Nye internationale regler skal fungere som løftestang for beskyttelsen af advokater og deres uafhængighed. Arbejdet med at udforme reglerne, som har kurs mod at blive en egentlig konvention, er i fuld gang, og Nicolai Pii, fagdirektør i Advokatsamfundet, repræsenterer Danmark i arbejdet.
En risiko for trusler, chikane og overfald hører med til hverdagen for en del advokater i lande, som har en utilstrækkelig beskyttelse af advokater. Det skal et nyt internationalt regelsæt i form af en advokatkonvention forsøge at ændre. Konventionen har været på tale i flere år, men i 2022 blev arbejdet formaliseret i en ekspertgruppe nedsat af Europarådet. 15 af Europarådets 46 medlemslande er en del af ekspertgruppen, hvis arbejde følges af observatører, herunder NGO’er og internationale advokatorganisationer.
”Hvis det lykkes at få medlemsstaterne til at ratificere advokatkonventionen, er der tale om de allerførste juridisk bindende internationale regler om beskyttelse af advokater. Det er en meget vigtig milepæl, for advokater er en udsat gruppe. Jeg tror, at reglerne vil få stor betydning for advokater i en række lande, da stater vil forpligte sig til at håndhæve advokaters uafhængighed og beskytte advokater, når de oplever trusler og vold,” siger fagdirektør i Advokatsamfundet Nicolai Pii, som Justitsministeriet har udpeget som den danske repræsentant til ekspertgruppen.
Det overordnede formål med advokatkonventionen er at beskytte advokater og deres uafhængighed ud fra et hensyn til klienterne.
”Grundlæggende handler reglerne om at beskytte advokater, for at de kan varetage klienternes interesser frit og uafhængigt. Advokater kan opleve, at stater og private aktører forsøger at hindre dem i at udføre deres arbejde eller blander sig i det fortrolige forhold, der skal være mellem advokat og klient,” forklarer Nicolai Pii.
Det er en meget vigtig milepæl, for advokater er en udsat gruppe.
Som eksempel nævner han, at der kan være stater, som forsøger at påvirke advokater eller alternativt få advokater afbeskikket af politiske grunde, eller fordi de har en interesse i de menneskerettighedssager, advokaterne er involveret i. Der kan også være tilfælde, hvor private organisationer eller personer gennem trusler prøver at modarbejde en advokat, der eksempelvis repræsenterer en klient tiltalt for pædofili.
”Alle har ret til uafhængig advokatbistand, og det er et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, når advokater bliver afskrækket fra at forsvare en bestemt gruppe klienter,” siger Nicolai Pii.
Som arbejdet med konventionen skrider frem, ser det ifølge Nicolai Pii ud til, at konventionen kommer til at indeholde grundlæggende bestemmelser om beskyttelse af såvel advokaters, advokatsamfunds og disciplinærsystemers uafhængighed.
”Uafhængige advokatsamfund er en forudsætning for uafhængige advokater. På samme måde skal der være et uafhængigt disciplinærsystem for at forhindre, at det er staterne, der straffer advokaterne disciplinært.”
Selvom et land som Danmark har en høj grad af beskyttelse af advokater og deres uafhængighed, skal man ifølge Nicolai Pii huske på, at beskyttelsen i Danmark primært hviler på generelle principper om, hvordan en retsstat fungerer.
”Hvis pludselig det politiske flertal mener, at det ikke skal være sådan længere, er det eneste forsvar, man har, retsstatsprincipperne. Derfor kan en advokatkonvention med folkeretligt bindende regler være med til at fremtidssikre beskyttelsen af danske advokater,” siger han.
Når ekspertgruppen er færdig med sit arbejde, sandsynligvis i 2024, skal Europarådet behandle konventionen med alt, hvad det indebærer i form af høringer mv. En egentlig ikrafttrædelse af konvention ligger derfor formentlig yderligere nogle år ud i fremtiden.
