Tekst Martin Korp Jensen, udvalgssekretær, Advokatsamfundet

Advokatrådet giver på begæring af en advokat responsum om god advokatskik eller rimeligheden af et salær. I denne artikel omtales udvalgte af Advokatrådets responsumudvalgs udtalelser fra 2020.

Må advokaten foretage handlinger, som klienten har frabedt sig, selvom det vil gavne sagen? Det er et af de spørgsmål, som Advokatrådets responsumudvalg har taget stilling til blandt de 28 sager, der har været behandlet i 2020.

Kort fortalt var A i en fogedsag beskikket som advokat for en lejer, der tilsyneladende var sindssyg. Under et møde med klienten nævnte advokat A, at det ville være hensigtsmæssigt, såfremt der blev tilvejebragt en lægefaglig udtalelse/lægeerklæring til dokumentation for lejers psykiske diagnose. Klienten ønskede ikke at meddele samtykke hertil.

Advokat A orienterede fogedretten om, at klienten ikke ønskede at med-dele samtykke til, at der blev indhentet lægefaglig udtalelse/lægeerklæring til dokumentation for en eventuel psykisk diagnose. Fogedretten besluttede herefter blandt andet følgende:

“Det følger af retsplejelovens § 258, stk. 2, at retten ex officio skal afvise en sag, hvis en part mangler myndighed til at råde over sagen. I lyset heraf pålægges advokat [A] hurtigst muligt at indhente en lægeerklæring el.lign. med henblik på at belyse […] mentale tilstand.”

Advokat A anmodede responsumudvalget om en udtalelse om, hvorvidt det ville være i overensstemmelse med god advokatskik at indhente en lægeerklæring på baggrund af fogedrettens pålæg, uagtet at klientens samtykke hertil ikke forelå.

Af responsumudvalgets udtalelse fremgår det blandt andet:

“Det er responsumudvalgets vurdering, at De ikke i forbindelse med varetagelsen af sagen må foretage handlinger, som Deres klient udtrykkeligt har frabedt sig – dette gælder også selv om handlingen muligvis vil gavne Deres klients sag.”

Hvad skal en advokat udlevere til kurator
Et selskab, der var under konkursbehandling, anlagde en retssag mod tre tidligere direktører. Advokat A repræsenterede de tre tidligere direktører under retssagen. Advokat A oprettede sagen som én sag, og tilsvar blev ført på den fælles klientbankkonto.

To af de tre tidligere direktører blev efterfølgende erklæret konkurs, og kurator i disse konkursboer bad advokat A om at fremsende en udskrift af klientbogholderiet vedrørende retssagen. Advokat A fremsendte ikke en udskrift af klientbogholderiet til kurator, men oplyste, at der ikke var tilgodehavender i konkursboernes favør. Kurator fastholdt sit krav om udlevering af en udskrift af klientbogholderiet.

Advokat A anmodede responsumudvalget om en udtalelse om, hvorledes han skulle agere i forhold til kurators anmodning uden herved at tilsidesætte god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Af responsumudvalgets udtalelse i sagen fremgår blandt andet:

“Det følger af retsplejelovens § 129, at straffelovens §§ 144, 150-152 og 155-157 finder anvendelse på advokater og øvrigt personale i advokatvirksomheden. En advokat skal således iagttage tavshed om, hvad pågældende erfarer som led i sit virke og må ikke udlevere oplysningerne, medmindre klienten meddeler samtykke, eller advokaten ved domstolsbeslutning pålægges at afgive forklaring eller at udlevere dokumenter m.v.

Navnlig med henvisning til U.2018.1193H er det responsum udvalgets opfattelse, at kurator i en personlig konkurs ikke har mandat til at fritage fallentens advokat fra sin tavshedspligt. En advokat er derfor først forpligtet til at udlevere en udskrift af klientbogholderiet til kurator, når der måtte foreligge en endelig domstolsafgørelse om edition.”

Med hensyn til den her omtalte problemstilling henvises i øvrigt til artiklen “Tavshedspligt og konkursramte klienter” i Advokaten 10/2012.

Interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor:
Advokat A var fast advokat for en person, P, der ejede en række selskaber gennem et holdingselskab, Z ApS, herunder X ApS. Advokat A ydede qua sin position som fast rådgiver for P også rådgivning til X ApS.

På et tidspunkt i 2018 overdrog Z ApS anparterne i X ApS til Y A/S. Ikke lang tid efter overdragelsen reklamerede en kunde [modpart] over X ApS’ produkter. Under et møde mellem selskabernes ledelse, hvor advokat A også deltog, meddelte direktøren for Y A/S advokat A, at Y A/S overvejede at rejse regreskrav over for Z ApS i medfør af en klausul i virksomhedsoverdragelsesaftalen.

Der blev indgået en suspensions- og procesaftale mellem Z ApS og Y A/S, hvor det blandt andet blev aftalt, at selskaberne skulle have fælles fodslag i forhold til [modparten]. Endvidere blev advokat A i henhold til aftalen engageret som advokat for X ApS, som tillige blev rådgivet af anden advokat.

Advokat A meddelte efter nogen tid suspensions- og procesaftalens parter, at han anså opdraget for ophørt, da han i næsten 2,5 måned ikke havde hørt til sagen.

Y A/S rejste efterfølgende krav mod Z ApS, som lod sig repræsentere af advokat A. Y A/S’ advokat gjorde gældende, at advokat A befandt sig i en interessekonflikt og derfor ikke kunne repræsentere Z ApS i retssagen. Advokat A, der var uenig i denne vurdering, anmodede responsumudvalget om en udtalelse om, hvorvidt han befandt sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor.

Af responsumudvalgets udtalelse fremgår blandt andet:

“En advokat må ikke påtage sig en sag, såfremt vedkommende herved bringer sig i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor.

Responsumudvalget finder, at der ikke i sagen foreligger oplysninger, som indikerer, at De har befundet Dem i en interessekonflikt frem til marts 2019.

Derimod finder Advokatrådets responsumudvalg, at De senest den 9. april 2019 ved den mellem [Z ApS] og [Y A/S] indgåede suspensions- og procesaftale bragte Dem i en interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor, idet De påtog Dem at repræsentere [X ApS] i forhold til [mod-parten] velvidende, at [Y A/S] overvejede at rejse krav mod [Z ApS] i anledning heraf.

Advokatrådets responsumudvalg finder, at der i det forelagte er tale om én sag, nemlig virksomhedsoverdragelsesaftalen, og at De således ikke kan varetage [Z ApS’] interesser i forhold til denne, uden herved at befinde Dem i en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.”

Advokatrådets responsumudvalg
I medfør af § 32 i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund skal Advokatrådet på begæring af en advokat afgive responsum om god advokatskik eller andre spørgsmål, der er af almindelig interesse for advokater i deres advokatvirksomhed. Advokatrådet afgiver herudover på en advokats begæring responsum i sager, hvor der er tvist mellem en advokat og et forsikringsselskab om salæret i en sag, som har været ført med retshjælpsforsikringstilsagn. Endelig afgiver Advokatrådet på begæring af sagens parter eller på baggrund af rettens beslutning i en verserende retssag responsum om god advokatskik eller et omtvistet salær.
Advokatrådets responsumvirksomhed varetages af Advokatrådets responsumudvalg, der består af syv medlemmer af Advokatrådet med advokat Randi Bach Poulsen som formand. Udvalget tilstræber, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger fire måneder.
Udvalgte responsa kan læses i Advokatsamfundets vidensdatabase.