Det åbner mange muligheder, men det er også forbundet med forpligtelser at være principal for en fuldmægtig, og under coronakrisen er det hele bare blevet lidt sværere.
Tekst Lars Økjær Jørgensen, fagchef i Advokatsamfundet
Advokatfuldmægtigen har en dobbeltrolle ved både at handle på vegne af advokaten og samtidig at være under uddannelse. I begge roller har advokaten et ansvar for sin fuldmægtig, og for at advokaten skal kunne håndtere dette ansvar, er det i retsplejelovens § 135 bestemt, at en advokat maksimalt må have to autoriserede fuldmægtige.
En fuldmægtig autoriseres af byretten i den retskreds, hvor advokaten har sit kontor. Hvordan det foregår, kan man finde nærmere oplysninger om på Domstol.dk. Autorisationen sikrer, at fuldmægtigens virke under advokaten medtælles i sin helhed i de tre års praktisk juridisk virksomhed, som er en del af advokatuddannelsen, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2. Tillige giver autorisationen advokaten ret til at lade fuldmægtigen give møde for sig ved mundtlig forhandling i byretten og – efter to år som fuldmægtig – også i landsretten, når fuldmægtigen har fået påtegnet sin autorisation af landsrettens præsident (proceduretilladelse), jf. retsplejelovens § 136. Autorisation kræver et ansættelsesforhold mellem principal og fuldmægtig eller, at de er ansat i samme virksomhed. Det er ikke foreneligt med advokatens pligter over for fuldmægtigen, at fuldmægtigen er selvstændig erhvervsdrivende, se Lise Ravnkildes artikel “Autoriseret fuld-mægtigkonsulent” i Advokaten 6/2018.
Fuldmægtigens uddannelse
Det er en advokats pligt at medvirke til, at den autoriserede fuldmægtig kan deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling, og advokaten skal afholde udgifterne hertil, jf. retsplejelovens § 126, stk. 3. Bestemmelsen om advokatens afholdelse af udgifterne er præceptiv, og advokaten kan ikke med fuldmægtigen aftale sig fri af denne forpligtelse. Advokatens undladelse af at afholde udgifterne betragtes i Advokatnævnets praksis som en grov tilsidesættelse af god advokatskik.
En advokat skal altså aktivt arbejde på, at fuldmægtigen får sin teoretiske uddannelse og deltager i retssagsprøven. Under den teoretiske uddannelse er fuldmægtigen væk fra kontoret i 20 dage fordelt over et år. Det kan – især for de mindre kontorer – være en belastning at måtte undvære fuldmægtigens arbejdsindsats, men det er i strid med reglerne, hvis advokaten lægger hindringer i vejen for fuldmægtigens deltagelse. I et vist begrænset omfang giver reglerne vel plads til, at advokaten trækker på sin fuldmægtig, mens fuldmægtigen eksempelvis deltager i undervisningen, men det er en uskik, hvis fuldmægtigen igen og igen eller i længere peri-oder får sin undervisning afbrudt af krav om deltagelse i kontorets arbejde.
Advokaten skal også sørge for, at fuldmægtigen får en tilstrækkelig praktisk uddannelse på kontoret. På nogle kontorer er fuldmægtige jævnligt hos klienter i ind- eller udland i længere perioder ad gangen i forbindelse med arbejdet med en sag, men advokat og fuldmægtig er også adskilt under coronakrisen, hvor mange sidder hjemme og arbejder i længere perioder. Det stiller særlige krav til kontakt advokat og fuldmægtig imellem. Kravet om praktisk juridisk virksomhed betyder ifølge retsplejelovens § 119, stk. 3, at fuldmægtigen skal deltage i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til retssagsbehandling. Fuldmægtigen skal altså ikke som tidligere krævet have udført et antal retssager, men blot have deltaget i kontorets arbejde med retssager, således at fuldmægtigen får kendskab til, hvorledes retssager behandles. Dette skal principalen kunne skrive under på ved udløbet af de tre års praktik – en såkaldt principalerklæring. Advokatvirksomheders opgaver varierer betydeligt i art og omfang, og der stilles ikke krav om, at fuldmægtigen skal arbejde med bestemte juridiske discipliner. Begrebet “almindelig advokatvirksomhed” kan formentlig fortolkes således, at der skal være en vis variation i det fuldmægtigen beskæftiger sig med i løbet af de tre år, og at det ikke vil være tilstrækkeligt, hvis fuldmægtigen udelukkende har arbejdet med et lille juridisk hjørne.
Husk efteruddannelsen
Såvel advokater som advokatfuldmægtige er omfattet af kravet om efteruddannelse. Advokatfuldmægtigens treårs periode løber fra den første i måneden, efter at fuldmægtigen er blevet autoriseret. Perioden afbrydes ikke ved, at fuldmægtigen får beskikkelse, men fortsætter uændret. I fuldmægtig-perioden har advokaten som principal ansvaret for, at fuldmægtigen gennem-fører den krævede efteruddannelse, og advokaten skal dække udgifterne hertil, jf. retsplejelovens § 126, stk. 5, jf. efteruddannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Advokatrådet kan ligeledes give en advokat påbud om, at fuldmægtigen skal deltage i efteruddannelse, jf. bekendtgørelsens § 15 a, stk. 2.
Principalens forpligtelse til at sørge for, at fuldmægtigen gennemfører den krævede efteruddannelse og at dække udgifterne hertil ophører, når principalen ikke længere har ansvaret for fuldmægtigens uddannelse, altså enten når fuldmægtigen bliver advokat, eller når fuldmægtigen afslutter sin ansættelse hos principalen.
Fra det tidspunkt, hvor fuldmægtigen selv beskikkes som advokat, flyttes ansvaret for at gennemføre den obligatoriske efteruddannelse fra principalen til den nye advokat. Hvis fuldmægtigen beskikkes som advokat, før efteruddannelsesperioden er afsluttet, kan der opstå et afgrænsningsproblem, hvis fuldmægtigen ikke har gennemført de krævede 54 lektioner på dette tidspunkt. I en sag, som Advokatrådet havde rejst mod en principal ved Advokatnævnet, fik fuldmægtigen advokatbeskikkelse seks uger før periodeudløb og manglede på dette tidspunkt 31 lektioners efteruddannelse. Advokatnævnet frifandt i sin kendelse af 26. maj 2020 (2020-413) principalen for ikke at have sørget for den daværende fuldmægtigs efteruddannelse. Advokatnævnet finder altså, at den ny advokat på seks uger skal kunne nå at arrangere og gennemføre 31 lektioners efteruddannelse. Det kan derfor være en god idé, at fuldmægtige selv presser lidt på for at få gennemført så meget undervisning som muligt, før de får beskikkelse.
Hvis fuldmægtigens efteruddannelsesperiode udløber, mens fuldmægtigen er ansat hos principalen, er principalen ansvarlig for, at fuldmægtigen har gennemført den fulde periodes efteruddannelse, uanset om fuldmægtigen tidligere var ansat hos en anden advokat. Dette fremgår af Advokatnævnets kendelse af 20. februar 2020 (2020-93). Den ny principal overtager altså det fulde ansvar for, at fuldmægtigen gennemfører sin obligatoriske efteruddannelse i dette tilfælde.
Disciplinæransvar pålægges advokaten
Fuldmægtige kan ikke pålægges et disciplinært ansvar for deres handlinger i strid med retsplejelovens § 126, stk. 1. Ansvaret for fuldmægtigens handlinger påhviler advokaten. Dette er fastslået i en kendelse af 23. marts 1998 (41-202-97-44), hvor Advokatnævnet siger det således:
“Systemet, hvorefter advokatfuldmægtige uddannes gennem ansættelse hos en bestallingshavende advokat, er bygget op således, at det er advokaten som handler gennem sin fuldmægtig, når fuldmægtigen i arbejdsforholdet foretager dispositioner i forhold til klienter og andre. Det er derfor også advokaten, som er ansvarlig for fuldmægtigens dispositioner. Dette gælder også i forhold til disciplinæransvaret. Advokaten har således et disciplinært ansvar for daværende fuldmægtiges dis-positioner i det omfang, de betragtes som værende i strid med retsplejelovens § 126."
Fuldmægtigens adfærd bliver bedømt efter § 126, stk. 1, men det er principalen, der sanktioneres for fuldmægtigens gerninger. Eksempelvis er det fastslået i Københavns Byrets dom af 3. september 2013 (BS 44C-1575/2012), der stadfæstede Advokatnævnets kendelse, at fuldmægtigen havde givet utilstrækkelig prisoplysning og havde modregnet salærkrav i klientens “øremærkede” beløb på klientkonto-en. Principalen blev anset for ansvarlig herfor og pålagt en bøde på 15.000 kroner, hvor advokatens tidligere kendelser blev tillagt gentagelsesvirkning. I en anden sag havde en fuldmægtig indgivet politianmeldelse mod mod-parten og havde antydet, at modpartens advokat havde medvirket til de anmeldte forhold. Advokaten blev pålagt en bøde af Advokatnævnet ved kendelse af 23. juni 2005 (02-0401-04-1693).
I en advokatnævnssag, der blev indbragt for domstolene, fastslår Østre Landsret i sin dom af 16. maj 2017 (3. afd. B-1722/16) indledningsvis, at principalen burde have ført tilsyn med fuldmægtigens arbejde, og at principalen har handlet culpøst ved at undlade dette. Landsretten fortsætter:
“Imidlertid findes advokatfuldmægtig [B]s breve af 28. april 2014, hvori han giver meddelelse om effektueret køb af de øvrige anparter i selskabet og om ophævelse af ansættelseskontrakterne med de øvrige anpartshavere og bortvisning af disse, registreringen af de ændrede ejerforhold mv. i Det Centrale Virksomhedsregister og hans fremmøde på selskabets adresse med henblik på de facto overtagelse af selskabet at udgøre handlinger af en så ekstraordinær karakter, at de ligger udenfor, hvad [indklagede] kunne påregne, uanset at han ikke førte tilsyn med advokatfuldmægtigen. Landsretten finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik for så vidt angår advokatfuldmægtig [B]s handlemåde den 28. april 2014.”
Videre anføres følgende i præmisserne:
“[Indklagede] blev imidlertid ved advokat [C]s brev af 30. april 2014 udførligt under-rettet om ovennævnte handlinger. Uanset sit kendskab til disse handlinger, der må betragtes som grove tilsidesættelser af reglerne om god advokatskik, overlod [indklagede] den fortsatte håndtering af sagen til advokatfuldmægtig [B] uden nærmere tilsyn. Dette indebar, at advokatfuldmægtig [B] den 12. juni 2014 på ny truede med tvangsmæssig udsættelse af de øvrige anpartshavere på grundlag af indholdet af brevene af 28. april 2014. Landsretten finder, at [indklagede]s undladelse af at op-fylde sin tilsynspligt efter den 30. april 2014 udgør en grov tilsidesættelse af reglerne om god advokatskik.”
Principalen har, som det også fremgår af denne dom, en tilsynspligt i forhold til fuldmægtigen. Når fuldmægtigens handlinger imidlertid er af så ekstraordinær karakter, at de ligger udenfor, hvad principalen kunne påregne, er principalen ikke ansvarlig for disse handlinger, uanset om han har ført tilsyn med fuldmægtigen eller ej. Hvis imidlertid principalen, efter at principalen er blevet bekendt med fuldmægtigens handlinger, fortsat lader fuldmægtigen behandle sagen uden at føre det fornødne tilsyn, vil principalen blive ansvarlig for fuldmægtigens fortsatte handlinger.