Tekst Hanne Hauerslev

Advokater skal medvirke til at sikre bekæmpelse af hvidvask og terrorbekæmpelse. Det betyder blandt andet, at det er vigtigt at kende klienterne godt – og samtidig forholde sig med en passende skepsis til alle oplysninger – også selvom det er din nabo, du arbejder for. Konkret viden om klienten er nemlig kernen i arbejdet for advokater med forebyggelse af hvidvask, mener Anne Birgitte Gammeljord, der er advokat og igennem en årrække har deltaget i CCBE’s arbejde på hvidvaskområdet, blandt andet som formand for hvidvaskkomitéen.

”Som det er i dag, er en af de største udfordringer at kende sine klienter tilstrækkeligt. Ofte møder vi advokater ikke vores klienter fysisk – enten på kontoret eller hos klienten over en kop kaffe – og har derfor måske ikke den fulde indsigt i hverken baggrunden eller det reelle formål med henvendelsen. Men det er vigtigt at sikre, at vores rådgivning ikke kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering,” forklarer hun. 

Anne Birgitte Gammeljord råder først og fremmest til at have et stærkt samarbejde mellem alle ansatte i advokatvirksomheden for at spotte de advarselstegn, som kan føre til en underretning.

”Whistleblowerordningen, som blev indført i juni 2017, er et fint redskab i en situation, hvor der eksempelvis opstår mistanke om, at en kollega har begået en overtrædelse. Men den kan ikke træde i stedet for den uformelle udveksling af oplysninger inden for advokatvirksomhedens fire vægge,” understreger hun.

”En god dialog mellem alle faggrupper på kontoret er meget vigtig. Det kan nemlig være sekretæren eller bogholderen, der først ser advarselstegnene på, at noget kan være galt. Pengene til stiftelse af et selskab kommer måske ikke fra en konto tilhørende stifter, men fra et helt andet sted. Og måske begynder klienten at ændre adfærd. Måske er der et problem med mailadressen eller telefonnummeret.  Som advokat opdager du måske ikke, at der er uoverensstemmelser, at noget ikke stemmer. Selvom du synes, at det er at være overforsigtig, så sker det jo, at helt almindelige mennesker begynder at brænde for noget andet, end det, vi tror, de står for,” siger Anne Birgitte Gammeljord, der mener, at advokater nok har for lidt fokus på risikoen for medvirken til terrorfinansiering – og netop på dette område handler det ikke altid om store beløb.

”Det kan være en klient, som kommer for at oprette en fond eller en forening, som skal indsamle beløb til uddeling til filantropiske projekter i udlandet. Her er det vigtigt at huske, at selv mindre beløb kan indgå i en finansiering af terror. Selvom det handler om at samle penge ind til en skole i Kenya eller til enker i Syrien, bør man overveje, om pengene reelt ender her.”

”Uanset hvilken rådgivning, der er tale om, er det vigtigt at have en holistisk tilgang. Det betyder, at du som advokat bør interessere dig for hele billedet og ikke kun enkelte dele i en rådgivning. Selvom man eksempelvis i forbindelse med køb af en ejendom får at vide, at man kun skal forestå berigtigelsen af handelen og således ikke se på finansieringen eller de skattemæssige konsekvenser, bør du alligevel give det en tanke og blandt andet spørge ind til, hvor pengene kommer fra, hvad klienten har tænkt sig at bruge ejendommen til, om den kan anvendes til det brug, klienten har tænkt sig, om prisen er realistisk, og om klienten har midler til at opretholde driften af ejendommen. Spørgsmålene er mange, og kun hvis de stilles og besvares troværdigt, er det muligt at fornemme, om transaktionen og derved rådgivningen har et sædvanligt økonomisk og lovligt formål,” forklarer Anne Birgitte Gammeljord.

Digitale klienter
Hvis der er tale om digitale klienter, er der grund til at være særligt opmærksom.

”Så snart du ikke kan se din klient i øjnene, er der særlig grund til at være på vagt. Der er for eksempel mange stjålne pas og kørekort i omløb, og det betyder, at sikker identifikation, hvor du via e-mail modtager kopi af et pas og kørekort, kan være svær. Selvom du ringer til vedkommende, kan du stadig ikke være sikker på, at du taler med den person, som vedkommende udgiver sig for, hvis du aldrig har mødt personen fysisk. Det er derfor vigtigt at sikre sig viden om klienten fra anden side. Google Earth og andre søgemaskiner kan nogle gange vise interessante ting. Måske er den oplyste adresse på Skovvej ikke den hyggelige villa, som du forestiller dig, at klienten bor i eller driver sin virksomhed fra, men adressen på en pløjemark,” siger hun.

Når du har fået svar på dine spørgsmål, googlet adressen og lagt telefonen fra dig, så er det tid til at tænke sig om en ekstra gang, råder Anne Birgitte Gammeljord.

”Hvad siger mavefornemmelsen nu? Fik du klare svar på alt det, du spurgte om, eller var klienten noget vævende? Og fik du spurgt godt nok ind til, hvad klienten skal leve af, mens virksomheden løbes i gang,” spørger Anne Birgitte Gammeljord, der understreger, at du som advokat ikke kan spørge for meget.

”Jeg skal vide de her ting for at se det samlede billede, dels for at kunne give den rigtige rådgivning, dels for at sikre så vidt muligt, at min rådgivning ikke bliver misbrugt. Kan jeg ikke få det samlede billede, så skal jeg slå bremsen i og sige nej til opgaven.”

Er der etableret et klientforhold på tidspunktet, hvor mistanken opstår – uanset klientforholdets varighed – skal der ske underretning, medmindre pligten bortfalder på grund af advokatundtagelsen, fastslår Anne Birgitte Gammeljord og erindrer om, at hvidvask i dag er kriminaliseret i straffelovens § 290 a, og at man som advokat skal passe på ikke utilsigtet at komme til at medvirke til en strafbar handling.

GUIDE TIL HVIDVASK PROCEDURER

4  CENTRALE SPØRGSMÅL
• Hvem er din klient?
•   Hvad er formålet med klientens aktiviteter?
•   Hvorfor har klienten valgt at bede dig om hjælp til at gennemføre sine aktiviteter?
•   Hvor i verden befinder

HUSK AT
Kendskab til klienten er mere end blot at modtage en kopi af pas eller kørekort. Kendskab til klienten er at sikre, at vedkommende på passet eller kørekortet er den person, som har rettet henvendelse til advokaten. Kendskab er endvidere bl.a. at være vidende om transaktionssporet, og hvem der sidder som ultimativ ejer af et selskab registreret i/uden for EU.

HER SKAL DER SKE UNDERRETNING
Underretning til Hvidvasksekretariatet skal ske i tilfælde, hvor advokaten har mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, og hvor situationen ikke er omfattet af advokatundtagelsen.  Advokater i Danmark skal huske at fokusere på mistænkelige forhold hos alle klienttyper med sager omfattet af hvidvaskloven og holde sig opdatere-ret på advarsler blandt andet fra SØIK og Finanstilsynet. Advarsler fra 2019 fra blandt andre UK omfatter således organiseret svindel med pante- og gældsbreve, investering i sportsklubber og fiktive krav og domme. Beløbene kan være store og små.

På Advokatsamfundets hjemmeside finder du en guide, som hjælper dig til at leve op til kravene i hvidvaskloven  om risikovurdering.
din klient sig, og hvor er klientens aktiviteter?