Frustreret og en lille smule knotten skrev Tomas Ilsøe Andersen for nylig en mail til den advokatfuldmægtig, som havde hjulpet med kildesøgning til en retssag, med spørgsmålet: Hvorfor har vi ikke fundet denne dom?

Tomas Ilsøe Andersen, som er partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten og formand for Danske Advokaters AI-arbejdsgruppe, havde kort forinden stillet ChatGPT et generisk spørgsmål om, hvad indholdet af dansk ret var på et bestemt område. På sit formfuldendte sprog svarede den, at den ledende dom på området havde kaldenavnet ’Det nedbrændte badehotel’, og redegjorde for dommens indhold og betingelserne efter dansk ret, som til hans overraskelse ikke støttede hans synspunkt i den pågældende sag.

”Der gik lidt tid, inden jeg fik et svar, og jeg nåede at tænke, at han sad og svedte over, hvilken forklaring han skulle give mig. Da svaret kom, blev jeg chokeret, for svaret var, at dommen ikke fandtes,” fortæller Tomas Ilsøe Andersen, som derefter skrev til ChatGPT: Er du sikker?

ChatGPT korrigerede sit svar og udpegede en anden dom med det stik modsatte synspunkt til at være den ledende på området. Men igen eksisterede dommen ikke.

”Hvis du tænker over, hvor meget skrald internettet indeholder, er det ikke underligt, at ChatGPT kan hallucinere. Eksemplet viser, at vi ikke kan stole 100 procent på generativ AI endnu og derfor ikke kan overlade ansvaret for vores rådgivning til algoritmer. Vi kan derimod godt bruge AI til afgørelsesstøtte, hvor mennesker har det sidste ord.”

Det er det, Poul Schmith/Kammeradvokaten selv bruger AI til.

”Vi anvender for eksempel AI til at finde ud af, hvad retstilstanden på et område er, eller til at sikre, at vi er nået hele vejen rundt om et emne. Ved at prompte rigtigt får vi ofte et godt bidrag, selvom vi har lavet en relativ dybdegående kildesøgning selv. Det betyder ikke, at kildesøgningen var dårlig, men viser bare, at ingen kan vide alt.”

Som eksempel nævner han, at hvis fem personer står bag en kildesøgning, så er den resultatet af de fem personers kombinerede indsats, hvorimod hvis du kan spørge en algoritme, som samler viden fra alle i virksomheden, selvom de ikke aktivt deltager i kildesøgningen, får du et bredere udsyn. Og i så fald vil generativ AI ifølge Tomas Ilsøe Andersen have en stor værdi.

Satser på eget system

Alle medarbejdere hos Poul Schmith/Kammeradvokaten kan købe licens til den nyeste version af ChatGPT, men udelukkende til brug for generiske spørgsmål. Og så arbejder advokatfirmaet på i fremtiden at få sit eget økosystem ud fra en købt AI-teknologi, som får firmaets egne data tilføjet.

”Jeg tror, at de fleste større advokatvirksomheder satser på at skabe lukkede økosystemer med egne data. Det er nødvendigt for at undgå GDPR-problemer, overtrædelse af vores tavshedspligt, og at systemet hallucinerer. Hvor langt fremme teknologisk man er som advokatvirksomhed, tror jeg, bliver et afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. Vi kan allerede mærke, at klienterne er meget opmærksomme på AI på grund af udsigten til, at arbejdet kan gøres mere effektivt og dermed billigere.”

Tomas Ilsøe Andersen understreger, at dataene skal være mere end bare søgbare:

”Hvis vi eksempelvis vil spørge, hvad vi plejer at skrive i specifikke klausuler for en kunde, skal vi jo passe på, at reguleringen af området ikke sidenhen er ændret. Man skal samtidig ikke ende i en situation, som kræver en masse manuelt arbejde for at få renset data, man kan bruge til noget, og der findes heldigvis it-værktøjer, der kan sortere i data. Det er virkelig vigtigt at være opmærksom på det.”

Tidlige erfaringer slog fejl

De seneste par år har Poul Schmith/Kammeradvokaten arbejdet systematisk med at udvikle sin it-portefølje, herunder også AI-løsninger, gennem et såkaldt digital opportunity board, som får præsenteret løsninger og idéer både fra interne og eksterne. En præcis dato for, hvornår arbejdet med AI-løsninger for alvor gik i gang, er ifølge Tomas Ilsøe Andersen svær at udpege, fordi man tidligere kaldte det noget andet – for eksempel machine learning. Allerede for godt en håndfuld år siden havde advokatfirmaet en klient, som spurgte, om arbejdet på et bestemt afgørelsesområde, hvor der var en sagspukkel, kunne understøttes med teknologi.

”Det gik imidlertid knap så godt med at udarbejde et brugbart udkast til en afgørelse, som overholdt de forvaltningsretlige krav til, hvordan man skal inddrage og afveje lovlige kriterier,” forklarer Tomas Ilsøe Andersen og tilføjer, at algoritmerne i dag er markant bedre. Alligevel tør han ikke spå, om og hvornår kunstig intelligens er moden nok til at kunne varetage en sådan opgave.

”Algoritmerne har svært ved at læne sig lidt tilbage og se på hele det samlede billede. Det kræver indtil videre stadig menneskelig erfaring og intuition samt en forståelse for klientens forretning.”

Tomas Ilsøe Andersen mener ikke, at der grund til at frygte, at AI pludselig vil gøre advokater overflødige.

”Der sker løbende en forædling af vores fag og gudskelov for det – ellers ville vi stadig sidde med kalkerpapiret. Måske betyder det, at vi lige skal rubbe os lidt mere, fordi noget rugbrødsarbejde forsvinder, men sådan har det jo altid været, og jeg har en stærk tiltro til, at vi fortsat vil være relevante,” siger han og uddyber:

”Vi bliver tvunget til at fokusere endnu mere på det, teknologien aldrig kan tage fra os, nemlig at arbejde med de menneskelige relationer, udvise empati og nyttiggøre en samlet forståelse for klientens virksomhed.”

Poul Schmith/Kammeradvokaten går efter at være first mover inden for AI, men de forbundne omkostninger er ifølge Tomas Ilsøe Andersen alt andet end små.

”Derfor kan det også være ganske smart at være fast follower og ligge i baghjulet af nogen, der tager udviklingsomkostningerne. Med tiden bliver AI-løsningerne billigere, og det vil gøre dem  mere tilgængelige for de advokatkontorer, der ikke investerer stort nu. Måske vil der her i starten være en tidsmæssig forskydning i forhold til, hvor udbredt AI bliver på de investeringslystne og de mere tilbageholdende advokatkontorer, men med tiden vil det udligne sig.”