Formålet med vejledningen er at skabe klare og mere opdaterede rammer for advokater, der beskæftiger sig med sagstyper, der er omfattet af hvidvaskloven.

Hvornår er advokater omfattet af hvidvaskloven?

Advokater har en særlig rolle i det moderne retssamfund, idet advokaten altid skal yde en uafhængig juridisk rådgivning til borgere og virksomheder og herunder medvirke til at sikre et samfund baseret på retssikkerhed for alle. Der er derfor sagstyper, hvor advokater ikke er omfattet af hvidvasklovens forpligtelser, da det markant vil forringe retssikkerheden for borgere og virksomheder, hvis muligheden for at opnå fortrolig og uafhængig juridisk rådgivning indskrænkes. De situationer, hvor advokatens arbejde er omfattet af hvidvaskloven fremgår af den advokatspecifikke bestemmelse i § 1 stk. 1, nr. 13 litra a og b.

Eftersom advokater kun i nogle tilfælde er omfattet af hvidvaskloven, skal advokater være helt skarpe på at bedømme, hvorvidt de sager de beskæftiger sig med, falder inden for eller uden for hvidvaskreglerne.

Helt grundlæggende er advokater kun omfattet af hvidvaskloven, når de udøver advokatvirksomhed. En person, der har advokatbeskikkelse, men udøver virksomhed uden at benytte sin advokattitel og uden i øvrigt at fremstå som advokat, er ikke omfattet af hvidvaskloven.

Udover at advokaten skal udøve advokatvirksomhed, skal der også være en klient i sagen, førend advokaten er omfattet af hvidvaskloven. Klientforhold vil som altovervejende hovedregel blive etableret ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af det pågældende opdrag. Hvorvidt og hvornår et klientforhold er etableret, og hvornår advokaten har påtaget sig sagen, afhænger af en konkret vurdering.

Virksomhedsadvokater vil i praksis ikke være omfattet af hvidvasklovens bestemmelser, idet de er ansat i en virksomhed, der ikke er et advokatfirma, og de i øvrigt ikke har et klientforhold til deres arbejdsgiver i hvidvasklovens forstand.

Udover kravet, at advokaten skal udøve advokatvirksomhed, og at der skal være et klientforhold, skal der være en transaktion, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13 involveret, førend advokaten er omfattet af hvidvasklovens bestemmelser.

En sag er omfattet af hvidvaskloven, uanset om advokaten forestår selve transaktionen eller alene yder rådgivning til klienten, så længe sagen er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.

Advokatrådets reviderede vejledning indeholder en række helt konkrete eksempler på, hvilke sagstyper der henholdsvis er og ikke er omfattet af hvidvasklovens advokatspecifikke bestemmelse.

Generelle krav til advokatfirmaet

Hvis man i et advokatfirma beskæftiger sig med eller blot påtænker at beskæftige sig med sager, der er omfattet af hvidvaskloven, skal advokatfirmaet overholde en række forpligtelser.

Advokatfirmaet skal udarbejde en risikovurdering samt tilstrækkelige politikker, forretningsgange og kontroller til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ud over at alle dokumenter skal foreligge skriftligt, foreligger der ikke andre formkrav for dokumenterne.

Advokatrådets reviderede vejledning indeholder en detaljeret beskrivelse af de pligter, der skal overholdes på det generelle plan.

Udpegning af ansvarligt direktionsmedlem

Advokatfirmaet skal endvidere, hvis det vurderes at være relevant, udpege et medlem af direktionen, der er ansvarlig for firmaets overholdelse af kravene i hvidvaskloven. Hvorvidt det er relevant må bero på en konkret vurdering, hvor blandt andet firmaets størrelse og konkrete risici skal indgå i vurderingen.

Hvis firmaet udpeger en sådan person, får denne særlige forpligtelser til at sørge for, at lovens og firmaets krav opfyldes, men det overordnede ansvar påhviler fortsat ledelsen.

Screening af medarbejdere

Forud for ansættelse af en ny medarbejder, skal advokatfirmaet sikre, at den kommende medarbejder ikke er dømt for strafbare forhold, der medfører nærliggende risiko for, at medarbejderen kan misbruge sin stilling til hvidvask eller terrorfinansiering.

Screeningen skal ske efter en risikovurdering og efter et princip om proportionalitet. Det er ikke kun advokater i et advokatfirma, der skal screenes, men alle medarbejdere, der i den konkrete stilling for eksempel skal udføre kundekendskabsprocedurer.

Screening kan foretages ved, at virksomheden beder den kommende medarbejder om at fremvise sin straffeattest. Det er vigtigt, at advokatfirmaet kan dokumentere overfor Advokatrådets tilsyn, at de har foretaget screening af medarbejdere ved ansættelse.

Advokatfirmaet skal endvidere på et risikobaseret grundlag sikre, at det bliver orienteret, hvis en ansat i løbet af sin ansættelse bliver dømt for et strafbart forhold, der kan medføre nærliggende risiko for, at den ansatte misbruger sin stilling.

Risikovurdering på sagsniveau

Når advokaten påtager sig en sag, der er omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, skal advokaten gennemføre en kundekendskabsprocedure ud fra en risikovurdering af klienten og den konkrete sag. Dette betyder, at advokaten skal foretage en særskilt risikovurdering af klienten og den konkrete sag, når advokaten påtager sig opdraget fra klienten.

Advokaten skal overfor tilsynet kunne dokumentere, at der er foretaget en risikovurdering af den enkelte sag, og at der er udført en kundekendskabsprocedure i henhold til risikovurderingen.

Hvornår skal advokater have udført kundekendskabsproceduren?

Advokatrådets reviderede vejledning fastslår, at advokater som udgangspunkt skal have gennemført processen, inden sagen påtages.

Det er kun, hvis sagen under den individuelle risikovurdering er vurderet til, at der foreligger begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, at der kan gennemføres kundekendskabsprocedure under etablering af klientforholdet. Dette er dog altid under forudsætning af, at der hverken ydes rådgivning eller gennemføres transaktioner, førend kundekendskabsproceduren er gennemført. 

Ændring i forhold til reelle ejere

Den reviderede vejledning kommer med en række praktisk anvendelige eksempler på, hvem der skal anses som værende reel ejer i forhold til kapitalselskaber, personligt ejede virksomheder, fonde, filialer og staten mm.

Herudover indeholder den revidere vejledning nye anvisninger på, hvem der skal være genstand for kundekendskabsproceduren, især i sager om bobehandling.

Hvis en advokat for eksempel er udpeget som bobestyrer i et offentlig skiftet bo og skal foretage en disposition, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13, skal advokaten ikke længere anse skifteretten som klient og derved underlægge skifteretten for en kundekendskabsprocedure. Advokaten vil skulle betragtes som den reelle ejer af dødsboet og skal derfor underlægge sig selv kundekendskabsproceduren, hvilket kan ske ved, at advokaten lægger en udskrift af skifterettens udpegning i sin kundekendskabsdokumentation.   

Sanktioner

I hvidvasklovens § 78 er der fastsat strafbestemmelser for overtrædelse af loven. Udgangspunktet er bødestraf, men ved særligt grove og forsætlige overtrædelse kan overtrædelser straffes med fængsel.

Udover strafferetlige sanktioner kan en advokat, der ikke efterlever pligterne i hvidvaskloven, blive indbragt for Advokatnævnet. Der findes en række afgørelser fra nævnet, der fastslår, at mangel på at efterleve forpligtelserne i hvidvaskloven er i strid med god advokatskik.