Risikovurderingen skal afdække, hvor advokatfirmaet er udsat for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Kun ved at kende virksomhedens sårbarheder kan dens politikker, forretningsgange og kontroller tilpasses og målrettes indsatsen mod at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Den iboende risiko er den risiko, som virksomheden er født med som følge af den type af forretning, advokaten driver. Denne iboende risiko vil være afhængig af, hvilken forretningsmodel, herunder typer af sager, som advokaten vælger at beskæftige sig med, og er uafhængig af de risikobegrænsende tiltag så som politikker, forretningsgange og kontroller, som advokaten iværksætter for at begrænse den iboende risiko.

Advokatfirmaet skal ved udarbejdelse af risikovurderingen se på firmaets forretningsmodel og identificere og vurdere, hvordan forskellige risikofaktorer påvirker risikoen for, at advokatfirmaet kan blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Det er vigtigt, at dette sker med udgangspunkt i de sagstyper omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, som advokatfirmaet påtager sig – dette er vigtigt, da klienttyper og produkter mv. vil være forskellige under de forskellige sagstyper og dermed eventuelt medføre forskellige risici.

Advokatfirmaets forretningsmodel

Beskrivelsen af forretningsmodellen skal omfatte de klienter, advokatfirmaet har, de produkter, tjenesteydelser og transaktioner, som advokatfirmaet tilbyder klienterne, de leveringskanaler, som advokatfirmaet bruger til at tilbyde produkterne og udføre tjenesteydelserne/rådgivningen, og de lande eller geografiske områder, hvor advokatfirmaets rådgivning udøves.

Denne beskrivelse skal laves for hvert sagsområde omfattet af hvidvaskloven, hvor advokatfirmaet påtager sig sager. Nedenfor gennemgås eksempler på forhold, som kan inddrages ved beskrivelsen af forretningsmodellen under hver sagskategori. Det bemærkes, at der alene er tale om eksempler, og at listen ikke er udtømmende:

1. Typer af klienter

• Hvor mange klienter/sager advokatfirmaet har.
• Hvor stor en del af advokatfirmaets klienter er juridiske personer?
  • Hvilke typer af juridiske personer er der tale om, herunder eventuel selskabsform, størrelse, alder og andre kendetegn ved virksomheden, herunder geografiske tilhørsforhold?
  • Hvis en juridisk person er en forening, hvilken type af forening er der tale om, hvad er dens formål mv.?
• Hvor stor en del af advokatfirmaets klienter er fysiske personer?
  • Hvilken type af fysiske personer er der tale om, herunder eksempelvis nationalitet/bopæl?
• Har advokatfirmaet mange faste klienter, eller er det en kategori med stor udskiftning af klienter?

2. Typer af produkter/rådgivning

• Hvilke typer af produkter/rådgivning yder advokatfirmaet inden for denne sagskategori?
• Hvor stor en andel af advokatfirmaets samlede rådgivning/sager udgøres af denne eller disse typer af produkter?

3. De leveringskanaler, som advokatfirmaet bruger til at tilbyde produkterne og udføre tjenesteydelserne/rådgivningen, og…

• Hvordan får advokatfirmaet nye klienter?
• Hvordan opstår nye klientforhold/ hvordan tager klienter kontakt til advokatfirmaet?
  • Indledes klientforhold uden fysisk kontakt?
    • Indledes klientforholdet eksempelvis telefonisk eller alene skriftligt?
  • Indledes klientforhold via kanaler eller netværk?
  • Hvordan leverer advokatfirmaet sine produkter/rådgivning mv. til klienterne?
    • Er der tale om rådgivning telefonisk, e-mails, digitale platforme, notater mv., eller leveres rådgivningen eksempelvis fysisk overfor klienten ved møder?

4. De lande eller geografiske områder, hvor advokatfirmaets rådgivning udøves

• Hvor i Danmark har advokatfirmaets klienter base/bopæl?
• Har advokatfirmaet klienter i udlandet, og i givet fald hvor?
• Har advokatfirmaet klienter med reelle ejere i udlandet, og i givet fald hvor?
• Har advokatfirmaet klienter, som har erhvervsmæssige eller personlige relationer til udlandet, og i givet fald hvortil?

Identifikation og vurdering af risikofaktorer

Den beskrevne forretningsmodel skal herefter analyseres med henblik på at vurdere, hvor advokatfirmaet er udsat for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering.

Områderne er de samme, som er blevet beskrevet i forbindelse med forretningsmodellens pkt. 1-4, og identifikationen og vurderingen skal tilsvarende ske i forhold til hvert af de sagsområder omfattet af hvidvaskloven, som advokatfirmaet beskæftiger sig med.

For hvert af disse områder skal advokatfirmaet altså identificere og vurdere de risikofaktorer, der er ved netop denne forretningsmodel, herunder de typer af sager mv., som advokatfirmaet har. Identifikationen og vurderingen af risikofaktorer skal ske på baggrund af advokatfirmaets egen viden og eksterne kilder, og faktorerne ved hvert sagsområde skal danne grundlag for vurderingen af risikoen ved hver af disse.

Det er vigtigt at huske, at det er den iboende risiko, der skal vurderes. Det betyder, at vurderingen skal være uden risikobegrænsende faktorer som for eksempel den kundekendskabsprocedure, som advokatfirmaet udfører.

Eksterne kilder

Hvidvasklovens bilag 2 og 3 opregner risikofaktorer, der kan påvirke advokatfirmaets risiko. Derudover kræver hvidvaskloven, at en virksomheds risikovurdering udarbejdes på baggrund af nationale og supranationale risikovurderinger. Det betyder, at identifikationen og vurderingen af risikofaktorer skal ske på baggrund af eksempelvis Den nationale risikovurdering af hvidvask udsendt af Hvidvasksekretariatet, Den nationale risikovurdering af terrorfinansiering udsendt af Politiets Efterretningstjeneste og Rapport fra EU-Kommissionen om vurdering af de risici for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme [den supranationale risikovurdering]. Derudover vil det ofte være relevant at inddrage eksempelvis Den nationale risikovurdering af terrorfinansiering på non-profitområdet i Danmark samt information udsendt af Financial Action Task Force.

Det betyder, at advokatfirmaet skal inddrage og forholde sig til kilderne i dets risikovurdering. Hvis et sagsområde, en klienttype mv. har faktorer, som i den nationale eller den supranationale risikovurdering er vurderet som enten høj, mellem eller lavrisiko, skal advokatfirmaet forholde sig til dette i dets identifikation og vurdering. Ligesom en vurdering af en faktor, der afviger fra en ekstern kildes vurdering, vil skulle begrundes.

Risikofaktorer

På baggrund af ovenstående skal advokatfirmaet identificere og vurdere risikofaktorer med udgangspunkt i forretningsmodellen.

For de klienter, som advokatfirmaet har, kan det for eksempel være relevant at se på, hvorvidt firmaet har klienter, der er juridiske personer, da der i henhold til den nationale risikovurdering for hvidvask er bestemte risikofaktorer ved for eksempel legale virksomhedskonstruktioner.  Det kan også være relevant at se på, hvorvidt advokatfirmaet har klienter, der har forbindelse til en sektor, som i henhold til de nationale eller supranationale risikovurderinger er forbundet med højrisiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Ligeledes er det relevant at se på, hvorvidt advokatfirmaet har klienter, som er politisk eksponerede eller nærtstående hertil.

For de produkter mv., som advokatfirmaet tilbyder klienterne, kan det for eksempel være relevant at se på, i hvor høj grad de produkter, som advokatfirmaet tilbyder under de forskellige sagskategorier, vedrører områder, som i henhold til de nationale eller supranationale risikovurderinger er forbundet med høj risiko for hvidvask eller terrorfinansiering – for eksempel er køb og salg af fast ejendom forbundet med øget risiko. Det kan ligeledes være relevant at se på, om der er produkter/rådgivning, hvor man alene har kendskab til en del af sagen, og hvad rådgivningen skal bruges til, om advokatfirmaet yder rådgivning på en sådan måde, at det fremmer anonymitet samt værdien og størrelsen vedrørende de produkter mv., der ydes rådgivning omkring.

Vedrørende de leveringskanaler, som advokatfirmaet bruger til at tilbyde produkterne og udføre tjenesteydelserne/rådgivningen, kan det igen være relevant at se på, om der er faktorer, som fremmer anonymitet eller den reelle identitet på advokatfirmaets klienter. Derudover kan det også være relevant at se på, i hvor høj grad leveringen af rådgivningen sker uden fysisk kontakt, og hvorvidt rådgivningen for eksempel leveres til/gennem tredjemand.

I forhold til de lande eller geografiske områder, hvor advokatfirmaets rådgivning udøves, kan det være relevant at se på, om der er klienter med tilknytning til udlandet eller andre faktorer, der knytter sig til udlandet. Hvis det er tilfældet, er det relevant at se på, hvilke lande det drejer sig om, og om det er lande, der har tilstrækkelige regler vedrørende forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, og om landet generelt har et højere korruptionsniveau. Det kan også være relevant at se på, om der er sager, hvor der indgår transaktioner til lande med høj risiko for terroraktiviteter.

Ovenstående er alene eksempler og langt fra udtømmende. Det er vigtigt, at advokatfirmaet identificerer og vurderer alle de relevante risikofaktorer fra de eksterne kilder samt øvrige faktorer, der gør sig gældende for det specifikke advokatfirma.

Vurdering af risikofaktorer

Når risikofaktorerne er identificeret, skal disse inden for hvert sagsområde, omfattet af § 1, stk. 1 nr. 13, vurderes. Advokatfirmaet skal således vurdere, om de risikofaktorer, der er ved eksempelvis den type af klienter, som advokatfirmaet har vedrørende eksempelvis sagskategorien køb og salg af fast ejendom, udgør en høj, mellem eller lav risiko. Advokatvirksomheden skal herefter vurdere den samlede risiko ved hver sagskategori samt advokatfirmaets samlede risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Vurderingerne skal danne grundlag for advokatfirmaets tilrettelæggelse af politikker, forretningsgange og kontroller således, at disse bedst muligt forebygger, at firmaet misbruges.