Kurator havde klaget over interessekonflikt

Den 24. januar 2019 (sagsnr. 2018-947) afsagde Advokatnævnet kendelse i en sag, hvor kurator blandt andet gjorde gældende, at advokat A havde foretaget behandling af nogle omstødelsessager, da denne var ansat hos kurator, og at advokat A var dybt involveret og havde en betydelig viden og indsigt i sagerne.

Idet advokat A var blevet ansat hos det advokatfirma, der repræsenterede modparterne i omstødelsessagerne, skete der ifølge kurator smitte af hele kontoret, herunder af indklagede, advokat B. Det blev af advokat B gjort gældende bl.a., at den omstændighed, at advokat A i en kortere periode havde været involveret i sagsbehandlingen på kurators kontor og i et omfang havde optrådt på kurators vegne ikke medførte, at der opstod risiko for interessemodsætning.

Nævnet udtalte, at det ikke kunne udelukkes, at advokat A i forbindelse med behandlingen af sager for konkursboet var kommet i besiddelse af fortrolige oplysninger, der kunne benyttes af advokat B ved dennes repræsentation af sine klienter i omstødelsessagerne. Den omstændighed, at advokat A efter det oplyste ikke var involveret i sagerne hos det nye advokatfirma, kunne ikke føre til en ændret vurdering, idet nævnet herved lagde vægt på, at der var sket afsmitning mellem advokat A og advokat B. Nævnet fandt på den baggrund, at advokat B havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at udtræde af de pågældende sager i forbindelse med advokat A’s ansættelse på kontoret.

Advokaten skal bevise, at der er givet ankevejledning

Den 21. november 2018 (sagsnr. 2018-1492)afsagde nævnet kendelse i en sag, hvor der mellem klager og indklagede var uenighed om, hvorvidt indklagede mundtligt havde vejledt klager om muligheden for at anke en dom fra byretten til landsretten.

Nævnet udtalte, at en advokat skal yde ankevejledning og give rettidig meddelelse om ankefrist med henblik på at sikre, at advokatens klient har mulighed for at varetage sine interesser. Det har således en retsfortabende virkning for klienten, hvis advokaten ikke rettidigt orienterer om tidspunktet for ankefristens udløb.

På denne baggrund udtalte nævnet, at advokaten som den professionelle part har pligt til at sikre sig, at der er givet fornøden ankevejledning, og at bevisbyrden for, at det er tilfældet, påhviler advokaten. Nævnet lagde herved vægt på, at klienten ikke har nogen mulighed for at bevise advokatens undladelse, og det er derfor op til advokaten selv at sikre sig beviser for, at der er ydet fornøden ankevejledning – f.eks. i form af skriftlighed. Konkret fandt nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde vejledt klager om muligheden for at anke byrettens dom til landsretten.

Advokat havde befundet sig i en interessekonflikt (appearance)

Østre Landsret tiltrådte ved dom af 26. april 2018 (sagsnr. 2012-820) nævnets afgørelse i en sag, hvor advokaten havde påtaget sig at føre en sag for Ks tidligere samlever mod K, efter at advokaten tidligere havde rådgivet parterne i forbindelse med deres planer om at indgå ægteskab og i den forbindelse havde udarbejdet udkast til testamente og ægtepagt.

Landsretten udtalte bl.a., at det forhold, at K – uanset om advokaten aktuelt måtte have fået oplysninger, som kunne anvendes i den efterfølgende tvist mellem parterne – med rimelig grund kunne frygte, at dette var tilfældet, og at den blotte risiko herfor medførte, at der var en interessekonflikt.

Det var ved redaktionens afslutning uvist, om den først omtalte sag indbringes for retten. I de to øvrige sager er henholdsvis kendelsen og dommen endelig.