En sparringspartner, en oversætter eller en researcher, der klarer en del af rugbrødsarbejdet. Advokatfirmaer anvender kunstig intelligens (AI) til mange funktioner.

”Jeg bruger AI til at skabe idéer, få hjælp til en formulering eller til opsummering af en tekst. Det er som at have en sparringspartner, og det fungerer ret godt. Jeg er generelt teknologibegejstret, men jeg har også en sund skepsis for outputtet, da det ofte kræver efterarbejde,” siger Kristian Storgaard, legal tech partner i Kromann Reumert og medlem af Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe.

Advokatfirmaet er ved at rulle Microsofts Copilot bredt ud i organisationen og foretager tests af flere andre systemer. Hvor Copilot er et bredt AI-system, forventer Kristian Storgaard, at der vil komme en palet af systemer til forskellige områder, da det for eksempel vil være en anden teknologi, der skal understøtte arbejdet med en retssag, end den, der kan understøtte en M&A-proces.

”Selvfølgelig er valget af teknologier ekstremt vigtigt, men vi har til at starte med lagt det allerstørste fokus på medarbejderne. Hvis ikke vi er i stand til at bruge AI-værktøjerne rigtigt, får vi ikke det optimale ud af at bruge dem. Derfor tilbyder vi alle medarbejdere uddannelse i, hvordan man skal prompte i et generativt AI-system, ligesom vi har udpeget prompt-ambassadører på forskellige vidensområder. Der er nogle grundlæggende metodikker, man skal kende for at kunne få brugbare svar ud af kunstig intelligens,” siger Kristian Storgaard.

AI er øverst i bevidstheden hos flere advokatvirksomheder, som i noget tid ligesom Kromann Reumert har anvendt AI. Bech-Bruun, Bruun & Hjejle og Plesner er eksempler, og de nævner AI-programmer som Luminance, Reveal Brainspace, Copilot og ChatGPT til alt fra research til behandling af større datamængder. Der er også eksempler på, at AI anvendes til at fjerne ubevidst bias ved at gøre jobopslag køns-, etnicitets- og aldersneutrale.

”En af de største fordele ved brugen af traditionel kunstig intelligens er, at vi nu har langt bedre muligheder for at skabe overblik i store ustrukturerede data. I visse tilfælde kan vi undersøge og finde data, som ikke tidligere kunne lade sig gøre for eksempel på grund af begrænset tid,” siger Christian Ejvin Andersen, adm. direktør i Bech-Bruun.

Med generativ AI ser vi ifølge ham ind i en helt ny måde at skabe nyt materiale på baggrund af eksisterende data. Han siger, at et forandringsprojekt, som ikke skal undervurderes, er skudt i gang, og at der ligger en stor udfordring i selve ændringen i måden at arbejde på:

”På et eller andet plan er vi nødt til at få alle med. Vi skal alle have en grundlæggende forståelse af, hvordan generativ AI fungerer – altså dets muligheder, men i høj grad også dets begrænsninger – og vi skal planlægge og udføre vores arbejde på en anden måde.”

Vigtigt at finde ’sweet spot’

Kristian Storgaards væsentligste bekymring og største opmærksomhedspunkt går på, om vi tilgår AI tilstrækkeligt kritisk.

”Det er afgørende, at vi bruger generativ AI dér, hvor det giver mening, og at vi er i stand til at validere outputtet på den rigtige måde. Du finder dit ’sweet spot’ på de arbejdsområder, der kræver en stor indsats at skabe og er nemt at validere. Hvis et stykke arbejde er nemt at skabe, men svært at validere, er det måske lettere at lave det selv, og så får du ingen effektivitetsgevinst ved at bruge AI - og i værste fald begår du fejl,” siger han.

Bruun & Hjejles it-chef, Jakob Kolding Jensen, er enig i, at det kræver en indsats at få det optimale ud af AI.

”Det kræver for eksempel en indsats at blive skarp på, hvordan man prompter, så man får de svar, man søger, på den mest effektive måde. Det er en ny ’digital dialekt’, som alle skal lære, og som vi også har trænet vores medarbejdere i.”

Han ser mange kvalitetsmæssige og effektiviseringsmæssige fordele ved brugen af kunstig intelligens:

”Kunstig intelligens kan fjerne nogle af de repetitive og administrative opgaver, der ellers bliver brugt mange timer på.”

Hos Plesner anser it-chef Claus Egholm Nielsen, som også er repræsentant for advokatfirmaets AI-taskforce, kunstig intelligens som et muligt bidrag til en højere arbejdsglæde:

”Mange af de første "knæbøjninger" i dokumentarbejde kan opstartes i samarbejde med AI, hvorved den interessante del af arbejdet, som udføres af fuldmægtige og advokater, hurtigere kan komme i gang. AI kan måske løfte arbejdsglæden som resultat af dette ved at fjerne simpelt arbejde.”

Fuldmægtigrollen under forandring

I takt med, at mere arbejde bliver automatiseret ved hjælp af AI, opstår der ifølge Kristian Storgaard nye opgaver, som advokatfuldmægtige vil skulle forstå anvendelsen af og derfor undervises i.

”Vi er der ikke endnu, men på længere sigt kommer vi som advokatbranche til at stå over for en ny opgave i forhold til, hvordan vi uddanner nye advokater. Når en del af "rugbrødsarbejdet" kan løses med AI, så bliver det vigtigt, at vi tilpasser uddannelsen, så de fortsat får den basislæring på anden vis,” siger han.

”At have læst eksempelvis mange kontrakter giver indsigt i, hvordan verden ser ud. Hvis du flytter den opgave over til en maskine, så forsvinder den viden ikke, men du skal vide, hvordan du navigerer i, at den ligger et andet sted. Det har vi som branche endnu ikke svaret på, hvordan vi løser, og det er også et emne, vi taler om i arbejdsgruppen for AI.”

Det vil også stille krav til jurauddannelserne, mener han:

”Noget af jurauddannelsen skal måske i fremtiden handle om værktøjslære og stillingtagen til AI-probemstillinger, men den grundlæggende juridiske metode skal vi ikke glemme.”

Kunstig intelligens vil med stor sandsynlighed også betyde, at advokatkontorer skal se på deres forretningsmodel med nye øjne.

”Noget af det, som de store sprogmodeller kan, er en del af det, vi som jurister bryster os af at være gode til – at læse, forstå og gengive en tekst. Derfor kan vi ikke undgå at forholde os til AI. Og derfor vil der også komme til at være et pres udefra fra andre brancher, som vil hævde, at de kan teknologiunderstøtte sig til at tilbyde nogle af de ydelser, vi traditionelt har løst,” siger Kristian Storgaard.

”Der vil sikkert være opgaver, der kan løses af AI, men så vil der opstå nye juridiske spørgsmål for eksempel om AI samt nye områder og opgaver, vi skal beskæftige os med. Opgaverne flytter sig hele tiden i vores branche, og vi bliver nødt til at være dér, hvor kunderne er.”

Kapløb mellem leverandører

Selve arbejdsprocessen som advokat forventer Kristian Storgaard vil se markant anderledes ud, hvis man spoler tiden ti år frem.

”Til den tid tror jeg, at jeg slipper for mange af de repetitive opgaver og kedelige klik. Eksempelvis tror jeg, at AI vil kunne hjælpe med noget så lavpraktisk som at forholde sig til, hvad der er vigtigt i de store mængder af informationer i mail-indbakken, og så tror jeg, at der vil ske en sammensmeltning, så skriveprocessen bliver en integreret proces understøttet af AI. Guldet ligger i sammenspillet mellem mennesket og kunstig intelligens.”

Men før et sådant scenarie er muligt, skal der ske en modning ikke kun blandt advokaterne, men også hos klienter og leverandører. Kromann Reumert får med jævne mellemrum henvendelser fra internationale klienter med krav om, at advokatfirmaet ikke må anvende ChatGPT eller andre åbne systemer.

”Vi går så i dialog med dem og fortæller om vores rammer for AI, og at vi selvfølgelig ikke hælder fortrolige oplysninger og viden ud i et åbent system. Det viser sig i sidste ende, at vi lever op til de krav, de har.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt GDPR-regler samt andre krav og hensyn sætter en begrænsning for brugen af AI, svarer Kristian Storgaard:

”Det stiller krav til, hvilke teknologier og systemer du kan anvende. Grundlæggende kan man sige, at leverandørerne er nødt til at flytte sig efter, hvad de regulatoriske krav er, og hvad markedet ønsker. Lige nu er en af udfordringerne, om vi hos de forskellige leverandører kan være 100 procent sikre på, at vores data ikke bliver videregivet eller brugt til træning af algoritmer. Jeg tænker, at markedet kommer til at gennemgå en modning, hvor leverandører bliver bedre og mere klar over, hvordan de lever op til sikkerhedskrav og GDPR.”

Claus Egholm Nielsen fra Plesner påpeger, at sikkerhed og compliance nogle gange er udfordret på grund af den hurtige udvikling på AI-området.

”Der foregår et vildt kapløb blandt leverandører om at være hurtigst ude med nyt og smart. Den hastighed opnås nogle gange på bekostning af sikkerhed og compliance. Derfor er det særligt vigtigt at være kritisk og grundig i sin forundersøgelse af systemer og leverandører og ikke lade sig blindt forføre af mulighederne og potentialet, ej heller at blive suget ind i FOMO-stemningen (fear of missing out, red.), der i øjeblikket er omkring AI. ”