Nyuddannede jurister har en solid teoretisk ballast med sig fra jurastudiet, og i advokatbranchen er man overordnet godt tilfreds med kvaliteten af de nyudklækkede kandidater. Men det halter til gengæld med evnerne til at omsætte teorien til praksis. Sådan lyder konklusionen fra en række af de større advokatvirksomheder, som Advokaten har været i kontakt med.

”Studiet kunne forbedres, hvis undervisningen blev gjort mere praksisnær og case-baseret gerne i øget samarbejde med erhvervslivet. Det vil også være en gevinst for de studerende i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, hvis der kommer fokus på kunstig intelligens, legal tech og mulighederne heri,” siger Anne Buhl Bjelke, partner og bestyrelsesforkvinde i Bech-Bruun.

Plesners ledende partner, Niklas Korsgaard Christensen, er enig:

”Jurauddannelsen giver færdiguddannede en god værktøjskasse som generalist, og det er ikke nogen hemmelighed, at advokatbranchen længe har efterspurgt forretningsforståelse og teknologisk viden ved de færdiguddannede kandidater.”

Ifølge Anne Buhl Bjelke er jurastuderende dygtige til research og den juridiske metode, men mindre gode til at omsætte det til brugbar rådgivning i virkeligheden. Samtidig bemærker hun, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem jurastudiet og en uddannelse til at blive advokat. Intern uddannelse og oplæring gennem samarbejde med erfarne advokater er afgørende i advokatfuldmægtigtiden for at kunne udfylde rollen som advokat.

”Det er ofte de personlige kompetencer, der kræver mest udvikling,” siger hun.

Advokatfirmaer, offentlige institutioner og en lang række virksomheder står klar med åbne arme for at tage imod nyuddannede jurister, da efterspørgslen på dem er stor. Dimittendledigheden for jurister er lav og på kun 2,8 pct. i en tid, hvor interessen for jurastudiet og antallet af studiepladser vokser. I 2023 er jurauddannelserne udvidet med en ny linje i Esbjerg under SDU, så der i Danmark nu er fem jurauddannelser, hvor der samlet er optaget 1.725 jurastuderende på bachelordelen. Det er en stigning på 19 pct. set over en tiårig periode.

Studiejobs hjælper

Når de jurastuderende har afsluttet jurauddannelsen, er de ifølge Peter Breum, ledende partner i Sirius Advokater, endnu ikke klædt godt nok på, men det bliver de, og særligt studiejobs spiller en væsentlig rolle i forhold til kvalifikationerne.

”En nyuddannet jurist er ikke tilstrækkeligt udrustet til at blive advokatfuldmægtig på ansættelsestidspunktet, men vil have kvalifikationerne, hvis man investerer tid i at forklare, hvad juraen konkret skal anvendes til i forhold til sager eller sagsområdet. Det er afgjort et plus, at en advokatfuldmægtig har været på et advokatkontor som stud.jur.,” siger han.

Hos Gorrissen Federspiel kan ledende partner Martin André Dittmer mærke en stor forskel på, om der er studiejoberfaring eller ej:

”Det er en stor fordel for de studerende at tænke i at have et studiejob. Man får en god forståelse for, hvad det vil sige at være en del af en arbejdsplads. At have gode karakter er selvfølgelig godt, men det kræver også andre kompetencer at blive en dygtig advokat. Dem, som har arbejdet herinde som studerende, har en god evne til at tænke selvstændigt og forstå, hvad god rådgivning er.” 

Han oplever, at det er en hård erkendelse for nogle advokatfuldmægtige, at de skal begynde forfra som fuldmægtig, selvom de var blandt de allerdygtigste på universitetet. Derfor er han fortaler for, at jurauddannelserne forbereder de studerende endnu bedre på, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, og hvilke forventninger der er til dem som rådgivere. Det kunne for eksempel være i form af et øget fokus på erhvervsretlige fag samt vigtigheden af at skabe sig et netværk, og hvordan man gør det.

Det er der dog ikke enighed om blandt alle arbejdsgivere, der står klar til at ansætte nye jurister. Hos Justitsministeriet mener HR-chef Trine Dahl, at universiteterne allerede har været lydhøre i forhold til aftagernes kritik af, at der mangler forretningsforståelse og indsigt i rådgivningsrollen.

”Jeg synes, der er er sket et lille skred på jurauddannelserne, fordi de har lyttet for meget og bevæger sig væk fra kernekompetencerne for at få mere projektledelse, forretningsforståelse eller lignende med. Det ser jeg som spild af plads på uddannelsen, fordi uddannelserne ikke for alvor kan lære dem det. Vi vil hellere have, at de holder fokus på de klassiske juridiske fag. Og så skal vi nok lære dem alt det andet,” siger Trine Dahl, som er en del af aftagerpanelerne for jurauddannelsen på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet (SDU), og slår fast:

”Universiteterne har virkelig stærke juridiske kræfter, som giver de studerende gode faglige juridiske kompetencer. Og det er dér, vi i Justitsministeriet mener, at de bør holde fokus.”

Bruun & Hjejles ledende partner, Christian Johansen, er til dels enig i den vurdering.

”Overordnet set, så skal universiteterne have fokus på det, som de er gode til, nemlig den teoretiske grunduddannelse på et højt niveau, som er nødvendig for at blive en god jurist og – i vores tilfælde – for at arbejde som advokatfuldmægtig. Det er den vigtigste forudsætning for at blive en god advokat,” siger han.

Han mener, at kvaliteten af jurauddannelsen er steget:

”Overordnet set synes vi, at uddannelsen er blevet bedre. Vi kan se, at der er forskellige tilgange, afhængigt af hvor i landet man har taget sin juridiske eksamen, men generelt oplever vi, at der er et øget fokus dels på internationale forhold og dels på at supplere teori og faglighed med tiltag, der understøtter de studerendes konkrete anvendelse af regler, retsprincipper og grundlæggende hensyn.”

Christian Johansen ser samtidig, at en øget brug af processpil og andre praktiske øvelser ville være en god måde at træne den kreativitet, som advokatfirmaets klienter efterspørger i den daglige rådgivning.

”Vi tror på, at kombinationen af uddannelse og job som enten student eller stipendiat giver et godt fagligt udgangspunkt, hvorfor det også er vigtigt, at studierne kan tilrettelægges, så der er tid til at arbejde ved siden af,” siger han.

AI kræver fokus

Hos DLA Piper er det væsentligste ifølge ledende partner Martin Lavesen, der også er formand for Advokatrådet, at de fuldmægtige har styr på den juridiske metode – altså evnen til at gennemgå faktum og på den baggrund komme med en juridisk vurdering – og at de er grundige.

”Jeg synes, at de jurister, der kommer ud af universitetet, er dygtigere, end jeg var i sin tid. En af de afgørende forskelle er, at der er et øget fokus på at sætte juraen i kontekst og på at samarbejde i teams. Begge kompetencer er væsentlige i overgangen fra studiet til arbejdet i en advokatvirksomhed,” siger Martin Lavesen, som også er en del af aftagerpanelet for jurauddannelsen på Københavns Universitet.

Et vigtigt område, han mener, jurauddannelserne skal fokusere på i forhold til arbejdsmarkedets behov i fremtiden, er kunstig intelligens (AI).

”Der sker i øjeblikket en transformation af den juridiske branche, hvor indførslen af AI-baserede løsninger, der kan gennemlæse, redigere, monitorere og generere juridiske dokumenter, er et godt eksempel.”

Martin Lavesen påpeger, at selvom man umiddelbart kan se udviklingen som en trussel, der vil tage brødet ud af munden på de advokatfuldmægtige, så kommer den med lige så mange muligheder.

”Det kræver dog en god forståelse af teknologierne og en innovativ tankegang for at udnytte mulighederne. Læg dertil forretningsforståelse, som er afgørende for, at vi bruger teknologien dér, hvor den giver størst værdi. Det er kompetencer, der godt kan indarbejdes på uddannelsen.”

Jens Bødtcher-Hansen, ledende partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten anser også kunstig intelligens som det store springende punkt lige nu, som uddannelserne også er nødt til at tage højde for.

”Det er klart, at det skal integreres i undervisningen. Det er der ingen vej udenom. Men jeg er ret sikker på, at de allerede nu er på den bold.”

Han er ligeledes en del af aftagerpanelet for jurauddannelsen i København, og han mener, at universiteterne lytter til aftagerne.

”Jeg har haft en virkelig god dialog med blandt andet Københavns Universitet, og meget af den udvikling af studiet, vi har anbefalet, er implementeret i meget vid udstrækning. Det kan vi blandt andet se i forhold til digitalisering. Tidligere var det sådan lidt, ’at nu skal vi have et fag, der handler om digitalisering’. Nu er digitalisering integreret i alle fag. Jeg synes faktisk, at universitetet har lyttet til det, vi har efterspurgt og flyttet sig. Samtidig bliver undervisningen mere og mere case-baseret, ligesom man opfordres til at deltage i processpil.”

Bevar uddannelseslængden

Regeringen indgik i slutningen af juni en politisk aftale om en uddannelsesreform med en ambition om, at ti procent af kandidatuddannelserne skal forkortes fra to år til et år og tre måneder i 2028, samtidig med at ti procent samme år skal starte på en erhvervskandidat i stedet for den traditionelle toårige kandidatuddannelse. En mulighed, som også er tilstede på jura nu. Den er pt. tilrettelagt, så den tager fire år i kombination af deltidsstudie og ansættelse i en virksomhed. Derefter skal yderligere fem procent optages på en erhvervskandidatuddannelsen i 2030 og 2032.

Det er i skrivende stund ikke afgjort, hvilke uddannelser der bliver påvirket. Det skal et kandidatudvalg komme med sit bud på. Advokatkontorerne er dog bekymrede over, at der kan være udsigt til, at der bliver skåret i jurauddannelsen.

”Det er væsentligt, at vi fastholder det kvalitetsniveau, vi har på jurauddannelsen, og deri ligger også, at kandidatuddannelsen på jura fastholdes som toårig, når det nedsatte kandidatudvalg til efteråret kommer med forslag til den fremtidige udformning af kandidatuddannelserne,” siger Martin Lavesen.

Jens Bødtcher-Hansen mener også, at uddannelsen har den rette længde:

”Uddannelsen skal sikre, at man kommer ud med en bred vidensbase, kan se sammenhænge på tværs og samtidig evner at gå i dybden indenfor det enkelte område. Det tager tid at opnå de kompetencer. Sådan er det bare. Derfor skal man ikke alene afholde sig fra at skære på længden. Man skal også tilbyde flere konfrontationstimer,” siger han.

Dygtige jurister

Uanset variationerne af fag og ønsker om mere eller mindre praktik under studietiden, så er der bred enighed om, at de nye jurister er dygtige.

”Generelt er vi faktisk rigtigt tilfredse med dem, vi modtager fra cand.jur.- og også fra cand.merc. jur. -uddannelserne. De er meget dygtige, og der er en positiv progression. De er for eksempel vanvittigt dygtige til at formidle ting, ” siger Jens Bødtcher-Hansen, der også betoner vigtigheden af, at de unge kommer ud med et solidt teoretisk fundament, som man så kan bygge videre på.

I Justitsministeriet er Trine Dahl heller ikke bekymret for kvaliteten af jurauddannelsen, så længe der er fokus på de klassiske fag.

”Jeg er totalt fan af de unge jurister, både de ekstroverte og de introverte. De er søde, dygtige og ordentlige. De har masser af praktisk erfaring, og vi klapper i hænderne, uanset om de har haft studiejob på et advokatkontor eller i Føtex i Aarhus eller Aalborg, hvor der ikke er ligeså mange faglige studiejobs. Et alternativt studiejob kan give en helt anden robusthed De skal vide, at de er eftertragtede, og man behøver altså ikke at have superkræfter for at komme herind. Vi skal nok lære dem alt det, de har brug for at vide.”

Læs flere artikler fra tema om jura nu og i fremtiden her:

Virkeligheden med jura kan være et chok

Podcast gav det, studiet manglede

Pas godt på jurastudiet - der er rift om de studerende

Ny jurauddannelse indfører praktik på bachelordelen

Cand. merc. jur. skal også kunne føre til titlen advokat