Tilsyn: Det skal der stå i en opdrags- og prisoplysning

Siden 2005, hvor ordene ”skriftlig, klar, direkte og af egen drift” blev indsat i de advokatetiske regler, har advokater været forpligtet til at afgive skriftlig opdrags- og prisoplysning til forbrugerklienter.

Udover at være et tema i forbindelse med Advokatrådets tilsyn, er manglende eller utilstrækkelig opdrags- og prisoplysning ligeledes et tema i mange klagesager i Advokatnævnet.

Reglerne om opdrags- og prisoplysning er af Advokatrådet blandt andet sammenfattet i de advokatetiske reglers artikel 30, hvoraf det følger, at en ”advokat, når klienten er forbruger, i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på en klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten skal oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, om fastsættelsen af honoraret, jf. artikel 32, og om de omkostninger, der vil være forbundet med bistanden.”

I det følgende gennemgås de forpligtelser, som advokaten er underlagt i forbindelse med afgivelse af opdrags- og prisoplysning i forbrugersager.  

Hvem?

I forbrugersager skal der altid afgives opdrags- og prisoplysning. Klienter skal anses for forbrugere, når der rettes henvendelse til advokaten vedrørende forhold, som ikke er af erhvervsmæssig karakter. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en forbruger- eller en erhvervsklient, men i enkelte tilfælde er afgrænsningen ikke ligetil.

For eksempelskal en privatperson, der køber en ejerlejlighed med henblik på udlejning, som udgangspunkt ikke defineres som en forbrugerklient, da forholdet er af erhvervsmæssig karakter. Modsat er der flere eksempler på, at Advokatnævnet har fundet, at klienters forældrekøb med henblik på udlejning under virksomhedsskatteordningen ikke havde erhvervsmæssig karakter, men i stedet skulle betragtes som forbrugersager.

Hvornår?

Opdrags- og prisoplysninger skal gives i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand. Kravet udspringer af bestemmelsen i forbrugeraftalelovens § 17, som egentlig i sin nuværende formulering kræver, at oplysningerne allerede gives, inden aftale indgås.

Det kan imidlertid være vanskeligt for advokater altid at efterleve i praksis, da advokaters opdrag og pris typisk først kendes efter indledende drøftelser med klienten. Derfor må det være tilstrækkeligt, at opdraget gives i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand – altså når opdraget etableres.

Forbrugeraftalelovens betydning for advokater var tillige et emne i Advokaten 7/2014 ”Advokater og den nye forbrugeraftalelov”, som udkom i forlængelse af lovens ikrafttræden i juni 2014.

Etablering af opdraget

Det er Advokatrådets opfattelse, at opdraget som udgangspunkt etableres, når klienten retter henvendelse til en advokat om en opgave, hvor der er et overordnet overblik over, hvad opdraget indebærer, og advokaten derefter overfor klienten tilkendegiver at ville påtage sig sagen. Advokatnævnet har i flere kendelser udtalt, at pligten til at udfærdige opdrags- og prisoplysning først indtræder, når advokaten er i besiddelse af de oplysninger om sagen, som skal danne grundlag for udfærdigelsen af opdrags- og prisoplysningen.

Se i den forbindelse Advokatnævnets kendelse af 22. november 2013, hvor nævnet udtalte, at

”Den skriftlige opdrags- og prisoplysning skal foreligge uden ugrundet ophold i forbindelse med aftalen om bistand, dog således at advokaten skal være i besiddelse af de oplysninger om sagen og den ønskede bistand, der skal danne grundlag for udfærdigelsen af opdrags- og prisoplysningen.”

Formålet med, at oplysningerne skal gives i forbindelse med indgåelsen af en aftale om bistand, er, at klienten skal have mulighed for at sige fra, før advokaten har udført arbejde, som klienten kan komme til at betale for, og opdrags- og prisoplysningen skal derfor fremstå som en valgmulighed for klienten.

Hvis der endnu ikke er et fuldt overblik over opgavens omfang på det tidspunkt, hvor advokaten tilkendegiver at ville påtage sig sagen, men dog et overordnet overblik over opdraget, skal advokaten sende en foreløbig opdrags- og prisoplysning.

Hvis der sker ændringer i opdraget, når advokaten og klienten har haft lejlighed til at drøfte sagen nærmere, skal opdrags- og prisoplysningen suppleres med et tillæg til den første opdrags- og prisoplysning.

Formkrav

Opdrags- og prisoplysning skal afgives skriftligt og direkte til klienten.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at advokaten blot meddeler opdraget og salæret i en indledende telefonsamtale med klienten. Kravet om skriftlighed er opfyldt ved brev, e-mail og tillige ved SMS eller anden elektronisk kommunikation.

Advokaten kan ikke forlade sig på, at klienten ad anden vej kan gøre sig bekendt med honoraret størrelse, for eksempel på advokatens hjemmeside, og derfor er kravet, at oplysningen skal gives direkte til klienten.

I kendelse af 19. november 2012 pålagde Advokatnævnet den berigtigende advokat i en ejendomshandel en bøde på 5.000 kr., idet advokaten ikke havde sikret sig, at klienterne skriftligt blev orienteret om, hvordan salæret blev beregnet. Det var ikke tilstrækkeligt, at salæret var oplyst i ejendomshandlens salgsopstilling.  

Opdragsbeskrivelsen – de vigtigste elementer

Advokaten skal oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand.

Kravene til beskrivelsen af opdraget er forskellige afhængigt af, hvilken type sag der er tale om. Hvis opdraget for eksempel vedrører oprettelse af et testamente eller en ægtepagt, stilles der ikke krav om, at advokaten redegør nærmere for, hvad testamentet eller ægtepagten skal indeholde. Det er tilstrækkeligt, at advokaten meddeler klienten, at opdraget vedrører oprettelse af et testamente eller en ægtepagt.

I andre sager, for eksempel i ejendomshandler, stilles der større krav til omfanget af opdragsbeskrivelsen. En opdragsbeskrivelse i en ejendomshandel kan bestå i, at advokaten beskriver de vigtigste elementer i bistanden, hvilket ofte indebærer gennemgang af købsaftale med tilhørende bilag, afholdelse af møde med klienten til drøftelse herom, godkendelse af handlen overfor mægleren og efterfølgende ekspedition.

For at undgå uoverensstemmelser i forhold til bistandens omfang kan advokaten i forbindelse med handlen med fordel beskrive de ydelser, som ikke er omfattet af bistanden. Dette kunne for eksempel være finansiering af ejendom, rådgivning om ejendommens pris samt eventuelle efterfølgende tvister vedrørende mangler ved ejendommen.

”På en klar og entydig måde”

Opdrags- og prisoplysning skal være konkret i forhold til det arbejde, der skal udføres for klienten. Det er således ikke tilstrækkeligt, at advokaten blot fremsender en standardtekst, som indeholder advokatens faste priser. Advokaten må gerne have standardtekster på opdrags- og prisoplysning, men de oplysninger, som sendes til klienten, skal altid være konkret tilpasset det opdrag, som skal udføres, og indeholde en prisoplysning, som er gældende for den konkrete sag.

Det er for eksempel utilstrækkeligt blot at skrive i en ejendomshandel, at ”jeg bistår dig med berigtigelse af handlen vedrørende Jens Jensens Vej 1”, for kan klienten så forvente rådgivning om både købsaftalen, finansiering, skatte- og forsikringsmæssige forhold, refusionsopgørelse, tinglysning – og efterfølgende mangler? Tilsvarende vil ”Jeg bistår dig i anledning af personskaden” være utilstrækkeligt.

Hvis det arbejde, der udføres for klienten, ændrer sig væsentligt, hvad enten det er i form af en udvidelse eller indskrænkning af opdraget, skal advokaten sende en ny opdrags- og prisoplysning.

Prisoplysning

Advokaten skal give enten en fast pris, et begrundet overslag eller en beskrivelse af principperne for salærfastsættelsen. Uanset hvilke principper advokaten lægger til grund for salærfastsættelsen, skal advokaten altid i forbrugersager oplyse salær inkl. moms. Dette følger klart af nævnspraksis, blandt andet ved kendelse af 13. november 2019, hvor Advokatnævnet fandt det i strid med god advokatskik, at advokaten oplyste salærets størrelse eksklusive moms i en forbrugersag. Hvis det er muligt, skal advokaten give en fast pris inkl. moms. Når der gives en fast pris, er der som udgangspunkt ingen grund til at anføre timepriser eller andre principper for salærfastsættelsen, da prisoplysningen skal være klar og entydig.

Et begrundet overslag kan bestå i et eksakt beløb inkl. moms eller et interval. Hvis det viser sig, at et begrundet overslag ikke kan holde, skal advokaten varsle klienten så tidligt som muligt, og inden der udføres arbejde udover det, som er indeholdt i overslaget.

Hvis det hverken er muligt at give en fast pris eller et begrundet overslag, for eksempel fordi sagens omfang endnu ikke kendes, skal advokaten redegøre nærmere for, hvordan salæret vil blive beregnet.

Den medgåede tid og advokatens timepris inkl. moms er her centrale elementer ved sagens afregning.

Den timepris, som oplyses, skal relatere sig til den eller de personer, som udfører arbejdet for klienten. Ofte ses det, at der i opdrags- og prisoplysningen fremgår timepris på både partnere, advokater og fuldmægtige. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig klart, da klienten er overladt til at gisne om, hvilken timepris der vil være gældende for sagen, og ofte vil have fokus på den laveste timepris.

I Advokatnævnets kendelse af 11. marts 2014 fandtes prisoplysningen således heller ikke tilstrækkelig klar, idet prisoplysningen vedrørte salærtakster for en række forskellige medarbejdere fra 812,50 kr. til 3.700 kr. inkl. moms. Salæret blev herefter nedsat.

Sekretærers tid anses som udgangspunkt for inkluderet i advokatens timepris, medmindre sekretæren udfører selvstændig sagsbehandling. Det er kun rimeligt at kræve særskilt afregning af sekretærbistand, hvis sekretæren har udført egentlig selvstændig sagsbehandling, for eksempel i forbindelse med bobehandling, tvangsauktionsopgørelser, ejendomshandler og lignende, jævnfør i øvrigt den nye artikel 56 i de advokatetiske regler.

Sager, hvor klienten ikke skal betale salær

Selvom bistanden er uden udgift for klienten, skal advokaten give skriftlig opdrags- og prisoplysning. Hvis klienten for eksempel er nærtstående familie eller en bekendt, som advokaten ikke vil afkræve salær, skal advokaten skriftligt og direkte beskrive de vigtigste elementer af bistanden og meddele, at advokatbistanden er gratis, ligesom øvrige omkostninger forbundet med handlen såsom afgifter og gebyrer skal oplyses.

Se i den forbindelse kendelse af 28. februar 2019, hvor en advokat i en række sager ikke havde sikret, at klienterne blev skriftligt orienteret om opdrags- og prisoplysning. Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, og bemærkede, at den omstændighed, at advokatens klienter var venner, familie og bekendte, ikke kunne føre til en anden vurdering.

I sager, hvor salæret skal udredes af statskassen, skal advokaten beskrive de vigtigste elementer af opdraget, oplyse at salæret betales af statskassen/at bistanden er gratis samt oplyse om eventuelle omkostninger forbundet med bistanden.

Se i den forbindelse kendelse af 19. september 2016, hvor Advokatnævnet fandt, at den omstændighed, at salæret i sidste ende blev udredt af Erstatningsnævnet, ikke ændrede ved, at advokaten var forpligtet til at give opdrags- og prisoplysning, selvom salæret måtte blive udredt af statskassen.

De med bistanden forbundne omkostninger

Advokaten skal oplyse om forventede udlæg, som udførelsen af opdraget indebærer. Hvis en advokat for eksempel bistår en klient med oprettelse af et notartestamente, indebærer dette efter Advokatrådets opfattelse en pligt for advokaten til at oplyse om notarafgiftens eksakte størrelse, også selvom advokaten ikke deltager i notarforretningen. Tilsvarende er det i ejendomshandler ofte muligt at oplyse den eksakte tinglysningsafgift. Hvis prisen for ejendomshandlen derimod ikke er færdigforhandlet, kan advokaten undtagelsesvist oplyse principperne for beregning af tinglysningsafgiften. Det forhold, at tinglysningsafgiften fremgår af for eksempel salgsopstillingen, fritager ikke advokaten for pligten til skriftligt at oplyse klienten om afgiften, når berigtigelse er en del af advokatens tjenesteydelse.