kort med klienten i telefonen.

Kl. 13 ringer professor i strafferet Lasse Lund Madsen for at udskyde et telefonmøde vedrørende foreningen Lighed for loven, som var planlagt til i dag. Han skal interviewes om en ny udvikling i Samsam- sagen. Lasse og jeg sidder begge i bestyrelsen i foreningen, hvis formål er at styrke fysiske og juridiske personers retssikkerhed.

Herefter ringer jeg tilbage til en journalist, som kontaktede mig i sidste uge vedrørende en artikel om den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Hun vil blandt andet vide, om jeg mener, at bestemmelsen har kriminaliseret almindelig seksuel adfærd, sådan som Straffelovrådet advarede om forud for vedtagelsen af samtykkeloven.

Jeg svarer hende, at en betydelig andel af mine klienter, er drenge og yngre mænd, som er blevet sigtet eller tiltalt for voldtægt, og som giver udtryk for, at de ikke anede, at det, de har gjort, kan være i strid med loven. Dette er bekymrende, fordi det er et bærende princip i strafferetten, at det skal være gennemskueligt og forudberegneligt, hvad der er strafbart. At de unge har svært ved at afkode samtykke understøttes også af en række undersøgelser, som er blevet foretaget på området.

Vi drøfter den såkaldte afklaringspligt, som retten efter omstændighederne nu kan pålægge en tiltalt i en voldtægtssag. Pligten indebærer, at den tiltalte skal sandsynliggøre, at han har sikret sig samtykke, hvilket kan være svært, også for den uskyldigt anklagede.

Jeg siger til journalisten, at der er ikke nogen lette svar. Voldtægt er en alvorlig forbrydelse. Det er nødvendigt at finde en balance, der imødekommer de forurettede i disse sager og samtidig tilgodeser hensynet til de tiltaltes retssikkerhed.

Da jeg lægger på, ser jeg, at den sagkyndige har besvaret spørgsmålet, som jeg sendte til ham i går. Hans svar understøtter, at det anbringende, som anklagemyndigheden har gjort gældende vedrørende to af de tekniske undersøgelser, næppe er sandsynligt. Svaret skal indarbejdes i begæringen til Den Særlige Klageret, men det må vente til på søndag. Jeg skal hente min mor på stationen. Vi skal til en Leonard Cohen Tribute-koncert. Vi tager en drink efter koncerten og er først hjemme kl. 1.